Mangel på B12-vitamin er en lurende sundhedsudfordring i Europa

Mange dyrearter med kun én mave (som mennesker), og som ikke spiser kød, får B12-vitamin ved at spise jord eller endda afføring, hvori nogle af de B12-producerende bakterier findes. Men da det ikke er en reel mulighed for mennesker, er vi nødt til at få B12-vitamin gennem maden eller via kosttilskud.
”Man kunne tro, at det kunne løse problemet, hvis vi bare kunne have B12-producerende mikroorganismer i tarmsystemet, men vitaminets store størrelse betyder, at det optages i kroppen gennem et kompliceret transportsystem, der kun kan binde vitaminet i den øverste del fordøjelseskanalen, hvor bakterierne ikke er,” siger Paulina Deptula, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD).
Hendes forskning fokuserer på to hovedområder: interaktioner mellem bakteriofager og de starterkulturer, de påvirker, samt bakteriel syntese af B12-vitamin.
"Forskningen i B12 er vigtigt, fordi vitaminet kun findes i animalske produkter, hvorfor det kan blive en stor udfordring for os at få nok B12-vitamin i takt med, at vi begynder at spise meget mere plantebaseret. Mangel på B12 kan – ligesom mangel på D-vitamin – vise sig som træthed, glemsomhed og depression, og de ramte ved typisk ikke, hvad kilden til deres tilstand er. Hvis det bliver rigtig slemt, kan der opstå skader på nervesystemet,” siger Paulina Deptula.
Derfor forsker hun sammen med professor Dennis Sandris Nielsen og samarbejdspartnere fra Helsinki Universitet i, hvordan man på en naturlig måde kan tilsætte B12-producerende bakterier til fermenterede, plantebaserede fødevarer i et forskningsprojekt finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Under sit ph.d.-studium i Finland forskede Paulina Deptula og hendes vejleder professor Pekka Varmanen i Propionibacterium freudenreichii – en almindeligt benyttet bakterie i mejeriindustrien, der laver hullerne i schweizeroste, men som også kan producere B12-vitamin. Nu arbejder hun ud fra en hypotese om, at man kan tilsætte bakterien under fermenteringen af plantebaserede produkter og dermed tilføre B12-vitamin som en naturlig/clean label del af forarbejdningen.
B12-producerende bakterier giver også smag
Hvis det lykkes forskerne at producere ernæringsmæssigt forsvarlige mængder af B12-vitaminer i fermenterede, plantebaserede produkter, er det dog kun en del af løsningen.
”De forskellige B12-producerende bakterier tilfører forskellige smagsstoffer og andre egenskaber til produkterne, som kan være mere eller mindre ønskværdige. Derfor består vores arbejde i at finde forskellige bakterier – eller bakteriestammer – der egner sig til forskellige typer fermenterede fødevarer,” forklarer Paulina Deptula.
Forskning har også vist, at der er B12-vitamin-producerende bakterier i fermenterede produkter som kombucha og tempeh. Men bakterierne i kombucha, som er en fermenteret te, er ganske vist til stede i teen, men uden at producere B12-vitaminer. Derfor arbejder forskningsgruppen også på at finde ud af, hvordan det kan være, og om man kan skaffe eventuelle forhindringer for vitamin-produktionen af vejen.
"Vi håber, at vores forskning vil resultere i sunde, velsmagende og bæredygtige produkter, der er med til at forhindre udvikling af B12-vitamin-mangel i befolkningen i Danmark. Derudover vil vi også i den nærmeste fremtid undersøge fermenterede produkter, der typisk spises i udviklingslande, hvor B12-vitaminmangel allerede er en stor sundhedsudfordring,” siger Paulina Deptula.
Om B12-vitamin
B12-vitamin er strukturelt det mest komplekse, vandopløselige vitamin, der findes. Det produceres kun af bestemte bakterier og arkæer. Af de mikronæringsstoffer, der er ernæringsmæssigt begrænsende i en kost, som udelukkende er plantebaseret, herunder D-vitamin, calcium og jern, er B12-vitamin den sværeste udfordring at løse. Det skyldes, at B12-vitamin er naturligt fraværende i plantebaserede fødevarer, da hverken planter eller spiselige svampe kan producere vitaminet.
Det kan fremstilles kemisk, men processen er meget kompleks, og kun en meget lille del af det fremkomne produkt består rent faktisk af B12-vitamin. Det fremstilles derfor i stedet typisk naturligt ved fermentering med bakterier.
Blandt fødevare-relevante mikroorganismer har arter som Propionibacterium freudenreichii, Priestia megaterium og Acetobacter pasteurianus vist sig at producere aktive former for B12-vitamin. Omvendt har det vist sig, at nogle lovende mælkesyrebakterier, f.eks. Limosilactobacillus reuteri, kun producerer pseudo-B12 vitamin, der ikke har nogen effekt på mennesker.
Vedlagte fotos kan frit benyttes i forbindelse med nærværende pressemeddelelse.
Nøgleord
Kontakter
Tenure track adjunkt i mejerimikrobiologi og plantefermentering Paulina Deptula, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, deptula@food.ku.dk, mobil 61 65 89 58 eller tlf. 35 32 41 48
Eller
Kommunikationsmedarbejder Lene Hundborg Koss, lene.h.koss@food.ku.dk, mobil 42 34 27 69
Billeder


Information om Københavns Universitet
Verden er udfordret på fødevareområdet. Der er brug for mere mad og en bæredygtig produktion. På Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet udfører vi forskning og uddannelse, der er med til at løse de globale udfordringer på fødevareområdet. Vores forskning indgår i udviklingen af nye fødevarer og måder at producere dem på, og vi kombinerer den nyeste forskning med praksis i uddannelsen af de fødevarestuderende.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
Children from homes with fewer resources have an increased risk of asthma8.9.2025 08:17:00 CEST | Press release
Children from less-advantaged socio-economic circumstances have a significantly increased risk of developing asthma. Smoking during pregnancy and breastfeeding are two of the major contributing factors to these inequalities This is stated by a new European study led by the University of Copenhagen. The researchers call for the authorities to support families better.
Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma8.9.2025 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum