Erfaren landbrugsrådgiver vender tilbage til bankverdenen
2.5.2023 14:43:59 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Med mange års erfaring i landboforeningsregi, herunder i den finansielle sektor med landbrug som omdrejningspunkt, er det en erfaren mand, der er startet som landbrugsrådgiver i Andelskassens Landbrugscenter.
Allan Dichow kommer fra en stilling som adjunkt på Erhvervsakademi Sydvest, hvor han de sidste to år har undervist kommende finansøkonomer og ejendomsmæglere. Og selvom han har været glad for at undervise, så manglede han den tætte kundekontakt og søgte derfor tilbage til bankverdenen.
”Jeg kan godt lide at være tæt på kunderne og følge udviklingen og dagligdagen i landmændenes bedrifter. Det er mennesker, der er vanvittig dygtige til deres arbejde, og jeg synes, det er spændende at være med til at give den enkelte landmand de bedst mulige forudsætninger for at kunne arbejde og bidrage til, at kunden kommer i den rigtige retning med sin bedrift,” siger Allan.
Allan Dichow har også tidligere været virksomhedsrådgiver i Velas, arbejdet i den juridiske afdeling i Landbo Syd samt været ansat som landbrugsrådgiver i Nykredit og ejendomsmægler i Landbogruppen Jysk.
Landbrugsfaget har altid været en del af hans liv, hvor mange i familien havde landbrug. Så interessen er kommet naturligt. Med skiftet til Andelskassens Landbrugscenter kommer Allan igen til at blive en del af et fag, hvor det ikke kun drejer sig om tal og økonomi, men også miljø, den grønne omstilling, dyrevelfærd og mange andre ting.
”Landbruget er en kompleks verden, som er både spændende og udfordrende. Derfor er det også vigtigt, at jeg som landbrugsrådgiver kan tale med om andre ting end fx omlægning af lån. Jeg møder mine kunder i øjenhøjde, kalder en spade for en spade, og så betyder gensidig tillid meget for mig,” siger Allan og fortsætter:
”Derfor glæder jeg mig også til at komme i gang hos Andelskassen. Her får jeg mulighed for at møde kunderne ansigt til ansigt, lære dem og deres bedrift at kende. Samtidig bliver jeg en del af en organisation, der vil landbruget, hvor der er korte beslutningsveje, og jeg får nogle kompetente kolleger, der bliver gode at sparre med. Og det kommer i sidste ende landmændene til gode,” slutter Allan af.
Allan bor på landet tæt ved Haderslev sammen med sin hustru og deres to børn på 17 og 13 år. I fritiden går Allan på jagt og er kasserer i menighedsrådet. Tidligere har han også spillet meget fodbold og været fodbolddommer, men er de senere år begyndt at dyrke triatlon, og sidste år gennemførte han sin første halve ironman.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

