Millioner på vej til digitalisering af SMV’er

Danske virksomheder kan nu få del i mere end 318 mio. kroner til at udnytte potentialerne i digitalisering. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har netop indgået en ny aftale med EU, der betyder ekstra lånekapital gennem en tabsgaranti fra Den Europæiske Investeringsfond, EIF, som er en del af den Europæiske Investeringsbank. Med aftalen kan endnu flere danske virksomheder få glæde af risikovillig kapital til at sætte fart på udviklingen af nye digitale løsninger.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Innovation og digitalisering er en vigtig styrkeposition for Danmark. Vi skal sørge for, at de danske virksomheder har adgang til risikovillig kapital, så de kan blive ved med at skabe nye løsninger og vokse. Derfor glæder jeg mig over aftalen mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og Den Europæiske Investeringsfond, der er kan give virksomheder, der arbejder med digitalisering vind i sejlene.”
Kapitalen stilles til rådighed igennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af de tre fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond.
Peder Lundquist, CEO i Danmarks Eksport- og Investeringsfond udtaler:
”I Danmark er vi særligt dygtige til digitalisering, og vi er af flere omgange kåret til det mest digitale land i verden. Den styrkeposition skal vi fastholde, samtidig med at vi skal sælge vores løsninger til resten af verden - til gavn for vækst og velstand i hele Danmark. Derfor er jeg særligt glad for, at vi med denne aftale får mulighed for at yde endnu mere risikovillig kapital til danske virksomheder, så vi kan sikre, at Danmark fortsat er et digitalt foregangsland.”
EIF's Chief Executive Marjut Falkstedt udtaler:
"Denne aftale vil gøre finansiering mere tilgængelig for mindre virksomheder i Danmark, så de kan føre innovative idéer ud i livet og bidrage til den digitale omstilling. I EIF ønsker vi at bidrage til digitaliseringen af europæiske virksomheder. Vi er derfor glade for endnu engang at kunne bidrage med kapital til danske virksomheder, så de kan skabe vækst og arbejdspladser."
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO
Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Som danske SMV’ers samlede indgang til risikovillig kapital kan EIFO tilbyde finansiering til iværksættere, små og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.
Om Den Europæiske Investeringsfond
Den Europæiske Investeringsfond er en del af den Europæiske Investeringsbank, EIB. Fondens centrale mission er at støtte Europas SMV'er ved at hjælpe dem med at skaffe finansiering. EIF designer og udvikler venture- og vækstkapital, garantier og mikrofinansiering, der netop er målrettet dette segment af virksomheder. I denne rolle fremmer EIF centrale EU-politiske fokusområder som fx konkurrenceevne og vækst, innovation og digitalisering, sociale indvirkninger, kompetencer og menneskelig kapital, klimahandling og miljømæssig bæredygtighed.
Kontakter
Cecilie Idun AndersenPressesrådgiverDanmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:31930573cea@vf.dkBilleder

Information om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.
Med et samlet engagement på over DKK 150 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere, ligesom vi investerer i startups og fonde.
Vi arbejder for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO finansierer endnu en vindmøllepark i Taiwan28.3.2025 14:20:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO yder en projektfinansieringsgaranti på EUR 150 mio. (DKK 1,119 mia.) til vindmølleparken Fengmiao I i Taiwan. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står via sin flagskibsfond CI V bag projektet, der får en kapacitet på 495 MW. Vestas leverer møllerne.
Danske ventureinvesteringer faldt en smule i 202412.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et mindre fald i investeringsvolumen og antal investeringer i 2024 har flere udenlandske investorer fået øjnene op for danske ventureinvesteringer.
EIFO fordobler overskud og øger samfundseffekten3.3.2025 08:35:08 CET | Pressemeddelelse
I den netop offentliggjorte årsrapport kan EIFO vise et flot resultat, hvor overskuddet er fordoblet, og samfundsbidraget følger med. EIFOs samlede forretningsomfang er øget med 10 mia. kr. det seneste år.
Iværksætteråret 2024: Flere kvindelige founders og ApS’er20.2.2025 14:09:00 CET | Pressemeddelelse
EIFOs opgørelse over nye virksomheder i 2024 viser, at niveauet fra 2023 nogenlunde fastholdes, men flere kvinder er med til at stifte virksomhed og der er kommet flere anpartsselskaber til.
Tidlige iværksættere og deres investorer får nu adgang til bedre finansiering6.2.2025 08:59:58 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke nemt at rejse kapital, når man er tidlig iværksætter. Nyt lempeligere Matchlån fra EIFO skal give iværksættere bedre adgang til tidlig og risikovillig kapital – og sikre flere succesfulde danske vækstvirksomheder i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum