Royal Run slår ny rekord

Aldrig før har motionseventet Royal Run været så populært. Med nu 91.764 tilmeldte under tre uger op til det afholdes, slår Royal Run nu rekord. I 2022 var antallet af tilmeldte 91.763 fordelt på de fem byer, der afholdt Royal Run det år.
Det populære motionsevent, med H.K.H. Kronprinsen som hovedperson, er arrangeret af Bevæg dig for livet, hvis mål er, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation.
Mindre byer – større tilslutning
I år finder Royal Run sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg, og hos arrangørerne er glæden naturligvis stor over den imponerende tilslutning på trods af valget af mindre byer:
”Vi er helt bevidst gået efter denne gang at afholde Royal Run i nogle mindre byer, så endnu flere danskere kunne få muligheden for at deltage i Royal Run. Derfor er det naturligvis en fornøjelse at se, at danskerne bakker så flot op om den beslutning,” siger Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og med i Royal Runs styregruppe.
Et motionsevent for alle
Med deltagerrekord og en stor andel deltagere, der deltager i et motionsløb for første gang, er det for arrangørerne en stor fornøjelse at se, at alle – høj som lav – tyk som tynd, kan se sig selv i et event som Royal Run:
”Vores mål er at bevæge alle danskerne, og vi glæder os over, at Royal Run er det første motionsevent for mange deltagere. Forhåbentlig bliver Royal Run en god oplevelse, som giver lyst til mere,” siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og med i Royal Runs styregruppe.
OM ROYAL RUN
- Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023
- Royal Run ’23 finder sted I Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
- Der er udsolgt i Herning, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg. Nyborg og Aabenraa har stadig startnumre til salg.
- Der er p.t. samlet 91.764 tilmeldte.
- Royal Run melder udsolgt ved 93.500 deltagere.
- Der findes distancer på One mile (1,609 km), 5 km og 10 km. Alle distancer kan både tilbageslægges i løb og gang.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Tilmelding og information: royalrun.dk (Tilmelding kan ske op til dagen før eventet).
Nøgleord
Kontakter
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF: 21 66 37 74
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
Om Bevæg dig for livet
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum