Region Sjælland samarbejder med Rigshospitalet om sommerfødsler
28.4.2023 07:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Som følge af lykkelige omstændigheder blandt jordemødrene på fødeafdelingen i Holbæk tager Sjællands Universitetshospital i Roskilde fra 1. maj de 25 fødsler hjem om måneden, som midlertidigt har været flyttet til Holbæk Sygehus. Omkring 15 af disse fødsler varetages hen over sommeren af Rigshospitalet.
15 af jordemødrene fra fødeafdelingen på Holbæk Sygehus er selv i lykkelige omstændigheder. Det betyder, at 25 gravide får flyttet deres fødested tilbage til Sjællands Universitetshospital i Roskilde og til Rigshospitalet.
- Vi er glade for, at vi på Sjællands Universitetshospital i Roskilde allerede nu kan tage nogle fødsler tilbage, som ellers var planlagt til at føde på Holbæk Sygehus. Vi havde selvfølgelig helst undgået at rykke de gravide og fødslerne. Men vi gør det for at sikre gode, trygge rammer og de rette sundhedsfaglige kompetencer til at tage hånd om de fødende. Derfor er vi også rigtigt glade for det gode samarbejde med både de øvrige fødeafdelinger i Region Sjælland og med Rigshospitalet, siger cheflæge Helene Westring Hvidman, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Det sidste år har fødeafdelingerne på sygehusene i Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. hjulpet med at varetage fødsler fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde. På grund af de mange barslende jordemødre i Holbæk og en positiv udvikling på fødeafdelingen i Roskilde, tager Sjællands Universitetshospital nu en del af fødslerne tilbage, mens Rigshospitalet giver en hjælpende hånd med omkring 15 fødsler om måneden i sommerperioden.
Roskildes fødeafdeling på rette vej
Når Sjællands Universitetshospital nu tager nogle af fødslerne tilbage før tid, skyldes det en god udvikling på hospitalets fødeafdeling, hvor det er lykkedes at besætte flere af de ledige jordemoderstillinger den seneste tid.
- Vi har været igennem en svær periode, men vi er på rette vej. Derfor har jeg også en forventning om, at vi på vores fødeafdeling er klar for fulde omdrejninger igen til oktober, siger cheflæge Helene Westring Hvidman.
De 25 kvinder, der fra maj og frem til og med september hver måned flyttes og skal føde på Sjællands Universitetshospital eller Rigshospitalet, har haft hele deres graviditetsforløb på Holbæk Sygehus, og de vil derfor blive fulgt her frem til selve fødslen.
Kontakter
Helene Westring Hvidman, cheflæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, 23 32 79 23
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum