Et klokkeklart 12-tal til Reformkommissionen

Dansk Metal er begejstret for det udspil, som Reformkommissionen netop har præsenteret for udvikling af uddannelsessystemet i Danmark.
”Reformkommissionen rammer direkte i bulls eye med deres forslag om et mere praktisk fokus i folkeskolen. Deres forslag om at lade de unge vælge efter grundskolen, om de vil en praktisk eller en teoretisk vej videre i uddannelsessystemet - og så vel at mærke skabe en lige så attraktiv vej som gymnasiet for dem med praktiske interesser - er vanvittigt godt tænkt. Det er til et klokkeklart 12-tal!,” siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal Kasper Palm.
Reformkommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny to-årig ungdomsuddannelse, hpx, som retter sig mod erhvervsuddannelserne, og som skal være mindst lige så attraktiv som gymnasierne.
”Det vil give de unge, som vil gå den praktiske vej, mulighed for at tage et uddannelsesvalg på et mere oplyst grundlag. Og de vil få et mere attraktivt ungdomsmiljø – ligesom man kender det fra gymnasiet med et klassefællesskab. I dag køber mange unge sig den tid ved at gå i gymnasiet i stedet for,” siger Kasper Palm.
Han roser desuden forslaget om, at alle unge i 8. eller 9. klasse i folkeskolen skal i én uges obligatorisk erhvervspraktik, så de bliver klogere på mulighederne senere i arbejdslivet. I dag vælger syv ud af ti unge gymnasiet, mens kun to ud af ti vælger en erhvervsuddannelse.
Dansk Metal understreger nødvendigheden af, at politikerne tør gennemføre forandringerne, hvis vi skal løse Danmarks største problem i de kommende år – manglen på faglært arbejdskraft.
”Det er helt afgørende for Danmarks fremtid, at vi får markant flere faglærte i fremtiden, hvis vi vil bevare produktionsvirksomhederne i landet, og hvis vi vil gennemføre den grønne omstilling. Så jeg håber virkelig, at den politiske diskussion nu bliver flyttet over det niveau, vi oplevede i går, hvor adskillige politikere havde travlt med at tage afstand til, at reformkommissionen vil ændre 10. klasse. Det er jo kun ét element i det omfattende forslag. Reformkommissionens samlede forslag er visionært og nødvendigt - og det Danmark har brug for. Det vil være en falliterklæring, hvis politikerne hælder det ned ad brættet, fordi man ikke tør lave de nødvendige forandringer,” siger Kasper Palm.
Han understreger, at det er nødvendigt, at pengene følger med de fornuftige tanker.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Metalformand genvalgt som formand for 1 million industriansatte i Norden2.9.2025 11:25:02 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metals formand, Claus Jensen, tager to år mere på posten som formand for organisationen Nordic IN, som repræsenterer industriens ansatte i de nordiske lande. I dag tirsdag er han blevet genvalgt på organisationens kongres, Nordisk Forum, som finder sted i Sverige.
Lønmodtagerne får flere penge mellem hænderne29.8.2025 11:03:43 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser regeringens finanslovsudspil for at holde hånden under privatforbruget og investere ansvarligt i dansk økonomi.
Vigtigt skridt i retning mod Energiø Bornholm25.8.2025 20:26:46 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt nyt, at Energiø Bornholm rykker tættere på. Energiøen vil skabe grøn strøm, arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Virksomheder overser oplagte løsninger – 7 ud af 10 opkvalificerer ikke ufaglærte25.8.2025 08:25:55 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står over for en massiv mangel på faglærte, men størstedelen af virksomhederne opkvalificerer ikke deres ufaglærte medarbejdere. Det er problematisk, mener Dansk Metal.
Små virksomheder sakker bagud – kun hver fjerde har robotter22.8.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal viser store forskelle i brugen af robotter – kun hver fjerde lille industrivirksomhed har automatiseret. Det kan true vækst og arbejdspladser, advarer Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum