Region Sjælland skal producere mere grøn energi
I Lolland og Kalundborg kommuner producerer vindmøller på land og solceller grøn strøm til at dække det, der svarer til henholdsvis 191.400 og 61.800 husstandes forbrug. I Solrød og Greve produceres derimod kun grøn strøm svarende til henholdsvis cirka 1.100 og 2.000 husstandes forbrug.
I hele Region Sjælland producerer solceller og vindmøller på land strøm svarende til 529.200 husstandes forbrug. Lolland ligger i top fem over de kommuner i Danmark, der producerer mest grøn strøm. Det viser en analyse fra Dansk Industri.
- Der er i den grad grøn strøm i stikkontakten i Lolland Kommune, og det er særligt vindmøller på land, som leverer den grønne strøm. Lolland er virkelig foran alle andre kommuner i Region Sjælland på det her område. Det er nødvendigt, at resten af kommunerne i regionen får sat fart på udbygningen af solceller, vindmøller og andre grønne energianlæg. Vi bør lokalt her på Sjælland producere langt mere grøn strøm. Ellers bliver vi aldrig fri af russisk gas eller CO2-neutrale i 2045, siger formand for DI Vestsjælland, Jan Bybjerg Pedersen, og tilføjer:
- Vores lokale virksomheder har også behov for grøn strøm til deres produktion, og her kommer vi ikke langt med den forholdsvis lave produktion af grøn strøm, som flere kommuner har.
I Lejre og Odsherred produceres grøn strøm svarende til henholdsvis 4.600 og 4.700 husstandes forbrug. I Sorø og Køge svarende til henholdsvis 5.100 og 5.800 husstandes forbrug.
- Der er helt klart potentiale for at udbygge produktionen af grøn strøm i rigtig mange af vores sjællandske kommuner. Det kræver en særlig indsats at tiltrække virksomheder, fonde og andre investorer, der vil investere i netop produktion af grøn strøm. Bl.a. hurtig sagsbehandling og arealer til anlæggene. Og både kommunen og politikerne skal også hjælpe til med at skabe medvind til solceller, vindmøller osv. hos de kommende naboer, siger Jan Bybjerg Pedersen, formand for DI Vestsjælland.
Den største andel af grøn strøm produceres i Jylland, men et par af kommunerne i Region Sjælland har dog fået godt gang i produktionen af grøn strøm. Lolland er i top 5 over de kommuner, der producerer mest grøn strøm. Kalundborg og Næstved er i top 20. Guldborgsund og Holbæk er i top 25, Faxe i top 30 og Slagelse i top 35.
- Snart producerer Lolland og Guldborgsund ligeså meget grøn strøm, som de 15 andre kommuner i Region Sjælland tilsammen. Det siger lidt om, hvor stor forskel der er på, hvor langt fremme kommunerne er på den her dagsorden. Kalundborg og Næstved er de kommuner på Sjælland, som er længst fremme med produktionen af grøn strøm. Det er meget positivt, og jeg håber, at de kommuner som hænger lidt i bremsen på det her område, vil lære af kommuner med flere erfaringer. Det er nødvendigt, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, siger Jan Bybjerg Pedersen, formand for DI Vestsjælland.
Fakta om tallene:
Da efterspørgsel og udbud af grøn strøm sjældent passer sammen, vil produktionen af grøn strøm i praksis ikke gå til det antal husstande, det i teorien kan dække. Derudover eksporteres en del af strømmen til andre lande, og noget går til fx industrivirksomheder.
Kontakter
Formand for DI Vestsjælland Jan Bybjerg Pedersen, telefon 29 12 51 68
Regional konsulent for DI Vestsjælland Sigrid Wilbeck Hansen, telefon 60 51 84 20
Links
Information om DI Vestsjælland
For yderligere information om DI Vestsjælland:
Konsulent Sigrid Wilbeck Hansen
Mail: siwi@di.dk
Tlf. 3377 3864
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler på Sjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. Men hvis det skal lykkes de sjællandske kommuner allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland
Holbæk fastholder sin placering i årets undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk kommune opnår en samlet 71. plads i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er samme plads som sidste år og vidner om et stabilt erhvervsklima.
Odsherreds erhvervsvenlighed daler efter år med fremgang4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred kommune lander på en 62. plads ud af i alt 91 i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en tilbagegang efter flere år med bemærkelsesværdig fremgang.
Stigende utilfredshed med Kalundborg Kommune på trods af byggeboom4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kalundborg kommune bliver i år nummer 79 ud af i alt 91 i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Placeringen skyldes blandt andet et dårligere ry.
Slagelse falder i erhvervsvenlighed trods ny erhvervsstrategi4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Slagelse rykker igen tilbage i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor kommunen lander på en samlet 77. plads, til trods for ny erhvervsstrategi og ambition om fremgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum