Hvordan redder vi bedst patienternes ben?
Hvis en patient har en forsnævring eller en tillukning af blodårerne i benet, er der en risiko for, at benet skal amputeres, hvis ikke patienten får den rette hjælp.
I et nyt internationalt studie kaldet BASIL-2 har forskerne sammenlignet de to behandlinger; bypass eller ballonudvidelse.
Professor Kim Houlind fra Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet er en af forskerne bag studiet, som nu er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift The Lancet.
Udvikling giver bedre teknikker
BASIL-1 var det første store randomiserede kliniske studie, som sammenlignede bypass-operationer og ballonudvidelser. Her viste det sig, at bypass gav en bedre overlevelse og mindskede risikoen for amputation.
-Siden BASIL-1 har ballonteknikkerne gennemgået en betydelig teknologisk udvikling. Det var derfor nødvendigt at undersøge, om konklusionen fra dengang stadig holder. For patienterne betyder det, at vi bedre vil vide, hvilken af de to teknikker, vi skal forsøge først med henblik på at redde deres ben, fortæller Kim Houlind, som er professor i karkirurgi på Institut for Regional Sundhedsforskning og har sin daglige gang på Sygehus Lillebælt i Kolding.
Muligvis individuelt, hvad der giver de bedste resultater
Resultaterne fra BASIL-2 viser, at bypass-operationer gav en 35% større risiko for amputation eller død sammenlignet med ballonudvidelser.
Det er primært baseret på, at der var færre dødsfald i patientgruppen, som fik lavet en ballonudvidelse. Risikoen for amputation ser nogenlunde ens ud for de to grupper.
Det overraskende er, at resultaterne for et andet stort klinisk forsøg, BEST-CLI, viste, at det var bypass-operationen, som var bedst. Næste skridt bliver derfor en metaanalyse på individ-niveau for at se, hvad der giver afvigelserne.
Udbredes i hele landet
Det seneste studie, som netop er publiceret omfattede generelt patienter, der var ældre end dem i BEST-CLI studiet, og i højere grad havde forkalkninger i karrene på underbenet i modsætning til på låret.
-Der vil være en gruppe af patienter, hvor vi nu vil være mere tilbøjelige end tidligere til at tilbyde ballonudvidelserne i stedet for bypassoperationen, siger Kim Houlind.
- I forbindelse med amputationssagen, der kørte i medierne sidste år, blev vi opmærksomme på, at ikke alle danske karkirurgiske afdelinger havde udstyr og kompetencer til at udføre ballonudvidelser på underbenene. Der blev heldigvis taget politiske beslutninger om at investere i at gøre denne behandling tilgængelig de steder, hvor der ikke tidligere havde været det tilbud. Set i lyset af det nye studie må det siges at have været rettidig omhu.
Kim Houlind er involveret i yderligere analyser fra både BASIL-2 og BEST-CLI-studiet, hvor man dykker dybere ned i, hvilken behandling, der har størst mulighed for succes for de individuelle patienter.
Fakta: Amputation af benet
Hvis en patient har en forsnævring eller en tillukning af blodårerne i benet, er der en risiko for, at benet skal amputeres, hvis ikke patienten får den rette hjælp. I BASIL-2 studiet har forskerne sammenlignet de to behandlinger; bypass eller ballonudvidelse.
Sidst man undersøgte forskellen mellem de to behandlinger, var det bypass-operationen, som gav den bedste amputations-fri overlevelse. Amputations-fri overlevelse er tiden fra behandling til enten første amputation over ankel-ledet eller død.
Fakta: Om studiet
Studiet omfatter 345 patienter med amputationstruede ben. Der er trukket lod mellem bypass eller ballonudvidelse.
Det primære endepunkt er amputations-fri overlevelse; altså tiden fra behandling til enten første amputation over ankel-ledet eller død.
Studiet udspringer af BASIL-1 (1997-2004), som er det første store randomiserede kliniske studier, der sammenlignede bypass-operationer og ballonudvidelse hos patienter i risiko fro at skulle have amputeret benet pga. mangelfuld blodgennemstrømning. Her viste det sig, at bypass-operationen gav den bedste amputations-fri overlevelse.
Udviklingen i teknikkerne til ballonudvidelse har siden været stor, og det har derfor været nødvendigt at undersøge om konklusionen fra BASIL-1 fortsat holdt.
Læs studiet
“A vein bypass first versus a best endovascular treatment first revascularisation strategy for patients with chronic limb threatening ischaemia who required an infra-popliteal, with or without an additional more proximal infra-inguinal revascularisation procedure to restore limb perfusion (BASIL-2): an open-label, randomised, multicentre, phase 3 trial” – udgivet i The Lancet 25. april 2023
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0140673623004622
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder Nana Olejank Hansen
Telefon
+45 6550 3064
E-mail
nolejank@health.sdu.dk
Professor Kim Houlind
Telefon
+45 2499 4525
E-mail
Kim.Christian.Houlind@rsyd.dk
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nobelprisvinder Joseph Stiglitz besøger SDU7.5.2025 14:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Han har vundet nobelprisen i økonomi, været rådgiver for Bill Clinton og Barack Obama og i årtier advaret mod den verdensorden, som vi står midt i med Trump som præsident. Onsdag 14. maj får Syddansk Universitet besøg af Joseph Stiglitz.
Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes5.5.2025 13:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Ny institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Simon Kjær Hermansen konstitueres som institutleder for Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. maj 2025. Han afløser Peter Mygind Leth, som fratræder posten, men fortsætter som statsobducent og professor i endnu et års tid.
Direktøren for Danish Advanced Research Academy tiltræder1.5.2025 14:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale Ph.D.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum