Hillerød producerer mest grøn strøm i Nordsjælland
I Nordsjælland er det Hillerød, der sender mest grøn strøm ud i stikkontakten. Her produceres grøn strøm fra solceller og vindmøller på land svarende til 4.300 husstandes forbrug, mens der i Hørsholm produceres grøn strøm svarende til 500 husstandes forbrug, og i Furesø og Fredensborg produceres i begge kommuner grøn strøm svarende til 800 husstandes forbrug.
I hele Nordsjælland producerer hovedsagelig solceller, men også vindmøller på land, grøn strøm svarende til, hvad der dækker 21.900 husstandes forbrug. Hørsholm Kommune er blandt de fem kommuner i landet, der producerer mindst grøn strøm. Det viser en analyse fra Dansk Industri.
- Selvfølgelig kan der være nogle lokale forhold, som gør det enten sværere eller nemmere at gøre grøn energi til en rentabel forretning. Men der er ingen tvivl om, at der er behov for, at der i Nordsjælland bliver produceret langt mere grøn energi. Vi kommer jo aldrig i mål med den grønne omstilling eller fri af russisk gas, hvis vi i Nordsjælland fortsætter med at producere så lidt grøn strøm, siger Peter Lanng Nielsen, formand for DI Hovedstaden og uddyber:
- Tænk at en kommune som Ringkøbing-Skjern producerer 14 gange så meget grøn strøm, som alle de nordsjællandske kommuner tilsammen. Det er tankevækkende og understreger behovet for, at vi får rykket den opgave alvorligt op på to-do-listen.
Nordsjælland er den landsdel i hele Danmark, hvor der produceres mindst grøn strøm. Produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal femdobles frem mod 2030. Opsætningen af alt fra solceller til vindmøller og andre energianlæg skal ske ude i kommunerne.
- Vi er allerede bagud på point, og derfor er det vigtigt, at kommunerne gør det så nemt som muligt at investere i fx solcelleparker og andre vedvarende energianlæg. Det kræver en hurtig sagsbehandling af ansøgningerne, og at de lokale politikere prioriterer arealer og laver lokalplaner, der kan bruges til netop produktion af grøn strøm, siger Peter Lanng Nielsen.
Opsætning af solcelleparker, vindmøller og andre vedvarende energianlæg tager flere år, og derfor er der brug for at få sat tempo på udbygningen, lyder det fra DI Hovedstaden.
- Hvis det skal være muligt for de lokale virksomheder at flytte produktionen over på grøn strøm, så nytter det jo ikke noget, at der i vores kommuner kun produceres grøn strøm til at par tusinde husstande. I den forbindelse vil jeg også gerne opfordre kommunerne til at se på muligheden for selv fx at sætte solceller på tagene på de mange bygninger, som de ejer. Hvis lovgivningen er en barriere, må man fra landspolitisk hold tage de nødvendige skridt. Der skal ske noget nu, og vi skal alle bidrage, siger Peter Lanng Nielsen og tilføjer:
- Tænk at der alene på Bornholm produceres mere grøn strøm end i hele Nordsjælland. Det kalder på handling.
Fakta om tallene:
Da efterspørgsel og udbud af grøn strøm sjældent passer sammen, vil produktionen af grøn strøm i praksis ikke gå til det antal husstande, det i teorien kan dække. Derudover eksporteres en del af strømmen til andre lande, og en del går til fx industrivirksomheder.
Kontakter
Formand for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen, telefon 40 46 47 90
Regional konsulent for DI Hovedstaden, Morten Müller Larsen, telefon 52 13 23 28
Links
Information om DI Hovedstaden
For yderligere information om DI Hovedstaden:
Koordinator Mischa Thordahl-Jensen
Mail: mgb@di.dk
Tlf. 7216 0216
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Lille fremgang til Ishøj Kommune i DI’s erhvervsvenlighedsmåling6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2011 har Dansk Industri målt erhvervsvenligheden i alle landets kommuner. Ishøj Kommune er i årets erhvervsvenlighedsmåling placeret som nr. 77, hvilket er en lille fremgang på fire pladser fra sidste års måling. Dermed stabiliserer Ishøj Kommune sig ovenpå målingen i 2022, hvor kommunens erhvervsvenlighed var i frit fald og faldt med 60 pladser.
Lille fremgang til Hillerød Kommune i DI’s erhvervsvenlighedsmåling6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år siden 2011 har Dansk Industri målt erhvervsvenligheden i alle landets kommuner. Hillerød Kommune får i årets erhvervsvenlighedsmåling en placering som nr. 81. Det er en fremgang på fem pladser fra sidste års 86. plads. Fremgangen er et udtryk for, at Hillerød Kommune – fra et lavt niveau – går frem i de fleste kategorier i erhvervsvenlighedsmålingen.
Tilbagegang til Herlev Kommune i DI’s erhvervsvenlighedsmåling6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner. Herlev Kommune er i årets erhvervsvenlighedsmåling placeret som nr. 86, hvilket er en markant tilbagegang på 19 pladser i forhold til sidste års måling.
Helsingør Kommune er placeret i den tunge ende i DI’s erhvervsvenlighedsmåling6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner. Helsingør Kommune er i årets erhvervsvenlighedsmåling placeret som nr. 87, hvilket er en tilbagegang på tre pladser i forhold til sidste års måling.
Glostrup Kommune står stille i Dansk Industris erhvervsvenlighedsmåling6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner. Glostrup Kommune får en placering som nr. 73 i dette års måling. Det er en beskeden tilbagegang på to pladser i forhold til sidste års måling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum