EWII placerer stort batterisystem på Lindø
4.5.2023 09:00:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Det er EWIIs første store batteri, som er ankommet til Lindø, hvor det inden længe vil blive i stand til at levere systemydelser til Energinet.
”Med batterisystemet på Lindø kan EWII være med til at stabilisere elnettet, fordi vi står til rådighed med systemfleksibilitet, når for eksempel vejrforhold giver udsving i nettet,” siger direktør for Kommerciel Infrastruktur i EWII, Claus Møller.
Hos Lindø Offshore Renewables Center er man meget tilfredse med, at EWII har valgt at placere batterisystemet hos LORC på Lindø. Det giver testcentret en unik adgang til batterikapacitet i stor størrelsesorden.
”For LORC er der tale om opstarten på et nyt forretningsben, hvor vi vil udvikle og tilbyde test- og demonstrationsydelser indenfor energilagring. EWIIs batteri er første skridt i denne nye gren af LORCs forretning. Fremadrettet kan enhver aktør få adgang til at opstille batterier hos os på Lindø – det være sig til forskning, udvikling og demonstration indenfor batteriteknologi, levetidstest, udvikling og demonstration af forretningsdannelse eller det kunne være demonstration af, hvordan batterier kan samkøres med vindmøller eller andre PtX-teknologier”, siger Torben Lorentzen, der er CEO i LORC.
EWII tager førertrøjen
Batteriet på Lindø er første skridt i EWIIs nye satsning på batterisystemer og energilagring. Forleden offentliggjorde energikoncernen, at den samlet investerer en kvart milliard i batterilagringssystemer flere steder i landet. En investering, der vil mangedoble de megawatt og megawatt-timer, der er til rådighed på batterier i Danmark
”Nu tager vi i EWII førertrøjen for batterier i Danmark. Der skal findes nye løsninger til håndteringen af den vedvarende energi, og her er batterilagringssystemer én måde at gøre det på. Vi har set en spændende mulighed i markedet, og den går vi efter, siger Claus Møller.
Med en kapacitet på 2 megawatt og 2,2 megawatt-timer bliver batteriet på Lindø et af de største i landet, når det bliver sat i drift omkring 1. juli.
De øvrige batterier, som EWII etablerer, bliver dog endnu større. Fra efteråret etablerer EWII fem batterier på 3 megawatt og 3,5 magawatt-timer forskellige steder i Trekantområdet, og på Bornholm opstiller koncernen næste år et kæmpe batterienergilagringssystem på hele 30 megawatt og 43 megawatt-timer.
FAKTA
EWIIs batterisystem på Lindø Offshore Renewables Center har en kapacitet på 2 megawatt og 2,2 megawatt-timer. Batteriet kan lagre energi svarende til 30 Teslaer.
Batteriet er produceret af Rolls Royce. Det fylder en 40 fods container og vejer 36 ton. Efter planen er det i drift fra omkring 1. juli.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Claus Møller, direktør for kommerciel infrastruktur i EWII, telefon 4072 9535
Torben Lorentzen, CEO for LORC, telefon 23 303 383
Billeder



Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
EWII i høringssvar: Akutplanen er ubrugelig4.8.2026 12:02:09 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII påpeger, at akutplanen for løsningen på kapacitetsmanglen i elnettet er uklar og efterlyser i sit høringssvar mere præcise kriterier, der ikke skal fortolkes fra sag til sag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
