Nu får små virksomheder hjælp til GDPR
4.5.2023 08:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

I dag er en god dag for de mange små virksomheder i Danmark, som i flere år har slidt for at overholde de fælleseuropæiske GDPR-regler om beskyttelse af personoplysninger. I dag lancerer Datatilsynet, Dansk Industri (DI) og en række andre organisationer nemlig en ny og letforståelig guide til de mindre virksomheder om, hvordan de overholder GDPR-reglerne.
- Vi er glade for, at konceptet nu kommer ud at leve. Det har holdt hårdt for virksomhederne i mange år og de bruger stadig meget store ressourcer på sætte sig ind i og på at følge reglerne, siger vicedirektør Kim Haggren, DI.
Guiden består af et nyt GDPR-univers for små virksomheder på Datatilsynets hjemmeside, som de små virksomheder kan få adgang til fra i dag. Ideen til universet udspringer af en anbefaling fra Erhvervslivets EU- og Regelforum.
- Der er ikke nogen tvivl om, hvilken administrativ byrde implementeringen af GDPR har været for virksomhederne. Især for de mindre virksomheder, som ikke har en stor juridisk afdeling. De er jo omfattet af GDPR ligesom de største virksomheder er det. Jo mere hjælp og vejledning, vi kan give dem til deres GDPR håndtering, jo bedre, siger Kim Haggren.
Svære regler at gennemskue
Behovet for den nye guide bunder i, at mange små virksomheder finder det svært at håndtere databeskyttelsesreglerne, fordi der er meget information om, hvad reglerne kræver – og ikke mindst myter om samme. Selvom Datatilsynet har udsendt en række brugbare vejledninger på området, har det vist sig at være svært for virksomhederne at gennemskue, hvad der reelt skal til for at overholde reglerne.
- Det kan være en stor udfordring for de mindre virksomheder, som typisk ikke har midlerne til at afsætte ressourcer til GDPR compliance. I DI forsøger vi derfor på bedste vis at hjælpe de mindre virksomheder til at efterleve reglerne, og det er en vejledning som denne en hjælp til, siger Kim Haggren.
Guiden er skrevet i et letforståeligt sprog uden for mange juridiske fagtermer. Det skal gøre det lettere for de små virksomheder at efterleve databeskyttelsesreglerne.
- Det bliver mere og mere vigtigt at beskytte data om personer i takt med den teknologiske udvikling. Ikke mindst fordi data genereres, opbevares og transporteres både nationalt og på tværs af landegrænser. Det åbner større muligheder for misbrug, og derfor er det i alles interesse, at vi sørger for at efterleve reglerne, siger Kim Haggren.
Det nye GDPR-univers lanceres på et webinar senere i dag, hvor virksomhederne får mulighed at stifte nærmere bekendtskab med universet.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


