Lovændring skal give plads til ekstra lange lastbiler
28.4.2023 11:44:15 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
I løbet af 2024 kan ekstra lange lastbiler blive dagligdagen på udvalgte danske motorveje. Lastbilerne med dobbelttrailere kan være op til 34 meter i længden og har en vægt på op til 72 ton. Det er besluttet i Infrastrukturplan 2035 at igangsætte en forsøgsordning med dobbelttrailere, der kan transportere mere gods per lastbil. I første omgang skal dobbelttrailerne køre på et forsøgsvejnet mellem Aarhus og Høje-Taastrup, og det undersøges også, om strækningen kan forlænges til Sverige via Øresundsbroen samt til den dansk-tyske grænse.
- Store lastbiler kan fragte mere gods til gavn for klima og vognmændene. På den måde kan vi udnytte vores infrastruktur bedre og endda mindske trængsel. Det gavner os alle, og derfor er det også mit håb og min ambition, at denne forsøgsordning giver gode resultater, og at forsøget kan udvides til flere vejstrækninger, siger transportminister Thomas Danielsen.
Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen har i 2021 udarbejdet en analyse om dobbelttrailere, som blandt andet havde til formål at fastlægge de nødvendige ombygninger for at trafiksikkerheden kan opretholdes. I udpegning af forsøgsstrækningerne er der gennemført en trafiksikkerhedsmæssig screening for at sikre trafiksikkerheden. Som forberedelse til forsøget er der afsat penge til at gennemføre ombygninger bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden på det udvalgte vejnet.
Forsøgsordningen med dobbelttrailere kræver en ændring af færdselsloven, således at det bliver tilladt at tilkoble mere end to påhængskøretøjer. Det er denne lovændring, der nu sendes i høring. Ud over lovændringen kræver forsøget også en opdatering af tekniske krav til køretøjer, samt en afgrænsning af det vejnet, som kan anvendes inden for forsøgsordningen. Dette vil ske ved bekendtgørelser udstedt af Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen.
Fakta
- Der har siden 2008 været en forsøgsordning med såkaldte modulvogntog, som løber ind til 2030. Modulvogntog kan køre på et særligt godkendt vejnet og er op til 25,25 meter lange og kan veje op til 60 ton.
- Lovforslaget om dobbelttrailere forventes at træde i kraft 1. januar 2024. Bekendtgørelserne træder i kraft i løbet af første halvår 2024.
- Forsøget med dobbelttrailere forventes påbegyndt i første halvår af 2024. Forsøgsordningen vil løbe i 5 år hvorefter den evalueres.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum