Mangel på B12-vitamin er en lurende sundhedsudfordring i Europa
15.5.2023 08:09:33 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Mange dyrearter med kun én mave (som mennesker), og som ikke spiser kød, får B12-vitamin ved at spise jord eller endda afføring, hvori nogle af de B12-producerende bakterier findes. Men da det ikke er en reel mulighed for mennesker, er vi nødt til at få B12-vitamin gennem maden eller via kosttilskud.
”Man kunne tro, at det kunne løse problemet, hvis vi bare kunne have B12-producerende mikroorganismer i tarmsystemet, men vitaminets store størrelse betyder, at det optages i kroppen gennem et kompliceret transportsystem, der kun kan binde vitaminet i den øverste del fordøjelseskanalen, hvor bakterierne ikke er,” siger Paulina Deptula, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD).
Hendes forskning fokuserer på to hovedområder: interaktioner mellem bakteriofager og de starterkulturer, de påvirker, samt bakteriel syntese af B12-vitamin.
"Forskningen i B12 er vigtigt, fordi vitaminet kun findes i animalske produkter, hvorfor det kan blive en stor udfordring for os at få nok B12-vitamin i takt med, at vi begynder at spise meget mere plantebaseret. Mangel på B12 kan – ligesom mangel på D-vitamin – vise sig som træthed, glemsomhed og depression, og de ramte ved typisk ikke, hvad kilden til deres tilstand er. Hvis det bliver rigtig slemt, kan der opstå skader på nervesystemet,” siger Paulina Deptula.
Derfor forsker hun sammen med professor Dennis Sandris Nielsen og samarbejdspartnere fra Helsinki Universitet i, hvordan man på en naturlig måde kan tilsætte B12-producerende bakterier til fermenterede, plantebaserede fødevarer i et forskningsprojekt finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Under sit ph.d.-studium i Finland forskede Paulina Deptula og hendes vejleder professor Pekka Varmanen i Propionibacterium freudenreichii – en almindeligt benyttet bakterie i mejeriindustrien, der laver hullerne i schweizeroste, men som også kan producere B12-vitamin. Nu arbejder hun ud fra en hypotese om, at man kan tilsætte bakterien under fermenteringen af plantebaserede produkter og dermed tilføre B12-vitamin som en naturlig/clean label del af forarbejdningen.
B12-producerende bakterier giver også smag
Hvis det lykkes forskerne at producere ernæringsmæssigt forsvarlige mængder af B12-vitaminer i fermenterede, plantebaserede produkter, er det dog kun en del af løsningen.
”De forskellige B12-producerende bakterier tilfører forskellige smagsstoffer og andre egenskaber til produkterne, som kan være mere eller mindre ønskværdige. Derfor består vores arbejde i at finde forskellige bakterier – eller bakteriestammer – der egner sig til forskellige typer fermenterede fødevarer,” forklarer Paulina Deptula.
Forskning har også vist, at der er B12-vitamin-producerende bakterier i fermenterede produkter som kombucha og tempeh. Men bakterierne i kombucha, som er en fermenteret te, er ganske vist til stede i teen, men uden at producere B12-vitaminer. Derfor arbejder forskningsgruppen også på at finde ud af, hvordan det kan være, og om man kan skaffe eventuelle forhindringer for vitamin-produktionen af vejen.
"Vi håber, at vores forskning vil resultere i sunde, velsmagende og bæredygtige produkter, der er med til at forhindre udvikling af B12-vitamin-mangel i befolkningen i Danmark. Derudover vil vi også i den nærmeste fremtid undersøge fermenterede produkter, der typisk spises i udviklingslande, hvor B12-vitaminmangel allerede er en stor sundhedsudfordring,” siger Paulina Deptula.
Om B12-vitamin
B12-vitamin er strukturelt det mest komplekse, vandopløselige vitamin, der findes. Det produceres kun af bestemte bakterier og arkæer. Af de mikronæringsstoffer, der er ernæringsmæssigt begrænsende i en kost, som udelukkende er plantebaseret, herunder D-vitamin, calcium og jern, er B12-vitamin den sværeste udfordring at løse. Det skyldes, at B12-vitamin er naturligt fraværende i plantebaserede fødevarer, da hverken planter eller spiselige svampe kan producere vitaminet.
Det kan fremstilles kemisk, men processen er meget kompleks, og kun en meget lille del af det fremkomne produkt består rent faktisk af B12-vitamin. Det fremstilles derfor i stedet typisk naturligt ved fermentering med bakterier.
Blandt fødevare-relevante mikroorganismer har arter som Propionibacterium freudenreichii, Priestia megaterium og Acetobacter pasteurianus vist sig at producere aktive former for B12-vitamin. Omvendt har det vist sig, at nogle lovende mælkesyrebakterier, f.eks. Limosilactobacillus reuteri, kun producerer pseudo-B12 vitamin, der ikke har nogen effekt på mennesker.
Vedlagte fotos kan frit benyttes i forbindelse med nærværende pressemeddelelse.
Nøgleord
Kontakter
Tenure track adjunkt i mejerimikrobiologi og plantefermentering Paulina Deptula, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, deptula@food.ku.dk, mobil 61 65 89 58 eller tlf. 35 32 41 48
Eller
Kommunikationsmedarbejder Lene Hundborg Koss, lene.h.koss@food.ku.dk, mobil 42 34 27 69
Billeder


Information om Københavns Universitet
Verden er udfordret på fødevareområdet. Der er brug for mere mad og en bæredygtig produktion. På Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet udfører vi forskning og uddannelse, der er med til at løse de globale udfordringer på fødevareområdet. Vores forskning indgår i udviklingen af nye fødevarer og måder at producere dem på, og vi kombinerer den nyeste forskning med praksis i uddannelsen af de fødevarestuderende.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps17.2.2026 10:59:19 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
Når krisen kradser, står Danmarks frivillige klar11.2.2026 13:25:56 CET | Pressemeddelelse
En del af befolkningen står parat til at træde til, når der er krise og andre har brug for hjælp. Disse mennesker udgør en slags civilt beredskab af frivillige, mener KU-forskere fra Sociologisk Institut. Men det er ikke nødvendigvis de samme frivillige, du kender fra foreningslivet.
Graviditet ændrer kvinders reaktioner på spædbørn9.2.2026 14:28:56 CET | Pressemeddelelse
Gravide kvinder reagerer mere positivt end ikke-gravide, når de præsenteres for lydoptagelser, videoer og billeder med spædbørn. Det tyder på, at en graviditet forbereder kvinder mentalt på at håndtere signaler fra spædbørn, viser et nyt studie fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
