Kæmpegevinst vundet i Solrød Strand
En heldig dansker ramte den helt store jackpot på en tur i Meny i sidste uge: Vedkommende vandt 10.000.000 kroner i talspillet Keno. Også i Roskilde og Frederikshavn blev der vundet millioner i sidste uge.

Supermarkedskæden Meny siger, at de ’har lidt mere overskud’ – og det passer godt for en kunde, der i sidste uge var en tur i Meny i Solrød Strand: Vedkommende spillede to rækker i talspillet Keno og endte med at vinde den store gevinst på 10.000.000 kroner.
Kunden spillede to rækker for 50 kroner i to trækninger onsdag i sidste uge, og så var der jackpot i præmiegruppe 9/9.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra kunden, men ønsker alligevel tillykke og lover at tage sig godt af vinderen.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Gevinsten på 10.000.000 er i øvrigt den største gevinst i Keno siden en heldig fynbo vandt 20 millioner i spillet i 2009.
Udover Keno-gevinsten var der også – som sædvanligt – to danskere, der blev millionærer via Lottos Millionærgaranti.
Begge Millionærgaranti-vindere havde spillet hver sin Lynlotto med Joker.
Den ene blev spillet i Føtex i Frederikshavn.
Den anden kupon blev spillet i en kiosk i Roskilde.
Ingen af de to kuponer havde yderligere gevinster ud over millionen.
Om Keno
Keno er det spil i Danmark, som har den største millionchance. Det går i al sin enkelthed ud på at gætte fra 2 og op til 10 rigtige tal ud af de 70 mulige tal. Der udtrækkes i alt 20 tal. Dermed er der gevinst for 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og/eller 10 rigtige. Der trækkes nye tal hver dag, og man kan både spille med gennem Lotto-appen, på danskespil.dk og hos en af de mange forhandlere.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer - og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
Holmgren-triumf udløser 1,1 millioner kroner til Danske Spils Oddset-kunder5.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Oddset-kunder vandt stort, da August Holmgren torsdag spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon. Sejren udløser nemlig en samlet gevinst på hele 1,1 millioner kroner. Og vinder Holmgren igen, når han i dag møder verdens nummer 11, kan det blive dyrt for Danske Spil med en forventet udbetaling på op mod 4 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum