Fra tankstationen til hjørnekontoret: Kevin Lorenzen fejrer 25-års jubilæum i Team
Kevin Lorenzen har haft en imponerende karriere i det tyske energi-, landbrugs- og byggemarkedsselskab Team, der er en del af DLG-koncernen. I denne måned har han 25-års jubilæum.

I dag er Kevin Lorenzen adm. direktør for Team, der er en af de største virksomheder i den tyske delstat Schleswig-Holstein. Karrieren i DLG´s tyske datterselskab begyndte på en tankstation i Eggebek. Her 25 år senere er studiejobbet skiftet ud med et hjørnekontor i Teams nye domicil i Flensborg - men han er stadig tæt knyttet til tankstationerne.
Kevin Lorenzen er født i Aabenraa og vokset op i en landsby med 1.700 indbyggere mellem Slesvig og Flensborg. Han gik på tysk gymnasium i Flensborg, og det var i de år, han lagde grundstenene til sin karriere i Team, da han i den nordtyske by Eggebek fik et studiejob på en tankstation, som i 1998 blev opkøbt af Team.
Her fortsatte han som studentermedhjælper, mens han studerede på Flensborg Universitet og Syddansk Universitet i Flensborg og Sønderborg, hvorfra han har en BA i Business Administration samt en MBA i økonomi og International Management.
Med kandidatgraden i hus blev han i 2002 ansat som direktionsassistent i Team, og allerede to år efter blev han direktør for Team Agrarhandel, som var selskabets daværende landbrugsforretning.
I 2005 blev den del solgt til HaGe, et andet selskab i DLG-koncernen. Kevin Lorenzen blev i den forbindelse ansvarlig for integrationen af Team Agrarhandel i HaGe samt leder af forretningen i Østeuropa. To år senere vendte han atter tilbage til Team, hvor han fik ansvaret for selskabets energiforretning.
I 2009 tog Kevin Lorenzen endnu et skridt op ad karrierestigen og blev sideordnet adm. direktør, hvor han havde et tæt parløb med Iwer Jensen, som gik på pension i 2019. I mellemtiden trådte han ind i DLG’s koncernledelse, hvor han også i dag er med til at tegne den strategiske retning for koncernen, hvor det tyske marked spiller en stadig større rolle.
I spidsen for massiv vækstrejse
Som topchef i Team har Kevin Lorenzen været med til at drive den imponerende udvikling og vækst, der har præget Team de seneste 15 år, hvor omsætningen er tidoblet fra 5 mia. kr. til 50 mia. kr.
Blandt kolleger og samarbejdspartnere er han kendt for sin særlige evne til at skabe relationer og for sit skarpe blik for at finde de gode investeringer, der har været afgørende for den enorme udvikling Team har gennemgået. Derfor dedikerer han naturligt til stadighed en stor del af sin tid til at møde nuværende og potentielle samarbejdspartnere, samtidig med han prioriterer tid til at komme rundt blandt Teams forretning, der i dag tæller flere end 450 lokationer på tværs af de tyske delstater inden for energi, landbrug og byggeri.
Med en stærk bevidsthed om at medarbejderne er nøglen til succes, har Kevin Lorenzen i takt med, at Team er vokset, haft fokus på, at Team-kulturen også forankres i de virksomheder, der gennem årene er blevet opkøbt. Det har også været et af hans fokuspunkter i sammenlægningen af de to DLG-selskaber Team og HaGe, der betød, at medarbejderstaben i Team i efteråret 2022 voksede til godt 5.000 medarbejdere.
Privat er Kevin Lorenzen gift og far til to døtre. I en travl hverdag bruges fritiden sammen med familien, der sætter pris på at rejse og opleve sammen, samt den omfangsrige vennekreds.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseOm DLG
DLG-koncernen er et andelsselskab ejet af 27.000 danske landmænd. Selvom vores rødder er danske, har vi et globalt udsyn. Fra at vi tidligere udelukkende opererede i Danmark er DLG-koncernen vokset markant gennem de seneste 20 år og er nu en af de førende europæiske virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer med kontorer i 18 lande.
I 2022 havde DLG-koncernen en omsætning på 80 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
DLG Group kickstarter pilotprojekt, der skal dokumentere effekterne af regenerativ dyrkning8.9.2025 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste to år har DLG Group arbejdet for at fremme det regenerative landbrug, og nu tager andelsselskabet endnu et skridt, når man samler 10 udvalgte landbrug i et pilotprojekt, der skal opsamle data og beregne effekterne på dyrkningsformen.
DLG Group fortsætter transformationen i et transitionsår28.8.2025 14:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringer i Enorm Biofactory og svære markedsforhold på kornområdet har påvirket DLG Groups resultater i første halvår. Fokus er fortsat på at forbedre konkurrenceevnen i kerneforretningen og fremtidssikre koncernen gennem transformationsprogrammet ReGen.
DLG opjusterer forventningerne til høsten 202513.8.2025 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Siden fredag har der været travlhed i marken hos landmændene og på DLG’s lokationer. Dermed er den danske høst samlet set over halvt i hus, og DLG forudser nu, at høsten bliver endnu bedre end forventet med flotte udbytter og god kvalitet.
Nu kommer det gode høstvejr: DLG melder alt klar til at få høsten i hus6.8.2025 12:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter en uge med ustadigt vejr, hvor det har været svært for landmændene at få gang i mejetærskerne, så ændrer billedet sig den kommende tid. Vejrudsigterne lover godt høstvejr, og det kommer på det helt rigtige tidspunkt for landmændene. Afgrøderne er de fleste steder i landet helt klar, og nu skal høsten i hus. ”Vi er klar, og tror på en god høst. Prognoserne for udbytterne er gode. Efter to høstår under middel, så tror vi i DLG på, at i år bliver et over middel år. Det er godt for landmændene, DLG og for samfundsøkonomien,” siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark, DLG Group. På nuværende tidspunkt har DLG i Danmark fået rundt regnet 25 procent af det forventede høstudbytte leveret ind fra markerne. Den kommende uge tror man på, at hovedparten af udbyttet vil blive leveret fra landmændene. Karsten Espensen, Segmentdirektør Nord: ”Det kommer til at betyde travlhed overalt. Vi er godt forberedte, og vi har prøvet det før. Det her er højtiden i et andelsselskab som DLG
Morten Riber Pryds bliver ny Group CFO i DLG Group6.8.2025 11:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november tiltræder Morten Riber Pryds som Group CFO i DLG Group. Han overtager posten fra Christina Nielsen, der efter nøje overvejelser har besluttet at træde tilbage fra rollen for at forfølge en ny mulighed tættere på sit hjem og sin familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum