Norlys tæt på køb af Telias danske forretning
25.4.2023 18:01:30 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Energi- og telekoncernen Norlys og det førende nordiske teleselskab Telia Company har netop underskrevet en foreløbig aftale om, at Norlys køber Telias danske forretning. Det omfatter cirka 1,5 millioner kundeforhold og et 50 procent ejerskab af TT-netværket, som er Danmarks største mobilnet.
Norlys har arbejdet målrettet på at komme ind på mobilmarkedet, og købet er kulminationen på en proces, der har varet næsten tre år.
- En mobilforretning giver Norlys helt ny relevans, fordi den bringer os tættere på kunderne. Danskerne forventer selvfølgelig den bedste dækning, uanset hvor de befinder sig, og derfor er det afgørende, at vi kan tilbyde en samlet løsning. Samtidig får vi fremtidssikret vores infrastruktur med begge de vindende teknologier 5G og fiber, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.
Aftalen mellem Norlys og Telia Company er betinget af en tilfredsstillende due diligence og efterfølgende godkendelse fra Norlys’ repræsentantskab samt konkurrencegodkendelse i Danmark.
- Når handlen er endelig, bliver der skabt en ny national udfordrer i Danmark, og vores danske forretning får en langsigtet ejer, der er bredt til stede inden for både telekom og energi. Salget er en anerkendelse af den imponerende turnaround, vores danske kolleger har skabt de seneste 18 måneder, men er også en naturlig konsekvens af vores strategi om at fokusere på markeder, hvor vi kan skabe en ledende position, siger Allison Kirkby, der er koncernchef i Telia Company.
Fibersalg muliggør mobilopkøb
I 2022 solgte Norlys 35 procent af koncernens fibernet-division til et fransk/hollandsk investorkonsortium. Det er dele af den frigjorte kapital fra fibersalget, som nu muliggør købet af Telias danske forretning.
- Fiberfrasalget og mobilopkøbet er en del af en samlet proces, der reelt er selvfinansierende, og som skaber en helt ny strategisk platform for Norlys. Vi har fået en stærk partner ind i vores fiberforretning, men har fortsat kontrollen, og nu tilføjer vi mobil som et afgørende nyt forretningsben, siger Niels Duedahl.
Godkendes købet af Norlys’ repræsentantskab og efterfølgende af konkurrencemyndighederne, er det parternes forhåbning, at handlen kan være endelig i løbet af første kvartal 2024.
Fakta om Telia Danmark
- 650 medarbejdere
- 31 butikker
- 4.300 mobilmaster
- Bedste 5G dækning i de fire største byer
- Omsætning i 2022: 3,7 milliarder kroner
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkTobias GyhléniusGroup Head of External CommunicationsTelia
Tlf:+46 771 77 58 30Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



