Daginstitutioner får afslag på hjælp til børn i mistrivsel

Har et barn i et dagtilbud vanskeligheder, som kalder på hjælp fra en psykolog, motorikkonsulent, talepædagog eller har andre særlige behov, skal kommunen tilbyde barnet støtte. Og kommunen må ikke sige nej til at sætte ind med støtteordninger, fordi den ikke har pengene til det.

Alligevel er netop hensynet til kommunens økonomi den hyppigste årsag til, at vuggestuer og børnehaver får afslag, når de søger hjælp til børn i mistrivsel. Det viser den nye undersøgelse ”Daginstitutionernes Hverdag,” som analysevirksomheden Bureau 2000 har gennemført for FOA, en årligt tilbagevendende undersøgelse af forholdene på daginstitutionsområdet.

Helt konkret viser undersøgelsen, at mere end hver fjerde institution, 27 procent, inden for det seneste år en eller endda flere gange fået nej fra kommunen til hjælp fra pædagogisk psykologisk rådgivning, PPR, når de søgte hjælp til et barn. Og i mere end hvert tredje tilfælde, 37 procent, har de fået den begrundelse for afslaget, at der ikke var penge til støtten. Men det er i lodret strid med både dagtilbuds- og serviceloven, siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

”Jeg er lamslået over, at kommunerne vender børnene ryggen i stedet for at hjælpe dem med deres udfordringer og ud af deres mistrivsel. Økonomisk giver det ingen mening, for hvis børnene ikke får hjælp, når de står med behovet, risikerer vi, at deres problemer vokser med dem ind i skolealderen og ungdomslivet,” siger sektorformanden

Som næstmest anvendte begrundelse for afslag på hjælp, får daginstitutionerne den besked, at personalet selv bør kunne klare udfordringerne. Den melding har 24 procent af institutionerne oplevet at få.

I samme undersøgelse har man spurgt stuemedarbejderne i institutionerne, hvordan de oplever samarbejdet med PPR. Her peger flest på, at hjælpen kommer for sent og varer for kort.

Således er 54 procent af medarbejderne i undersøgelsen enten helt eller overvejende enige i, at der går alt for lang tid, fra de observerer mistrivsel hos et eller flere børn, til de får rådgivning. Samtidig mener hver anden, 47 procent, at den rådgivning, de får, er for begrænset eller kortvarig. Ifølge Kim Henriksen er det helt afgørende, at hjælpen kommer hurtigt og ikke slipper børnene for tidligt.

”Vi har lige fået dokumenteret i et forsøg, Socialstyrelsen stod bag, at det gør en kolossal forskel at sætte ind i rekordfart med psykologhjælp til unge mennesker i mistrivsel. Den samme hurtige reaktion skylder vi de mindste i vores samfund,” siger Kim Henriksen.

Ifølge regeringsgrundlaget vil SVM-regeringen nedsætte det, der i folkemunde kaldes en trivselskommission, en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, som skal komme med anbefalinger til at forebygge og afhjælpe mistrivsel og sårbarhed.

”Det halter tydeligvis alvorligt med at levere en hurtig, tidlig indsats til de mindste. Derfor er det også et helt oplagt tema at få med i kommissionens arbejde. For der skal findes en løsning, så vi kan knække den opadgående kurve, som viser, at flere og flere børn og unge mistrives,” siger Kim Henriksen.

Læs delnotatet om børn i mistrivsel, som tager afsæt i den endnu ikke offentliggjorte rapport ”Daginstitutionernes Hverdag 2022.”