Ny redegørelse: Krig fik Danmark til at omlægge udviklingssamarbejdet markant
9.5.2023 15:24:06 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Globale kriser har sat dybe spor de seneste år. Covid-pandemiens efterslæb har skabt gældskriser og tab af job, og både Ruslands krig i Ukraine og klimaforandringer har forværret sult i allerede udsatte lande. Det vurderes, at 222 millioner mennesker oplevede akut fødevareusikkerhed i 2022. Samtidig oplever vi nu det største antal voldelige konflikter siden 1946. FN anslår, at mere end 100 millioner mennesker er fordrevne. Verden er ikke på rette kurs i forhold til at nå FN’s Verdensmål i 2030.
”Alt for mange steder i verden er udviklingen gået i den forkerte retning i 2022. Krig, fattigdom, hungersnød, fordrivelse. Den ene krise forværrer den anden. Derfor er vores udviklingssamarbejde vigtigere end nogensinde før.
Selvom der ikke findes nemme løsninger, formår vi som lille land at gøre en betydelig forskel. Både når krisen rammer, og der er akut behov for hjælp, og når der skal findes langsigtede internationale løsninger. Det kræver dialog om udviklingssamarbejdet, nye alliancer og mere ligeværdige partnerskaber med udviklingslandene”, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Redegørelsen for Danmarks udviklingssamarbejde giver et indblik i, hvordan politik blev omsat til praksis gennem dansk udviklingssamarbejde i 2022. Udgangspunktet er den udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, som ni partier står bag.
Den mest markante udvikling i 2022 er den øgede bistand til at håndtere de akutte behov, der fulgte med krigen i Ukraine. Mere end 1 milliard kr. af udviklingsbistanden gik til Ukraine i 2022.
Afrika, som også lider under konsekvenserne af krigen i Ukraine i form af høje fødevare- og energipriser, er fortsat Danmarks primære modtager af dansk udviklingsbistand. Her er der sat ind med akut fødevarehjælp og mere langsigtede investeringer i klimatilpasset landbrug. Det sker i samspil med FN og danske NGO’er, virksomheder og fonde. Samtidig styrkes myndighedssamarbejder, hvor Danmark har opbygget stærke partnerskaber, der bidrager til løsninger på vandforsyning og vedvarende energi i udvalgte lande.
”Jeg er glad for at se, at vi i 2022 – på trods af krigen i Ukraine – har kunnet sætte et markant, grønt aftryk med vores udviklingssamarbejde. International dialog og handling er helt afgørende, hvis vi vil bremse den katastrofale klimasituation, vi står i nu. Det var også derfor, Danmark aktivt arbejdede for at bygge bro mellem de udviklede og de mest klimasårbare lande op til COP27 i Egypten. Regeringen kommer til at forfølge den grønne dagsorden endnu stærkere i år. Både lokalt og globalt”, tilføjer ministeren.
Redegørelsen kan findes her.
For yderligere information, kontakt pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
