Administrative lettelser stort set forsvundet på 10 år

Det går tilbage med at mindske de administrative byrder, som myndighederne pålægger erhvervslivet. Det viser en analyse af myndighedernes egne tal, som arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne har lavet.
Konsekvensen er, at erhvervslivet samlet set bruger omkring 30 milliarder kroner om året på papirarbejde og dokumentation, som politikerne egentlig gerne ville gøre mere enkelt.
- Hvis Danmark skal blive ved at være konkurrencedygtigt, skal vi minimere de administrative byrder i erhvervslivet, så virksomhederne kan bruge energi på det værdiskabende. Vores analyse viser, at det ikke er tilfældet, og derfor er det på høje tid at få politikerne tilbage på sporet igen, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Lettelserne fordufter med årene
I 00’erne blev der år for år høvlet gevaldigt at byrderne fra det offentlige. Fra politisk side var der en ambition om at reducere byrderne med 25 procent i forhold til 2001-niveauet. Ministerierne skulle hvert halve år rapportere til regeringen om, hvordan de havde tænkt sig at forenkle reglerne. Siden 2010 er det dog gået gevaldigt ned ad bakke med det arbejde, hvor kun 2016 skiller sig ud som højdespringer. Det år blev der indført lettelser for godt to milliarder kroner. Til sammenligning var lettelserne i 2021, som er de senest tilgængelige tal, nede på nogle få millioner kroner.
- Potentialet i digitaliseringen af samfundet er enormt. Derfor må det være muligt at sætte fart på forenklingen af de administrative byrder, så virksomhederne ikke lider unødigt under det, siger Maria Schougaard Berntsen.
Bruger arbejdstiden på papirarbejde
En af de virksomhedsejere, der mærker udviklingen på eget tidsforbrug, er Joachim Schmidt-Jørgensen. Han startede i 2020 installationsvirksomheden Jupiter El-Installation ApS og har siden oplevet bølgen af dokumentationskrav skylle ind over sig.
- Da jeg startede min virksomhed op, troede jeg fejlagtigt, at min tid ville gå med at udføre elarbejde, men jeg har ikke tid til andet end at sidde på kontoret, da jeg går op i, at det bliver gjort rigtigt. Det er frustrerende at bruge så uforholdsmæssigt meget tid på bureaukrati, da det stjæler fra den energi, jeg gerne vil bruge på at udvikle min forretning, siger elinstallatør Joachim Schmidt-Jørgensen, der har fire ansatte hvoraf de tre er lærlinge.
For at lette hverdagen for ham og andre virksomhedsejere, foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne følgende:
- Byrdestop i dansk erhvervsliv med dispensation af regler og bekendtgørelser, der skal være med til at sikre den grønne omstilling og øvrige tvingende samfundshensyn.
- Reducering af virksomhedernes administrative og erhvervsøkonomiske byrder med 2 procent årligt frem mod 2030.
- Ministerierne skal lave strategier for, hvordan de 10 mest byrdetunge regler kan forenkles eller digitaliseres og sikre, at der ikke kommer flere byrder til.
- Automatiske erhvervsrapporteringer med regnskabsstatistik, årsrapport, EU-taksonomi, CSR-direktivet m.m.
- At Erhvervsministeriet hvert år leverer opdaterede tal på de samlede økonomiske konsekvenser af dansk lovgivning for erhvervslivet.
Yderligere kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør, TEKNIQ Arbejdsgiverne/ msb@tekniq.dk/77 41 15 74
Joachim Schmidt-Jørgensen, elinstallatør, Jupiter El-Installation/ jsj@jupiterel.dk/ 28 99 38 99
Michael Degn, presseansvarlig, TEKNIQ Arbejdsgiverne/ mdc@tekniq.dk/ 77 42 42 27
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Virksomhederne har brug for flere udenlandske kolleger30.6.2025 11:21:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale er et vigtigt skridt på vejen mod at få flere internationale kolleger til danske virksomheder. Ikke mindst i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Det tekniske erhvervsliv står sammen om mangfoldighed25.6.2025 10:12:08 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund står sammen om at fremme mangfoldighed i elbranchen. Det sker med afsæt i den overenskomstaftale, der blev indgået i foråret – som er i skarp kontrast til de politiske strømninger i USA, der udråber diversitet som skadelig.
TEKNIQ: Godt første skridt mod en slankere administration18.6.2025 12:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om at reducere med 6.500 årsværk i den offentlige administration sender et vigtigt signal. Det er begyndelsen på det nødvendige opgør med bureaukrati, der dræner velfærd og initiativ, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Kunstig intelligens kan frigøre langt flere hænder10.6.2025 14:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens målbillede for kunstig intelligens i det offentlige peger i den rigtige retning, men ambitionsniveauet er for lavt, hvis Danmark skal høste det fulde potentiale, mener TEKNIQ.
Eksport holder stand trods toldmure6.6.2025 08:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af dansk metal – og maskineksport til USA ligger fortsat højere end tidligere trods nedgang i april og uro om nye toldsatser. Det viser styrken i dansk eksport – men også behovet for en mere robust, langsigtet strategi, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum