Statsminister Mette Frederiksen åbner Naturmødet 2023
8.5.2023 12:15:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

I år bliver det ingen ringere end landets statsminister, der skyder mødet i gang kl. 14.00 i Thunderdome. Mette Frederiksen holder åbningstalen i selskab med forperson for Biodiversitetsrådet Signe Normand. Efter åbningen vil statsministeren besøge forskellige stande på Naturmødet.
Kl. 15.00 er det miljøminister Magnus Heunicke, der åbner ungdomsscenen Roots sammen værterne Tobias Sandfeld og Lene Bech Sanderhoff.
Senere ankommer et bredt udsnit af kollegerne fra Christiansborg - herunder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og transportminister Thomas Danielsen.
Kl. 17.00 er der naturpolitisk topmøde i Thunderdome. Paneldeltagerne er: Pia Olsen Dyhr (SF), Mai Villadsen (EL), Martin Lidegaard (RV), Torsten Gejl (AL), Per Larsen (K), Ole Birk Olesen (LA), Magnus Heunicke (S), Nick Zimmermann (DF), Kim Edberg Andersen (NB), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).
Debatten styres i år af moderator Tine Gøtzsche.
- Vi er rigtig glade for og stolte over, at statsministeren åbner årets Naturmøde – og for den politiske deltagelse i øvrigt. Vi ser det som en blåstempling af Naturmødet som en seriøs platform for den danske naturdebat, siger chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen.
Stort og varieret program
Årets program kommer vidt omkring. Naturmødets fem scener sikrer, at der er noget for enhver smag, og der er aktiviteter for børn og voksne i alle aldre.
Udover de faglige og politiske debatter bliver der mulighed for at dykke ned i havet, blive klogere på naturens rolle for vores mentale sundhed, deltage i vulvaquizzen, kåre Danmarks bedste naturformidler, rode med lort og døde dyr, møde en rigtig heks og meget meget mere.
80 organisationer og foreninger har booket stand i The Village - Naturmødets naturlige centrum. Her kan man opleve endnu flere debatter, workshops og andre spændende aktiviteter.
Naturmødet slutter lørdag den 13. maj kl. 16.00.
Kontakter
Chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen
Tlf. 41 22 48 91
leif.jakobsen@hjoerring.dk
Billeder
Links
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

