Kom på sanketur med Færgegården
8.5.2023 09:23:05 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

Lige så længe der har boet mennesker ved fjorden, har naturens grønne spisekammer spillet en vigtig rolle for det liv, der er blevet levet. Den 21. maj inviterer Færgegården på sanketur, hvor deltagere kan lære, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom man har gjort det gennem århundreder.
”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssundsområdet hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller museumsmedarbejder Maja Kvamm.
En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerene gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i frugt, grønt og urter, som naturen gennem året bugner af. Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave, hvor man ved bålpladsen får tips og tricks til at bruge naturen hjemme i køkkenet. Ved bålet tilberedes også smagsprøver af de planter, deltagerne undervejs har samlet.
Alle er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede - af såvel den, der er helt grøn i sankning, som den, der er en haj til spiselige planter.
Tid, pris og sted
21. maj kl 10-13:00.
85 kr. (+ billetgebyr). Billetter kan købes på Billetto.
Frederikssund Museum, Færgegården. Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Nøgleord
Kontakter
Maja KvammFrederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Et længe ventet navneskifte: Nu hedder det Rockmuseet20.3.2026 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver museet, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien27.1.2026 09:15:44 CET | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

