Ambitiøst udspil til meritreform til gavn for de unge

Omkring hver fjerde studerende fortryder valget af videregående uddannelse inden for de første to år og særligt på uddannelsernes første år er frafaldet højt. En meritreform skal derfor skabe større gennemsigtighed for de unge ved at understøtte tydelige meritveje gennem uddannelsessystemet, og dermed hjælpe studerende, der har fortrudt deres uddannelsesvalg, til studieskift med meningsfuld merit.

Med seks konkrete forslag til en meritreform viser Akademikerne, hvordan vi kommer fra hensigtserklæringer til handling. Forslagene indebærer bl.a. et forpligtende nationalt meritsamarbejde på tværs af uddannelsessektorer, styrket økonomiske incitamenter til institutionerne, samt større gennemsigtighed for den enkelte studerende i forhold til meningsfulde uddannelses- og meritveje.

"Vi har en vision om en større gennemsigtighed og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem til gavn for den enkelte unge, der står over for det svære uddannelsesvalg og den studerende, der måtte fortryde sit valg af uddannelse. Unge ser valg af uddannelse som livsdeterminerende og derfor angstprovokerende. De unge skal betrygges i, at de ikke låses fast med deres valg af uddannelse, men at der vil være meningsfulde meritveje, hvis de skulle fortryde deres uddannelsesvalg," siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Knap 65.000 personer blev optaget på en videregående uddannelse i 2022. Med den hidtidige tendens for studieskift må det forventes, at ca. 13.500 af de studerende fra optaget 2022 kommer til at fortryde deres studievalg og vil foretage studieskift. I dag er disse studerende i høj grad overladt til selv at finde ud af mulighederne for at få overførbar merit for allerede gennemførte fag.

”Jeg vil gerne understrege, at vores forslag til en meritreform er et afsæt til dialog med politikere, uddannelsesaktører og centrale interessenter. For er der noget, vi alle bør have lært af tidligere uddannelsesreformer, er det vigtigheden af en reel inddragelse af aktørerne, der har ansvaret for det faglige niveau og som skal implementere reformen i praksis, og af de centrale interessenter, der kender uddannelserne og deres arbejdsmarkeder”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Ifølge en beregning fra Akademikerne vil forslagene til en meritreform give et arbejdsudbud på 3.500 personer og et provenu 920 mio. kr. fra øget skatteindtægter samt besparelser på STÅ og SU. Beregningen af provenuet er bevidst konservativt, da der skal være tale om meningsfuld merit, dvs., at studieskiftere skal kunne takke nej til at få merit, hvis meritgivningen ikke opleves fagligt meningsfuldt. 

Læs udspillet: https://www.akademikerne.dk/wp-content/uploads/2023/05/Flere_aabne_doere-1.pdf