Filadelfia

Podcast sætter fokus på unge med epilepsi

Del
Unge med epilepsi drømmer om at leve et ungdomsliv som andre unge med fester, kærester, sociale aktiviteter og sport. Det er ikke altid let, hvis man har epilepsi. Det fortæller unge om i ny podcast.

Den nye podcast er et del af et forskningsprojekt om hverdagslivet for de unge med epilepsi. Det viser, at epilepsi er langt mere end anfald. Mange af de unge i projektet knokler med kognitive vanskeligheder, som giver dem udfordringer i forbindelse med fx uddannelse.

- De fleste mennesker tror, at epilepsi handler om anfald - men vores forskning belyser, at det faktisk er alle mulige andre udfordringer i hverdagen, som de unge bøvler med fx udtrætning, kognitive vanskeligheder og drømme om at deltage i ungdomslivet på lige fod med andre, fortæller Naja Berg Hougaard, lektor ved Professionshøjskolen Absalon og forsker på projektet.

'Et godt ungdomsliv med epilepsi' er et 2,5 årigt eksternt finansieret projekt, der hviler på et praksisnært samarbejder Professionshøjskolen Absalon, Socialrådgiveruddannelsen og Specialrådgivning om Epilepsi, Filadelfia. Projektet har fokus på hverdagslivet for unge med epilepsi, og dermed et andet fokus på epilepsi end det medicinske, der ellers dominierer forskningen. Som led i formidlingen af indsigter fra projektet, er der produceret podcasten 'Kortsluttet - ung med epilepsi'. I podcasten møder vi seks unge mellem 15-25 år, som fortæller livet om livet  med epilepsi. Maria, Camilla, Andreas, Ida, Sofie og Thea fortæller i hvert sit afnsit om udfordringer og dilemmaer, når epilepsien slukker hjernen, giver træthed og begrænsninger i hverdagen. 

Laila Dahl, leder af Specialrådgivning om Epilepsi på Filadelfia møder mange unge med epilepsi – unge som allerhelst bare vil give den gas til festerne, komme ind på drømmestudiet eller få et kørekort.

- I podcasten fortæller de unge om deres liv, som andre unge med epilepsi og andre skjulte sygdomme og pårørende kan spejle sig i. Det kan være rart at vide, at der er andre med de samme spekulationer, begrænsninger og drømme som en selv. De unge hjerter er sårbare – men med podcasten åbner vi op for at tale om alt det svære ved epilepsi – som ikke er anfald, men mange andre ting som følger med, siger Laila Dahl

Kontakter

Professionshøjskolen Absalon
Forsker: Naja Berg Hougaard
Email: nabh@pha.dk
Telefon: 72482701


Specialrådgivning for Epilepsi
Faglig leder: Laila Southwell Dahl
Email: laiso@filadelfia.dk
Telefon: 25299025


Socialfaglig konsulent og VISO ekspert: Brian Langeskov
Email: blg@filadelfia.dk
Telefon: 21301461

Links

Information om Filadelfia

Filadelfia
Filadelfia
Kolonivej 1
4293 Dianalund

58 26 42 00http://www.filadelfia.dk/

Filadelfia er en non-profit-organisation som bl.a. omfatter et landsdækkende Epilepsihospital, specialhospitalsfunktion i neurorehabilitering for patienter med hjerneskade, specialiserede døgn- og dagtilbud indenfor epilepsi og hjerneskade samt specialskole og STU-læringsforløb for børn og unge med epilepsi, ADHD eller autisme. Filadelfia Uddannelse tilbyder efteruddannelse til sundheds- og socialprofessionelle særligt indenfor epilepsi og erhvervet hjerneskade. Filadelfia beskæftiger i alt godt 800 medarbejdere.

Professionshøjskolen Absalon er en af Danmarks seks professionshøjskoler. Vi uddanner fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, socialrådgivere og mange flere. I Region Sjælland udbyder Absalon de fleste af regionens mellemlange videregående uddannelser - også kaldet professionsbacheloruddannelser. Vores uddannelser er tæt forbundet med en praktisk virkelighed, fordi de er tæt knyttet til de professioner, vi uddanner til - både gennem praktikordninger og i udviklingen af uddannelsernes indhold. Men også gennem praksisnær forskning, udvikling og videreuddannelse

 

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye