Vejdirektoratet udfører broinspektion kun med droner
12.5.2023 06:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Danmark er bundet sammen af hundredvis af broer, og de bliver brugt så flittigt, at der over årene uundgåeligt vil opstå skader, som det er nødvendigt at reparere. Derfor bruger Vejdirektoratet både tid og ressourcer på at holde øje med broernes tilstand.
Normalt foregår et eftersyn af en bro ved, at en ingeniør står på en lift og tager billeder af konstruktionen og undersøger den med sit værktøj. Nogle gange sker dette endda hængende fra et reb. Det er besværligt og til gene for trafikken.
De seneste år har Vejdirektoratet og COWI derfor eksperimenteret med at bruge droner. Dog kun til mindre opgaver og med det formål at teste, hvad dronerne egentlig kan bidrage med. Testene er gået så godt, at dronerne nu for første gang bliver brugt til at udføre en fuld broinspektion. Det arbejde er i gang i disse uger på Mønbroen og Farøbroerne i det sydlige Sjælland.
Afdelingsleder Lene Højris Jensen, Vejdirektoratet, siger:
”Testflyvningerne er gået virkelig godt, og vi er meget tilfredse med resultatet. Vi kan jo se, at vi med dronerne uden problemer spotter de samme skader, som hvis vi havde en fagekspert til at klatre rundt på konstruktionen. Dronerne giver os nogle fordele, fordi de giver os mulighed for at inspicere dele af broen, hvor det ellers ikke ville være muligt at komme til – helt uden at vi behøver genere trafikken på broen.”
Dronerne bliver styret af dronepiloter. Deres opgave er at tage en masse fotos af broen i høj opløsning og såkaldt termografiske billeder, der afslører ”skjulte” defekter, som er usynlige for det blotte øje – for eksempel delamineret beton, stenreder og vandgennemsivninger. Det indsamlede materiale bliver derefter brugt til at lave en 3D-model af konstruktionen, som er særdeles nyttig i det endelige arbejde med at udbedre skaderne. Den fotorealistiske 3D model er tilgængelig via internettet og anvendes som samarbejdsværktøj for Vejdirektoratet, rådgivere og entreprenører.
Metoden med at bruge dronepiloter til at udføre broinspektioner og efterfølgende lave et komplet datasæt over de fundne skader er udviklet af COWI og går under navnet Virtuel Inspektion. Det er også COWI, der i samarbejde med WeFly udfører droneinspektionerne på vegne af Vejdirektoratet.
Vice President Lars Fuhr Pedersen, COWI, siger:
”De data, vi kan indsamle med dronerne, giver et mere komplet og detaljeret overblik over broens tilstand sammenlignet med, hvad vi kan opnå ved manuel inspektion. Når dataene sættes sammen til en 3D model, kan vi klassificere de forskellige typer af nedbrydning og dermed beslutte præcis, hvornår de forskellige skader skal udbedres, så de bliver tilset, mens de endnu er lette og billige at håndtere.”
Vejdirektoratet forventer, at brugen af droner vil spare tid og penge på arbejdet med at udføre broinspektioner. En anden fordel ved de manuelt styrede droner og Virtuel Inspektion er, at man er til mindre gene for trafikken, da det ikke længere vil være nødvendigt at lave afspærringer, mens en bro bliver undersøgt for skader og slitage.
Det er planen, at Vejdirektoratet på sigt vil bruge droner til eftersyn af omkring 70 store broer og en række mindre broer på tværs af Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Lene Højris JensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:7244 7053lhj@vd.dkLars Fuhr PedersenVice PresidentCOWI
Tlf:29 40 62 26lfpn@cowi.comVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum