Danskerne shoppede økologi for 15,5 milliarder kroner i 2022
25.4.2023 08:37:35 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
For første gang siden Danmarks Statistik har offentliggjort tal for økologisalget i Danmark, er der nedgang i salget af økologiske varer i detailhandlen. I 2022 købte danskerne økologi for 15,5 milliarder kroner. Det er en nedgang på 3 pct. i forhold til 2021. Målt i mængde er faldet på 9 pct., da kiloprisen er steget for de fleste varer. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
At der blev solgt mindre økologi i detailhandlen i 2022 kommer ikke bag på Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.
- Det er ikke overraskende, at vi har måtte konstatere et fald i økologisalget, da mange danske forbrugere i 2022 har haft et mindre rådighedsbeløb til fødevarer på grund af høj inflation og stigende energipriser, siger hun.
Ifølge Danmarks Statistik har nedgangen i økologisalget været størst for kødvarer, men der er mængdemæssigt også solgt færre basisvarer som økologisk mælk og æg. Til gengæld har frugt og grøntsager kun oplevet et lille fald i salget. Frugt og grøntsager er med et samlet salg på 5,7 milliarder kr. den største økologiske varegruppe. I 2022 blev der solgt mejerivarer for 2,9 mia. kr., hvilket var næststørste varegruppe. Der blev solgt økologisk kød og æg for hhv. 1,1 mia. og 0,8 mia. kr.
Til trods for nedgangen i økologisalget er Landbrug & Fødevarer fortrøstningsfulde for fremtiden.
- Stigende forbrugertillid og faldende inflation gør, at vi i takt med at danskerne igen får flere penge mellem hænderne forventer, at økologisalget igen vil begynde at stige.
- Vi hører ligeledes fra flere detailkæder, at økologien og de økologiske værdier fortsat vægtes højt af forbrugerne, og det gør os fortrøstningsfulde når vi ser på fremtiden. Vi forventer derfor også, at vi allerede i 2023 vil se en mindre vækst i økologisalget, siger Kirsten Lund Jensen.
Den økologiske markedsandel i detailsalget er af Danmarks Statistik beregnet til 12 pct., hvilket formodes at være den højeste i EU i 2022, skarpt forfulgt af Østrig med 11,5 pct.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkInformation om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
Ekstrem avl har aldrig været noget som dansk landbrug forfølger23.3.2026 15:45:14 CET | Pressemeddelelse
Den danske griseproduktion er ikke udtryk for ekstrem avl. Avlsmålene er ændret markant siden 2021 og går ikke længere mod større kuldstørrelser, men derimod mere livskraftige dyr.
Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe23.3.2026 13:13:35 CET | Pressemeddelelse
Store nationale forskelle i fødevareforsyningen gør dansk landbrug vigtigt for fødevareforsyningen i Norden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
