Emirates opretter fond på 1,35 milliarder til udvikling af fremtidens bæredygtige flytransport

Emirates, verdens største internationale luftfartsselskab, har i dag lanceret en ny fond med en kapital på 200 millioner USD, svarende til cirka 1,35 milliarder DKK. Fonden skal finansiere forsknings- og udviklingsprojekter, der fokuserer på at nedbringe miljøpåvirkningen forårsaget af fossile brændstoffer i kommerciel luftfart.
Fonden er den største enkeltstående investering af sin art foretaget af noget luftfartsselskab, og midlerne investeres over en treårig periode. I forbindelse med investeringen vil Emirates indgå partnerskaber med ledende organisationer, der arbejder på løsninger inden for avancerede brændstof- og energiteknologier.
– Vi afsætter 200 millioner dollars til at investere i avancerede brændstof- og energiløsninger til luftfarten, hvilket er dér, hvor luftfartsskaberne i øjeblikket står over for den største hindring i forhold til at reducere vores miljøpåvirkning. Vi har set nærmere på realiteterne, vi står over for inden for kommerciel fly- og motorteknologi, forsyningskæden for brændstof samt lovgivning og miljøkrav inden for vores erhverv, og det står klart, at med de nuværende løsninger, der er tilgængelige for luftfarten med hensyn til emissionsreduktion, vil vores industri ikke være i stand til at nå netto-nul-målet inden den aftalte deadline, siger Tim Clark, Præsident, Emirates.
– Vi mener, at vores branche har brug for bedre løsninger, og det er derfor, vi søger at samarbejde med førende organisationer om forskning og udvikling. Vores mål er at bidrage målrettet til praktiske løsninger for den kommercielle luftfarts langsigtede bæredygtighed.
– Indtil der kan findes levedygtige løsninger, vil Emirates fortsætte med at implementere miljømæssigt ansvarlige arbejdsmetoder i hele vores virksomhed, herunder brug af SAF (Sustainable Aviation Fuel, red.), hvor det er muligt samt at sikre en effektiv drift af vores fly og tilføje nye, moderne fly til flåden. Vores fond på 200 millioner USD er øremærket til forskning og udvikling, ikke til driftsomkostninger såsom køb af SAF eller CO2-kompensation for at sætte 'flueben' i diverse bokse – den slags er aktiviteter, vi betragter som business-as-usual, tilføjer Tim Clark.
Emirates' Environmental Sustainability Executive Steering Group vil føre tilsyn med udbetalinger fra fonden – støttet af tekniske eksperter.
Strategi for minimering af emissioner
Emirates' mangeårige miljøpolitik og -strategi fokuserer sine aktiviteter på 3 områder: reduktion af emissioner, ansvarligt forbrug, beskyttelse af dyreliv og levesteder.
I januar gennemførte Emirates den første 100 procent SAF-drevne demonstrationsflyvning med stor succes i samarbejde med Boeing og GE. Siden Emirates' første flyvning drevet af SAF i 2017, fortsætter luftfartsselskabet nu med at undersøge mulighederne for at benytte SAF andre steder i sit rutenet.
Biobaseret SAF, der i øjeblikket er den eneste type kommercielt tilgængeligt SAF, er dog kun tilgængeligt i yderst begrænsede mængder. IATA vurderer, at hele verdens årlige forsyning af SAF dækker mindre end 0,1 % af luftfartsskabernes behov.
Emirates deltager i en række fora, samarbejder og arbejdsgrupper inden for luftfartsindustrien med fokus på bæredygtigt flybrændstof. I de seneste måneder har luftfartsselskabet bidraget til udviklingen af UAE's power-to-liquid (PtL) fuels roadmap, der blev lanceret i juli 2022 i fællesskab med Ministeriet for Energi og Infrastruktur og World Economic Forum. Derudover har de bidraget til UAE's National Sustainable Aviation Fuel Roadmap, som blev lanceret i januar 2023 ligeledes af Ministeriet for Energi og Infrastruktur.
Emirates investerer løbende i at have en ny og moderne flåde af fly, og den strategi er fortsat Emirates' stærkeste kort i forhold til at reducere flyselskabets emissioner. Emirates har pt. bestilt 200 af de nyeste Airbus og Boeing wide-body fly – inklusive A350 og 777X.
Flyselskabet har et omfattende program for effektivisering af brændstofforbrug, der aktivt undersøger og implementerer metoder og rutiner til at reducere unødvendig brændstofafbrænding og emissioner, hvor end det er operationelt muligt. Nogle af programmets vigtigste initiativer omfatter:
- Driften af "flex tracks" eller fleksible ruter, hvor Emirates samarbejder med luftfartsmyndighederne om at lægge den mest effektive flyverute for hver flyvning ved at udnytte naturlig medvind og undgå modvind og vejrsystemer. Disse bestræbelser har været i gang siden 2003, og Emirates har også arbejdet sammen med IATA for at udvide routingsystemet til hele verden som en standarddriftsprocedure, hvor det er muligt.
- Introduktion af brændstofeffektive rutiner, mens flyet er på jorden. Det gælder fx. brug af ekstern elforsyning i stedet for flyets Auxiliary Power Unit (APU) og slukning af en eller to motorer, mens flyet taxierer ind efter landing.
Emirates investerer også i initiativer til vedvarende energi, herunder installation af solpaneler til at drive flere af luftfartsselskabets bygninger i Dubai, og brugen af elektriske køretøjer både på air- og landside.
Læs mere om Emirates’ mange miljøtiltag her
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Information om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates inviterer unge danskere til at tage karrieren til nye højder16.10.2025 15:45:08 CEST | Pressemeddelelse
Emirates er midt i en af sine største globale ansættelsesrunder nogensinde og planlægger i årene 2025-2026 at ansætte omkring 17.000 nye medarbejdere globalt. Nu inviterer luftfartsselskabet unge danskere til at blive en del af eventyret, når Emirates afholder åben Cabin Crew rekrutteringsdag i København den 18. oktober.
Emirates og AC Milan forlænger ikonisk partnerskab15.10.2025 14:44:05 CEST | Pressemeddelelse
Emirates fortsætter som hoved- og trøjesponsor for AC Milan og forlænger dermed et af fodboldens længstvarende og mest succesfulde samarbejder.
Emirates introducerer nye services for rejsende med særlige behov13.10.2025 13:01:45 CEST | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE: Emirates lancerer nu en række nye services, der skal gøre flyrejser lettere for passagerer med særlige behov, både i Danmark og i resten af verden. Tiltagene gør det enklere at planlægge, rejse og få støtte hele vejen fra Københavns Lufthavn til Dubai og videre ud i Emirates’ netværk af mere end 140 destinationer.
Emirates Skywards 25-årsjubilæum: 25 dage med præmier og én hovedpræmie på 1 million Miles26.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE: Emirates Skywards, det prisbelønnede loyalitetsprogram fra Emirates og flydubai, fejrer sit 25-års jubilæum. Programmet, der i dag har mere end 37 millioner medlemmer verden over - heraf 154.000 i Danmark - markerer milepælen med 25 dage fyldt med præmier, bonus Miles og overraskelser fra 25. september til 20. oktober.
Kaviar og Dom Pérignon: Emirates tilbyder en førsteklasses smagsoplevelse ombord4.9.2025 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Rejsende på First Class kan læne sig tilbage og nyde ubegrænsede mængder af særligt udvalgt kaviar ombord på Emirates-flyvninger. Kaviaren har vist sig at være en eftertragtet delikatesse i luften, og Emirates har i år serveret hele 30 procent mere af den luksuriøse spise. Kaviaren serveres naturligvis med en helt særlig Dom Pérignon Vintage-champagne, som Emirates har eneret på at servere i de højere luftlag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum