Aarhus Universitet Technical Sciences

Forskningsprojekt i Limfjorden giver rekordstor tanghøst

Del
Kan dyrkning af sukkertang forbedre miljøtilstanden i danske farvande? Et større forskningsprojekt undersøger lige nu, om dyrkning af tang skal være ét af de redskaber, man kan bruge for at hente kvælstof tilbage fra havmiljøet. Tangen kan bruges både til fødevarer og dyrefoder.
Tangen høstes om foråret efter ca. 6-8 måneders vækst. På det tidspunkt er de længste tangplanter op til 2-3 m lange. Her høstes tangen i Limfjorden af Peter Schmedes, post doc hos DTU Aqua. (Foto: Mette Møller Nielsen)
Tangen høstes om foråret efter ca. 6-8 måneders vækst. På det tidspunkt er de længste tangplanter op til 2-3 m lange. Her høstes tangen i Limfjorden af Peter Schmedes, post doc hos DTU Aqua. (Foto: Mette Møller Nielsen)

Aarhus Universitet og DTU Aqua høster i disse dage rekordmængder af sukkertang i Limfjorden. Tang, der blev sat ud som sporer sidste efterår. Projektet indgår som en del af et forskningsprojekt som Miljøstyrelsen igangsatte i sommeren 2022 på baggrund af Landbrugsaftalen fra 2021.

”Vi skulle oprette en stor-skala tang-farm med sukkertang. Og vi havde kun ét skud i bøssen, da projektet kun omfatter en enkelt vækstsæson”, fortæller seniorforsker Mette Møller Nielsen fra DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter.

Forskerne ånder nu lettet op, for den storstilede aktion ser ud til at lykkes over alt forventning. De har allerede høstet over ti ton frisk sukkertang.

Mange års forskning og frugtbart samarbejde

 ”Vi har dyrket sukkertang i Limfjorden siden 2010, men vi har aldrig tidligere set så gode udbytter som i år. I år har vi høstet op til 7 kg tang, for hver meter line vi har sat ud. Det er mere end tre gange så meget som tidligere”, siger akademisk medarbejder Teis Boderskov fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Seniorforsker fra institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Annette Bruhn, der har ledet samarbejdet om tangdyrkning, peger på, at et super godt samarbejde gennem mange år mellem Aarhus Universitet, Dansk Skaldyrcenter (DTU Aqua) og flere kommercielle aktører er grundlaget for de gode resultater.

”Vi har efterhånden et godt overblik over, hvor det er godt at dyrke sukkertang, hvornår linerne skal i vandet og hvornår de skal høstes både for at opnå det største udbytte, og den bedste kvalitet”, understreger Annette Bruhn.

Kvælstoffjernelse som en del af tangdyrkningen

Når man høster tang ud af vandet, fjerner man samtidig noget af det kvælstof, der er med til at fastholde de danske farvande i en dårlig økologisk tilstand og projektet undersøger, hvor effektivt den dyrkede sukkertang opsamler kvælstof fra havmiljøet.

”Det er vigtigt, at vi får hele værdikæden til at hænge sammen. Hvis vi skal bruge tangdyrkning som et redskab til at opsamle kvælstof i vores farvande, skal det også kunne betale sig økonomisk. Derfor skal tangen kunne anvendes efter høst og indbringe en god pris”, siger Annette Bruhn, der samtidig understreger, at tangdyrkning kan blive et supplerende redskab til at skabe god økologisk tilstand i de kystnære områder, som det er krævet af EU. Det allervigtigste tiltag er helt uden tvivl at reducere udledningerne af kvælstof fra land.

Med projektet undersøger Aarhus Universitet og DTU også, hvilke andre effekter dyrkning af tang har på havmiljø og klima.

”Vi har dyrket tang ved et tidligere muslinge-anlæg lige overfor Dansk Skaldyrcenter på Mors. Det har gjort det muligt for os at lave de omfattende målekampagner, det kræver at dokumentere effekter på kulstoflagring, lys og strømforhold”, siger Mette Nielsen.

Bæredygtig foderproduktion

Anvendelsesmuligheder for sukkertang undersøges i forbindelse med et helt andet projekt - projektet SMART Tang. Det høstede sukkertang køres til forarbejdning hos Aarhus Universitets pilotanlæg i Foulum, der normalt håndterer store mængder græs til produktion af græsprotein. Her bliver tangen finhakket og tilsat mælkesyrebakterier, så den kan holde sig og bruges som ingrediens i foder til grise.

I Danmark importerer vi sukkertang fra Norge og Færøerne bl.a. til foder, og det vil være langt mere bæredygtigt, hvis vi kan producere tang lokalt i danske farvande. I SMART Tang bliver det testet, om den danske sukkertang er lige så god som den importerede til at øge tarmsundheden hos grise.

Og kvaliteten af tangen er naturligvis vigtig, for at få det bedst mulige foder. Derfor skal man høste tangen inden den bliver fuld af små muslinger, søpunge, rurer og andre dyr, der uvægerligt sætter sig fast og begynder at vokse på alt i vandet her sidst på foråret.

Det dyrkede sukkertang i Limfjorden er lige nu næsten helt rent, og perfekt til at bruge til foder. Og derfor har biologerne rasende travlt med at få høsten ’på land’.

De samlede resultater af projektet afleveres til Miljøstyrelsen i august, mens tangfoderet serveres til grisene senere i efteråret.

Fakta:

Marine Virkemidler

I forbindelse med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 (”Landbrugsaftalen”) blev det besluttet at igangsætte projektet ”Udviklingsinitiativer for marine virkemidler”.

Projektet udmøntes under Miljøstyrelsen og skal danne grundlag for beslutning om, og i givet fald hvordan, de marine virkemidler ”reetablering af ålegræs” og ”dyrkning af tang” skal anvendes i vandplanlægningen til at opsamle næringsstoffer og/eller opnå andre positive miljøeffekter, som kan bidrage til hurtigere opnåelse af god økologisk tilstand i danske kystvandområder i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Lære mere her:

Læs mere om projektet ”Udviklingsinitiativer for marine virkemidler” her:

https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/2022/10/aalegraes

Læs mere om marine virkemidler her:

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vandomraadeplaner/vandplanprojekter/kystvandsprojekter/projekter-om-marine-virkemidler/

 

SMART tang

SMART tang vil udvikle dyrkning af sukkertang på net, og bringe dansk produceret sukkertang i spil som en skalerbar, grøn løsning til at producere en attraktiv bioressource, og samtidig forbedre havmiljø og klima. Projektet ønsker at reducere produktionsomkostningerne markant, og bringe dyrkning af sukkertang i Danmark op i en skala og kvalitet, der er rentabel, og gør det attraktivt for danske foder- og fødevarevirksomheder at bruge den lokale sukkertang fremfor importeret tang. SMART tang er finansieret af Landbrugsstyrelsen via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Lære mere her: https://smarttangs.wordpress.com/om-smart-tang/

Nøgleord

Kontakter

Annette Bruhn, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, anbr@ecos.au.dk - 2963 8034


Teis Boderskov, akademisk medarbejder, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, tebo@ecos.au.dk - 6091 9639


Mette Nielsen, seniorforsker, DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter, menie@aqua.dtu.dk - 2227 5773


Peter Schmedes, post doc, DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter, peson@aqua.dtu.dk – 2169 9544

Billeder

Tangen høstes om foråret efter ca. 6-8 måneders vækst. På det tidspunkt er de længste tangplanter op til 2-3 m lange. Her høstes tangen i Limfjorden af Peter Schmedes, post doc hos DTU Aqua. (Foto: Mette Møller Nielsen)
Tangen høstes om foråret efter ca. 6-8 måneders vækst. På det tidspunkt er de længste tangplanter op til 2-3 m lange. Her høstes tangen i Limfjorden af Peter Schmedes, post doc hos DTU Aqua. (Foto: Mette Møller Nielsen)
Download
Sukkertang dyrkes på liner eller net i havet. Mikroskopiske sporer fra tangen podes på linerne i efteråret og tangspirerne vokser til ca. 1-5 mm længde inden døre i et ‘klækkeri’. I alt blev der i oktober 2022 udsat 11 km spireliner til dette års tangproduktion. (Fotos: Teis Boderskov)
Sukkertang dyrkes på liner eller net i havet. Mikroskopiske sporer fra tangen podes på linerne i efteråret og tangspirerne vokser til ca. 1-5 mm længde inden døre i et ‘klækkeri’. I alt blev der i oktober 2022 udsat 11 km spireliner til dette års tangproduktion. (Fotos: Teis Boderskov)
Download
Tangen finhakkes og fermenteres med mælkesyrebakterier på pilotanlægget hos Aarhus Universitet i Foulum. (Foto: Teis Boderskov)
Tangen finhakkes og fermenteres med mælkesyrebakterier på pilotanlægget hos Aarhus Universitet i Foulum. (Foto: Teis Boderskov)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye