Folketingets Ombudsmand

Pædagogiske tiltag på sikrede døgninstitutioner må ikke være for vidtgående

Del

I forbindelse med sine tilsynsbesøg på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen i Region Midtjylland rejste ombudsmanden en sag af egen drift for at få klarhed over, om institutionernes brug af visse pædagogiske tiltag var i overensstemmelse med voksenansvarsloven.

Ombudsmandens undersøgelse konkluderer, at pædagogiske tiltag i form af pædagogiske udviklingsforløb og ”time out” kan tages i brug, når børn og unge overtræder visse regler i husordenen på en sikret døgninstitution. Det forudsætter dog, at der foretages en konkret og individuel vurdering, ligesom en række andre krav skal være opfyldt, herunder eksempelvis hvis der foretages en vis afsondring af børnene og de unge. Og der kan ikke stilles krav om, at børnene og de unge skal bruge en kaldeknap og afvente personalet, før de må forlade deres værelse i dagtimerne.

”Anbragte børn og unge skal mødes med omsorg og socialpædagogiske indsatser. Og de pædagogiske tiltag på de sikrede døgninstitutioner skal være i overensstemmelse med de regler, der gælder på området. Jeg er glad for, at der nu er skabt større klarhed om brugen af tiltagene ’time out’ og pædagogiske udviklingsforløb”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

På baggrund af oplysningerne fra de to institutioner har ombudsmanden henstillet til Region Midtjylland at sikre, at brugen af de pædagogiske tiltag samt brug af kaldeknap sker i overensstemmelse med regelgrundlaget, og at det tydeligt kommunikeres til børn og unge, at brug af kaldeknap i dagtimerne baserer sig på frivillighed.

Ombudsmanden har bedt Region Midtjylland om inden 6 uger at svare på, hvad ombudsmandens henstillinger giver regionen anledning til.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019, herefter voksenansvarsloven) indeholder regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten samt regler om ophold på bl.a. sikrede døgninstitutioner.

De generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten følger af voksenansvarslovens § 7:

”§ 7. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i lov om social service må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.

Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal plejefamilien eller personalet afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 3. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der skal endvidere i magtanvendelsen eller indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.”

Efter voksenansvarslovens § 4, stk. 2, skal lederen af en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen.

Reglerne for, hvad en husorden på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling som minimum skal indeholde (obligatoriske husordensregler), fremgår af voksenansvarsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 4, 1. pkt. Husordenen skal bl.a. indeholde regler for de anbragte børn og unge om god adfærd på fællesarealer, forstået som adfærd, der ikke er til gene for fællesskabet eller for de anbragte børns og unges sikkerhed og tryghed, og en adfærd med fravær af uacceptabel sprogbrug, og hvor voldelig, krænkende og larmende adfærd er uacceptabel, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 7.

Efter voksenansvarslovens § 4, stk. 4, kan personalet på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling fastsætte passende reaktioner ved et anbragt barns eller en anbragt ungs overtrædelse af reglerne i en husorden, der er fastsat efter stk. 2.

Af forarbejderne til § 4 fremgår bl.a., at reaktionen skal fastsættes ud fra overtrædelsens karakter, institutionstypen og den unges personlige forhold i øvrigt og under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter voksenansvarslovens § 7, herunder især proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet. Det fremgår endvidere, at det er væsentligt, at den reaktion, som barnet eller den unge bliver mødt med, står i et rimeligt forhold til overtrædelsens karakter, og at foranstaltningen ikke anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er tilstrækkelige.

Herudover fremgår det, at det alene er de regler i en husorden, som lederen af institutionen har pligt til at fastsætte i en skriftlig husorden efter bestemmelsen i voksenansvarslovens § 4, stk. 2, som kan håndhæves med passende reaktioner, og at eventuelle øvrige regler i en husorden ikke kan håndhæves med tilsvarende indgreb.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Kristine Hedegaard, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden vil se på forholdene for akutanbragte børn og unge23.1.2026 10:02:30 CET | Pressemeddelelse

Børn og unge, der er akut anbragt uden for hjemmet, udgør en sårbar gruppe. De er ofte med kort varsel blevet fjernet fra deres vante omgivelser og ved måske ikke, hvor de skal bo på sigt, hvem der skal tage sig af dem, eller hvor de skal gå i daginstitution eller skole. I 2026 vil ombudsmanden som tema for sine tilsynsbesøg på børneområdet se på de sociale tilbud, som kommunerne anvender, når der er akut behov for at anbringe et barn eller en ung. Ombudsmanden vil både besøge tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og ikke-godkendte tilbud, hvor kommunerne ifølge de nugældende regler må placere et barn eller en ung i op til seks uger. ”Børn og unge, der anbringes akut uden for hjemmet, er i en situation, hvor deres tilværelse ofte vil blive vendt op og ned, og som må anses for både utryg og uvis. I mine tilsyn i år vil jeg undersøge de rammer, som akutanbragte børn og unge befinder sig i, og om de behandles værdigt og hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger

Supplerende høring om beregninger bag ejendomsvurderinger22.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

I et brev til Skatteministeriet stiller ombudsmanden en række opfølgende spørgsmål til Vurderingsstyrelsens udtalelse om styrelsens mulighed for at forklare boligejere om de bagvedliggende beregninger for en ejendomsvurdering. Ombudsmanden beder bl.a. om en redegørelse for Vurderingsstyrelsens egne muligheder for at få indblik i og dokumentere sagsoplysningsgrundlaget for en konkret ejendomsvurdering. Og han beder ministeriet om at forholde sig til konsekvenserne af redegørelsen, herunder Vurderingsstyrelsens mulighed for at stå inde for rigtigheden af en ejendomsvurdering samt klageinstansens mulighed for at prøve en påklaget vurdering. Læs høringen.

Ombudsmanden vil besøge landets udslusningsfængsler19.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden vil som tema for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026 se på overgangen fra tilværelsen som fængselsindsat til livet uden for fængslet, som den finder sted i landets udslusningsfængsler. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden have fokus på bl.a. overgangen f.eks. fra et fængsel eller en arrest til et udslusningsfængsel, forholdene under opholdet i udslusningsfængslet, samt overgangen fra udslusningsfængslet til det omgivende samfund. ”Det kan være udfordrende for indsatte at skulle vænne sig til livet og hverdagen uden for et fængsel. Her kan et ophold i et udslusningsfængsel være en god overgang til livet uden for murene. Under de kommende tilsynsbesøg i udslusningsfængslerne vil jeg derfor bl.a. se på, hvordan de indsatte forberedes til livet i frihed, og hvordan samarbejdet med f.eks. kommunerne fungerer”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Tilsynsbesøgene gennemføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Instit

Skattemyndigheder bør fortsat have fokus på at være tilgængelige på telefonen16.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

I perioden omkring offentliggørelsen af årsopgørelsen i foråret 2025 besvarede Skattestyrelsen lidt over 430.000 opkald, mens cirka 1,7 millioner opkald blev afvist uden at komme igennem eller i kø. Og i den travleste uge – uge 13, hvor der blev åbnet for årsopgørelsen – besvarede Skattestyrelsen cirka 48.000 opkald, mens cirka 412.000 opkald blev afvist. Det er oplyst i forbindelse med en ny undersøgelse fra ombudsmanden af Skattestyrelsens telefonbetjening i årsopgørelsesperioden i 2025. Undersøgelsen har også omfattet Vurderingsstyrelsens og Gældsstyrelsens telefonbetjening fra marts til juni 2025. Her blev cirka 12.000 opkald til Vurderingsstyrelsen afvist, mens knap 106.000 opkald til Gældsstyrelsen blev afvist. De mange afviste telefonopkald får ombudsmanden til at udtale, at styrelserne fortsat bør have fokus på at indrette sig, så de er tilgængelige for telefoniske henvendelser – ikke mindst i spidsbelastningsperioder, hvor mange borgere ønsker vejledning. ”Selv om styrelserne

Udlændingestyrelsen bruger over et år på at behandle klager på visumområdet2.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Når en udenlandsk borger klager til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, er sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafalder klagen eller ansøger om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen. En netop afsluttet undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle en klagesag over afslag på visum. ”En sagsbehandlingstid på et år eller mere er efter min opfattelse alt for lang i sager af denne karakter. Der er samtidig en risiko for, at klageadgangen i praksis mister sin betydning, fordi Udlændingestyrelsens afgørelse kommer så sent, at den ikke længere har nogen reel værdi for den klagende part”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmandens undersøgelse viser også, at myndighedernes sagsbehandlingstid er steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye