Energistyrelsen udgiver Danmarks globale klimapåvirkning

Hvad er Danmarks påvirkning af klimaet uden for Danmarks grænser? Danmarks globale klimapåvirkning – Global Afrapportering 2023 ser på, hvordan danske forbrugere, virksomheder og myndigheder påvirker klimaet globalt. Rapporten er nu klar.
Danmarks globale klimapåvirkning – Global Afrapportering adskiller sig fra Klimastatus- og fremskrivning ved blandt andet at se på Danmarks klimaaftryk i udlandet. Rapporten ser samtidig på, hvordan Danmark bidrager til den grønne omstilling via vores internationale indsatser og dansk erhvervslivs grønne eksport.
Frem til 19. maj vil det være muligt at give bemærkninger til den offentlige høring. Der inviteres derudover til teknisk gennemgang onsdag den 3. maj.
Læs hovedrapporten om Danmarks globale klimapåvirkning - Global Afrapportering
Læs baggrundsmaterialet til Danmarks globale klimapåvirkning - Global Afrappotering
Dansk forbrug udleder ca. 11 tons CO2e per dansker
Energistyrelsen har blandt andet opgjort de drivhusgasudledninger, der er knyttet til Danmarks forbrug. Både dem som finder sted i Danmark og i udlandet. Det gælder eksempelvis udledningerne knyttet til Danmarks forbrug af tøj, mad og energi. Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til 63 mio. ton CO2e i 2021. Det svarer til ca. 11 ton CO2e per dansker.
Dette års afrapportering ser som noget nyt på, hvordan Danmarks forbrug forventes at påvirke klimaet i fremtiden. Ifølge Energistyrelens opgørelse, forventes Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk at falde til mellem 25 og 46 mio. ton CO2e i 2035, alt efter hvordan omverden udvikler sig. Opgørelsen viser, at udviklingen i klimaaftrykket fra dansk forbrug i høj grad afhænger af den globale klimaindsats og omstillingen i udlandet.
Størstedelen af de store danske virksomheder rapporterer på deres udledninger
Danmarks Globale Påvirkning – Global Afrapportering 2023 har også set på, hvordan danske virksomheder forholder sig til klimaaftrykket af deres aktiviteter. Af de 100 største danske ikke-finansielle virksomheder og de 10 største finansielle virksomheder laver størstedelen allerede i dag et klimaregnskab. Det viser en ny kortlægning, som man kan læse om i dette års afrapportering.
Næsten halvdelen af de 110 virksomheder, Energistyrelsen har undersøgt, offentliggør deres klimapåvirkning af både deres eget energiforbrug og den energi, de køber andre steder. Ca. 14 procent af virksomhederne laver en komplet opgørelse af hele deres klimapåvirkning, der dermed også er inklusiv underleverandørers drivhusgasudledninger.
Danmarks eksport af grøn teknologi bidrager til grøn omstilling
Danmark eksporterede i 2022 for ca. 63 mia. kr. grøn energiteknologi og ca. 23 mia. kr. grøn miljøteknologi. Over levetiden estimeres den danske eksport af energiteknologier i 2022 at muliggøre reduktion af mellem 119 og 218 mio. ton CO2. Det svarer til 5-8 mio. ton CO2 i ét givent år af teknologiens levetid. Det er vind og vandteknologi, der dominerer den grønne eksport.
Kontakt
Fuldmægtig Sara Hillbom Guizani, tlf: 33 95 52 04, mail: srhmg@ens.dk
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
Behov for øget fokus på sikkerhed: Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet i flere dele af energisektoren15.5.2025 11:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen beder olie- og fjernvarmesektorerne om at skærpe opmærksomheden på sikkerheden ved deres anlæg og hæver beredskabsniveauet til GUL. Det er samme niveau som i øvrige dele af energisektoren. Skærpelsen sker på baggrund af det generelle trusselsniveau for cyberangreb og fokus på risikoen for fysisk sabotage.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum