Kystnære skær i Grønland kortlægges fra satellitter

Med 4,4 mio. kr. fra Nordatlantpuljen i perioden 2023-2024 er der afsat midler på Finansloven til at få kortlagt en del af kystlinjen og de grønlandske skær.

Skibstrafikken i de delvist isdækkede farvande omkring Grønland vil stige i takt med at havisen trækker sig tilbage. Derfor vil der opstå et øget behov for viden om, hvordan sejladsmulighederne i grønlandske farvande er. I forvejen arbejder Geodatastyrelsen målrettet på at fremstille søkort over sejlruterne til og mellem bygderne og byerne i Grønland. Men der indsamles ikke dybdedata for de helt kystnære områder.

Det har betydning for den kystnære sejlads, da der kun findes begrænset, eller slet ingen, information om mulige farer langs kysten.

Med satellitteknologi er det muligt på kort tid og med relativt få ressourcer at gennemføre en delvis kortlægning af de kystnære skærområder i Grønland.

- Det er en utroligt vigtig opgave at kortlægge de kystnære områder i Grønland, og jeg er glad for, at vi i Geodatastyrelsen med ekstern bistand får mulighed for at anvende satellitteknologi yderligere sammen med vores gode samarbejdspartnere i Grønland, således at vi kan tilgodese de lokale behov, fortæller en glad direktør for Geodatastyrelsen, Pia Dahl Højgaard.

Ikke præcist nok til søkort
Finanslovsbevillingen betyder ikke, at der bliver produceret flere grønlandske søkort hurtigere, og det kan ikke garanteres, at satellitterne kan opfange alle skær. Derfor kan satellitkortlægningen ikke erstatte søkort. Men det vil betyde, at en GST kan gennemføre en delvis kortlægning af de kystnære områder, som kan være til stor hjælp for sejladsplanlægningen i området og som et hjælpeværktøj til redningsberedskabet i området (SAR – Search and Rescue) og kan øge sejladssikkerheden for eksempelvis fangere, fiskere og andre maritime brugere, der færdes i det kystnære område.