Dansk innovation skal omdanne næringsstoffer og CO2 fra reje- og fiskeopdræt til værdifuld tang
10.5.2023 05:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Forskere fra Københavns Universitet skal i samarbejde med Aarhus Universitet samt en række virksomheder udvikle bæredygtig samproduktion af fisk, rejer og tang.
Over de næste fire år vil de videreudvikle et lukket, bæredygtigt kredsløb på land, som udnytter restnæringsstoffer og CO2 fra reje- og fiskeopdræt til at dyrke højværdi tang til fødevare -og sundhedsindustrien. Projektet hedder SeaFree.
"Projektet har til formål at bruge tangproduktion til at optage og omdanne emissioner fra fiskeopdræt til et højværdiprodukt. Tangen skal bl.a. bruges til kosttilskud, der kan forebygge diabetes og bæredygtig innovation inden for fødevarer. Udover at opsamle emissioner som ellers ville være udledt til atmosfæren og vandmiljøet er den producerede tang både sund og fuld af umamismag,” siger professor Marianne Thomsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
40 fods container laver tang på en uge
Projektet er finansieret af Innovationsfonden med 14,4 millioner kroner og sker i samarbejde med virksomhederne Pure Algae, DryingMate, Food Diagnostics, Sigrid Therapeutics, XOventure GmbH/Rigi Care, KOST, SOF Odden Caviar og HanseGarnelen.
Et 40 fods container-anlæg med otte store 1000 liters tanke er hjertet i innovationsprojektet. Containerløsningen er en såkaldt PlugNPlay teknologi med stort eksport potentiale. Ved at kombinere saltvand, CO2 og næringsstoffer med LED-lys omdanner løsningen ingredienserne til tang på kun en uge, hvilket giver en ekstrem kort høstperiode.
”SeaFree repræsenterer det nyeste inden for recirkuleringsteknologi til landbaseret reje- og fiskeopdræt. Udover at fange emissioner recirkulerer systemet også overskudsvarme fra anlæggene til Plug'n'Play teknologien. Projektet omfatter nemlig udviklingen af en ny teknologi, der gør det muligt at bruge denne overskudsvarme til at tørre den tang, der sælges til sundhedsindustrien. På den måde bidrager SeaFree til en mere bæredygtig og effektiv produktion,” siger Marianne Thomsen.
Kan blive et eksporteventyr
Slutproduktet består dermed af klimavenlige fisk og rejer og en sund tangart, kaldet søsalat, som er rig på både fibre og protein. Søsalaten skal ud over fremstilling af forskellige kosttilskud også bruges som grønt tilbehør, når folk køber fisk.
”En del af projektet handler også om at udvikle opskrifter som skal øge kendskabet til anvendelse af tang som ingrediens i velsmagende middagsretter ude hos forbrugeren,” siger professor Marianne Thomsen.
Ifølge hende er der et stort potentiale i at opdrætte fisk og dyrke tang på den måde, som SeaFree har tænkt sig at gøre. For hvis alle verdens landbaserede reje- og fiskeopdræt implementerede metoden, ville det kunne reducere de globale fødevaresystemers klima-aftryk markant.
Derfor kan kombinationen af fiskeopdræt og tangdyrkning i lukkede systemer meget vel udvikle sig til et nyt eksporteventyr for Danmark.
”På globalt plan vil man kunne implementere teknologien der markedsføres under navnet ”SeaFree Synergy Solutions” alle steder i verden, og miljøgevinsterne ved teknologien er ikke til at tage fejl af. ”Vi har allerede nu kontakt til Sydkorea, som er meget interesserede i teknologien og i hvordan projektet udvikler sig,” slutter hun.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Thomsen
Professor
Institut for Fødevarevidenskab
Københavns Universitet
Mail: mth@food.ku.dk
Mobil: +45+ 22292627
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 2.000 år siden blev massive stenkrukker hugget ud af klippegrunden og placeret på en højslette i det nordlige Laos. I dag rummer de ikke blot et arkæologisk mysterium, men også små, selvstændige økosystemer, som nu giver forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i, hvordan naturen former sig over årtusinder.
Kæmpe fald i antallet af spædbørn indlagt med RS-virus efter tilbud om vaccine28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste efterår blev alle gravide for første gang tilbudt at blive vaccineret mod RS-virus for at beskytte deres nyfødte mod den farlige luftvejssygdom. Nu peger nyt studie fra Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital på, at det tilsyneladende har haft en stor effekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


