Thisted og Jammerbugt producerer mest grøn energi i Nordjylland
12.5.2023 06:05:00 CEST | DI Nordjylland | Pressemeddelelse
Når det blæser eller solen skinner, er der grøn strøm i stikkontakten rigtig mange steder i Nordjylland. I Thisted og Jammerbugt producerer særligt vindmøller på land grøn strøm nok til at dække det, der svarer til henholdsvis 124.500 og 119.000 husstandes forbrug.
I hele Nordjylland producerer solceller og vindmøller på land strøm svarende til 772.500 husstandes forbrug. Langt størstedelen af den grønne strøm produceres af vindmøller på land. Det viser en analyse fra Dansk Industri.
- Vi er rigtig godt på vej her i Nordjylland særligt med produktion af grøn strøm fra vindmøller. Den vedvarende energi er vigtig for, at vi kan blive fri af russisk gas, blive klimaneutrale i 2045, og ikke mindst for at gøre det muligt for nordjyske virksomheder at flytte produktionen over på grøn strøm, siger formand for DI Aalborg, Peter Birkegaard.
Thisted og Jammerbugt er blandt de ti kommuner i landet, hvor der bliver produceret mest grøn strøm fra solceller og vindmøller på land. I top 20 ligger også Vesthimmerland, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord og Brønderslev kommuner. Men produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal femdobles frem mod 2030, og opsætningen af solceller, vindmøller og andre energianlæg skal ske ude i kommunerne.
- Den målsætning betyder, at vi skal have tempoet op, og her spiller kommunerne en afgørende rolle i forhold til at gøre det attraktivt at investere i og opsætte blandt andet solceller og vindmøller. Det kræver hurtig sagsbehandling, fremsynet planlægning og nogle gode rammevilkår, der gør det rentabelt at investere i energianlæg. Kommunen og ikke mindst politikerne spiller også en stor rolle i forhold til at skabe opbakning til solceller og vindmøller hos borgerne, siger Peter Birkegaard.
Hjørring, Mariagerfjord, Thisted, Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner er i top ti over kommuner, der siden 2016 har haft den største stigning i produktionen af strøm fra vindmøller på land.
- Jeg glæder mig over, at vi flere steder i Nordjylland er frontløbere i forhold til udbygningen af vindenergi. Jeg håber, at alle vores nordjyske kommuner vil understøtte den dagsorden, og jeg kan kun opfordre til, at kommunerne lader sig inspirere af hinanden. Blandt andet er der spændende tiltag i gang i Thisted Kommune, hvor de arbejder på at skabe mere lokal indflydelse og ejerskab til kommende energianlæg. Det handler netop om, at vi styrker samarbejdet og udnytter enhver mulighed for at skabe mere vedvarende energi, siger Peter Birkegaard.
Fakta om tallene:
Da efterspørgsel og udbud af grøn strøm sjældent passer sammen, vil produktionen af grøn strøm i praksis ikke gå til det antal husstande, det i teorien kan dække. Derudover eksporteres en del af strømmen til andre lande, og en del går til fx industrivirksomheder.
Kontakter
Formand for DI Aalborg, Peter Birkegaard, telefon 30 37 69 66
Regional konsulent for DI Aalborg, Henrik Marcher Larsen, telefon 40 15 88 58
Links
Information om DI Nordjylland
For yderligere information om DI Aalborg:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Nordjylland
Aalborg ligger i den nederste tredjedel i ny måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026 placerer Aalborg Kommune som nummer 68 ud af 91. Dermed ligger Nordjyllands største kommune et stykke fra de bedst placerede kommuner i landsdelen, selv om flere nordjyske kommuner tager markante spring frem.
Vesthimmerland placerer sig midt i feltet i ny måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vesthimmerlands Kommune bliver nummer 65 i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen ligger dermed foran både Aalborg og Frederikshavn, men har samtidig et stykke vej op til de bedst placerede nordjyske kommuner.
Historisk resultat: Rebild er nu Danmarks tredje mest erhvervsvenlige kommune2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samtidig vinder kommunen DI's landsdækkende pris for Uddannelse og Arbejdskraft. Kombinationen af stærke skoler, målrettet indsats for arbejdskraft og et tæt samarbejde med erhvervslivet placerer Rebild helt i toppen af Danmark.
Mariagerfjord tager kæmpe spring og er nu blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune står for den største fremgang i Nordjylland i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker 28 pladser frem til en samlet 20.-plads og er nu den næstbedste kommune i Nordjylland målt på erhvervsvenlighed.
Jammerbugt er blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Nordjylland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jammerbugt Kommune placerer sig som nummer 31 i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Dermed er kommunen den femte mest erhvervsvenlige kommune i Nordjylland og ligger solidt i den bedste tredjedel på landsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
