Live Nation Denmark ApS

LS Nights: Love Shop indtager Hotel Cecil seks aftener i træk til efteråret

26.4.2023 10:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del
Der har været stilhed fra Love Shop på de danske spillesteder siden en københavnsk ekstrakoncert i Store VEGA lukkede dobbelt-touren for det seneste LS-album ”Levende Mænd i Døde Forhold”. Men det ændres der ved nu.

Til efteråret kan man - som eneste mulighed - opleve Love Shop live, når bandet indtager Hotel Cecil i København og giver intet mindre end seks koncerter i streg. Bandet har aldrig været bange for at flytte grænserne for, hvordan en turné, eller en koncert skal afholdes. Det er nemlig ikke første gang at Love Shop vælger at spille flere aftener i træk i København. Til efteråret er det således 20 år siden, at bandet afholdt den nu legendariske koncertrække ”Copenhagen Screaming!” Den legendariske koncertrække bestod af seks fuldstændig udsolgte koncerter på seks aftener på seks forskellige spillesteder i København.

Frontmanden, Jens Unmack, udtaler: “Vi har altid elsket at turnere og at spille shows, men vi har brug for at udfordre os selv og publikum. Derfor tager vi i stedet seks aftener på samme
intime scene midt i København til efteråret. Det er svært for os i den forbindelse ikke at tænke tilbage på Copenhagen Screaming! - Men dette bliver noget andet, hvor vi mindst lige så meget ønsker at udfordre vores egen LS-nutid som bandets baglæns historie. Forvent et sammenstød af nyt og gammelt, forvent aftener, som hver i sig selv vil kunne opleves som enestående.Vores mål har altid været, at musikken og oplevelsen uden løftekraner af nostalgi skal kunne stå stærkt i sin nutid. Og som sådan vil disse seks aftener også spille ud.”

LS Nights på Hotel Cecil:
mandag 30.10
tirsdag 31.10
onsdag 1.11
torsdag 2.11
fredag 3.11
lørdag 4.11

Pressekontakt: Allan Skov, Friendly PR, 27218294, allan@friendlypr.dk

Billetinformation:
Billetpriser: 325 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 28. april 2023 kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.
Pre-sale via Live Nation nyhedsbrev og Hotel Cecil nyhedsbrev fra torsdag d. 27. april kl. 10.00 til fredag d. 28. april kl. 09.00

https://www.livenation.dk/artist-love-shop-1351562

Kontakter

Pressekontakt: Allan Skov, Friendly PR, 27218294, allan@friendlypr.dk

Billeder

Links

Information om Live Nation Denmark ApS

Live Nation Denmark ApS
Live Nation Denmark ApS
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

35 25 41 00https://www.livenation.dk/

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

LIVE NATION ANNONCERER CONCERT WEEK MED SÆRLIGE PRISER OG ESKLUSIVE KONKURRENCER11.5.2026 08:00:00 CEST | Nyhed

Live Nation præsenterer endnu en gang Concert Week - en global fejring af livemusikken med særlige tilbud og aktiviteter for fans verden over. I Danmark finder Concert Week sted fra i dag mandag den 11. maj til søndag den 17. maj 2026. Concert Week sætter fokus på liveoplevelserne og giver fans adgang til eksklusive koncerttilbud, konkurrencer og unikke oplevelser på tværs af Live Nations koncerter og shows. Fra den 11. maj kan danske fans besøge: https://www.livenation.dk/concertweek2026 for at få det fulde overblik over tilbud, konkurrencer og aktiviteter under Concert Week. Med Concert Week ønsker vi at sige tak til publikum ved at give noget tilbage gennem lokale initiativer og særlige fanoplevelser. I Danmark byder Concert Week blandt andet på: • Særlige priser på udvalgte koncerter • Konkurrencer med mulighed for at vinde koncert- og festivalpakker • Chancen for at vinde et eksklusivt Live Nation Danmark Guldkort, der giver adgang til alle Live Nation Danmarks koncerter i 2026 fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye