Demonstration: Døde hanekyllinger foran Christiansborg

På fortovet overfor hovedindgangen til Christiansborg vil politikerne onsdag morgen møde en forsamling, som er stået tidligt op for at gøre de folkevalgte opmærksomme på et kæmpestort problem.
Med rigtige, døde hanekyllinger i hænderne protesterer aktivister fra Anima mod den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger i ægindustrien.
Alene i den danske ægindustri afliver man hvert år over 4,5 millioner nyudklækkede hanekyllinger, fordi industrien kun har brug for kyllinger af hunkøn. Flere EU-lande, heriblandt Tyskland og Frankrig har forbudt den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger, og det er på tide, at Danmark følger trop, mener Anima:
“Vi vil have et forbud nu, og derfor står vi her i dag med rigtige hanekyllinger for at konfrontere politikerne og offentligheden med den barske virkelighed. Ved at synliggøre ofrene for en industri, som opererer med en ufattelig kynisme, håber vi at gøre et tilstrækkeligt stort indtryk”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Anima har sendt mails til samtlige medlemmer af Folketinget og inviteret dem til at komme ud og se kyllingerne med egne øjne.
Fødevareminister åben for at se på sagen
Anima har i løbet af de seneste måneder været i dialog med en række partier om muligheden for et forbud mod aflivning af hanekyllinger, og i marts tilkendegav fødevareminister, Jacob Jensen, i et svar til SF’s dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, at han var klar til at tage problematikken i betragtning i de aktuelle overvejelser om tiltag på dyrevelfærdsområdet.
Derfor er man fra Animas side forsigtigt håbefulde med hensyn til at få indført det forbud, som ifølge organisationen er helt nødvendigt:
“Som samfund bør vi ikke tillade, at en industri sætter millioner af dyr i verden blot for at gasse dem ihjel samme dag og kassere dem. Det er dybt uetisk og et billede på, hvor afsporet industrilandbruget er i dag. Respekten for sansende, levende væsener må siges at ligge på et meget lille sted”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Tid og sted
Demonstrationen finder sted i Rigsdagsgården på fortovet overfor hovedindgangen i tidsrummet 8.00-9.30.
Fakta
Ifølge Det Dyreetiske Råd er denne systematiske aflivning “etisk problematisk”.
Metoderne til aflivning er forbundet med en række store velfærdsproblemer. I Danmark aflives hanekyllinger ved gasning med CO2. Kyllingerne mister ikke bevidstheden med det samme, hvilket kan medføre åndenød, stress og smertefulde ætsninger af deres luftveje og slimhinder.
Flere europæiske lande har forbudt aflivningen af daggamle hanekyllinger. Dags dato har Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Østrig implementeret forbud, og Italien har vedtaget et forbud gældende fra slut 2026.
I stedet for aflivning af daggamle hanekyllinger benyttes teknologier til at bestemme kønnet, inden fugleungen udklækkes - såkaldt in-ovo kønsbestemmelse. Herefter destrueres æggene med det uønskede køn inden udklækning.
Opdræt af hanekyllingerne er ikke et reelt alternativ til aflivning, eftersom det ikke kan betale sig at opfede kyllinger af æglæggende racer.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Litauen forbyder pelsavl som det 20. land i Europa28.9.2023 08:46:09 CEST | Pressemeddelelse
Litauen har som det 20. land i Europa forbudt pelsdyravl. Den Litauiske præsident Gitanas Nausėda underskrev i går en lov, som betyder at landets 40 minkfarme og 30 chinchilla-pelsfarme skal lukke inden 2027. Dyreværnsorganisationen Anima, som i 23 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over resultatet.
Skjulte optagelser fra danskejet burægproduktion i Estland afslører chokerende forhold21.9.2023 13:56:56 CEST | Pressemeddelelse
Nye skjulte optagelser fra de tre største bedrifter med burhøns i Estland afslører, hvordan burhøns lever under skrækkelige forhold. Den største af bedrifterne, DAVA Foods Estonia, er ejet af danske DAVA Foods Holding A/S. Dyreværnsforeningen Anima opfordrer nu DAVA Foods til helt at droppe buræg.
S-profil efter Åbent Landbrug: Dyrevelfærden halter voldsomt!17.9.2023 15:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang (S), besøgte i dag sammen med dyreværnsorganisationen Anima arrangementet “Åbent Landbrug”, hvor udvalgte gårde åbner dørene for offentligheden. Fuglsang ville ved selvsyn konstatere, om landbruget nu også er åbent og virkeligt vover at vise alle sider af svineproduktionen til danskerne.
Salling Group begynder ny udfasning af over 5 millioner turbokyllinger7.9.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny handlingsplan for dyrevelfærd i Salling Group er godt nyt for kyllingerne. I 2025 er alle turbokyllinger i fersk sortiment udfaset, og året efter vil de fleste frostkyllinger også være af langsommere voksende racer. Vigtige og nødvendige fremskridt, mener Anima.
Dyreværnsforening: mange kaniner lider i danske hjem14.8.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom kaninen er et meget populært familiedyr i Danmark, så er det de færreste familier, som har sat sig ind i, hvad det er for nogle forhold, der får Ninus eller Stampe til at trives. Dyreværnsforeningen Anima går nu sammen med kanin-eksperter fra Den Danske Dyrlægeforening og Københavns Universitet for at komme de mange kaniner og familier til hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum