Ny CEPOS-analyse: Tempoet i lovbehandlingen er skudt i vejret i Mette Frederiksens statsministerperiode
9.5.2023 09:37:49 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Hastværket i Folketingets lovbehandling steg markant efter valget i 2019. Allerede inden COVID-19 pandemien havde Folketinget tempoet sat betydeligt i vejret. På trods af at SVM-regeringen har givet løfter om det modsatte, er processen blevet yderligere forhastet i det nye Folketing, viser ny CEPOS-analyse

Siden valget i 2019, hvor Mette Frederiksen blev statsminister, er nye love blevet hastet igennem Folketinget i et hidtil uset tempo. Det høje tempo startede før corona kom til landet, og er fortsat efter pandemien er slut. Siden valget i november 2022 er tempoet indtil videre skruet yderligere i vejret. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
”Vi har set på tempoet i perioderne for samtlige regeringer siden 1985. Og der er ingen tvivl om, at Folketinget har sat tempoet betydeligt i vejret siden valget i 2019. Men i modsætning til, hvad mange sikkert tror, skyldes det ikke corona. Faktisk var tempoet generelt lidt lavere under corona – sandsynligvis fordi Folketingets forretningsgange var besværliggjort af pandemien,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:
”Men både før og efter corona har tempoet været over 20 procent hurtigere end i perioderne med Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt og over 30 procent hurtigere end i perioderne med Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Andersen Fogh Rasmussen. Og i perioden med SVM-regeringen er tempoet indtil videre steget med yderligere godt 10 procent. Det går rigtig, rigtig stærkt,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Lovhast kan være et demokratisk problem, fordi hurtigere lovbehandling efterlader mindre tid til at høre parter berørt af lovgivningen, eksperter og borgere med videre, så det sikres bedst muligt, at loven fungerer efter hensigten.
”Det er ikke uden grund, at der på Folketingets hjemmeside står, at lovbehandlingsprocessen skal ’sikre tid til omtanke’. Samfundet er komplekst, og der er – alene indenfor det seneste år – mange eksempler på, at nye regler skaber utilsigtede konsekvenser eller ikke fungerer efter hensigten. Derfor er det uhyre vigtigt, at Folketinget afsætter god tid til at tale med blandt andre de personer og virksomheder, der bliver berørt at lovgivningen,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:
”Man skal huske på, at Folketinget laver regler, som har store konsekvenser for borgerne. Det bør folketingsmedlemmerne udvise den yderste respekt for. Og det gør de efter min mening ikke, når de i mange tilfælde vedtager nye love på under fem uger,” siger Jonas Herby.
Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer.

Nøgleord
Kontakter
Jonas HerbySpecialkonsulentCEPOS
Tlf:27282748herby@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet11.3.2026 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati er vokset med næsten 7.000 under SVM-regeringen3.3.2026 12:01:08 CET | Pressemeddelelse
På trods af løfter om at skære 1.000 administrative stillinger i 2025 er antallet steget markant, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen koster skatteyderne omkring 4,2 mia. kr. årligt
Ny CEPOS-analyse: Markante forskelle i fraværet på landets gymnasier – se tallene for dit barns skole2.3.2026 13:36:09 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i elevernes fravær på landets gymnasier. Selv når der tages højde for sociale og geografiske forhold, er variationen betydelig, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Fokusér på klima for pengene i EU – ikke kortsigtede danske særmål26.2.2026 11:00:30 CET | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til Klimarådets årlige statusrapport
Ny CEPOS-analyse: Hvor god er dit barns gymnasium til at omsætte skattekroner til faglige præstationer? Se listen her25.2.2026 08:14:34 CET | Pressemeddelelse
Gymnasierne kan løfte karaktererne markant uden tilførsel af yderligere ressourcer – hvis de var lige så effektive som de bedste, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum