Danmarks Almene Boliger inviterer til folkefestivaler over hele landet
Vi kan gøre en forskel, når vi gør det sammen!
Sådan lyder hovedbudskabet i kampagnen ”Vi samles” fra BL – Danmarks Almene Boliger. Kampagnen inviterer til en samtale om, hvordan det, at vi engagerer os i hinanden og vores lokalområde, er med til at styrke hverdagsdemokratiet og fællesskabet, der hvor vi bor.
Det kommer ikke mindst til at ske ved en række folkefestivaler, hvor alle er inviteret – også dem der ikke bor alment. Festivalerne finder sted i Roskilde, Svendborg, Aalborg, Silkeborg og Varde i løbet af foråret.
Her vil man blandt meget andet kunne komme til gratis koncert med Danser med Piger, redde fællesskabet i Nationalmuseets escape room, møde lokale foreninger, høre de unges bud på fremtidens boligområder og tale med sin nabo ved byens længste kagebord.
Ifølge BLs formand og direktør i Al2bolig i Aarhus, Allan Werge, er der flere gode grunde til, at det er vigtigt at sætte fokus på engagement og fællesskab.
”Først og fremmest fordi hele beslutningsgrundlaget i den almene sektor er demokratisk. Det er beboerne, der er med til at bestemme de afgørende ting. Og så er der et behov for at engagere folk i den demokratiske samtale. Og minde hinanden om, at man har en stemme,” siger Allan Werge til Fagbladet Boligen.
Han peger også på vigtigheden af fællesskab, der hvor man bor. Det betyder noget, at man kender naboen og tager aktiv del i boligområdet, forklarer han.
”Det giver større trivsel og er med til at forebygge ensomhed. Det at se hinanden, hilse på hinanden og have interesse for hinanden har fordele på så mange parametre, at det næsten ikke kan overvurderes,” siger Allan Werge til Fagbladet Boligen.
De fem folkefestivaler finder sted her fra kl. 11:00 - 19.00:
29. april: Boligselskabet Sjælland afholder folkefestival i Roskilde (Ringparken 44, Roskilde)
6. maj: Domea.dk er vært for en folkefestival i Svendborg (Jægermarken 44, Svendborg)
13. maj: Himmerland Boligforening er vært for en folkefestival i Aalborg (Sallingsundvej 75, Aalborg Øst)
3. juni: AAB Silkeborg er vært for en folkefestival i Silkeborg (Kejlstrupvej 51, Silkeborg)
10. juni: BK Varde afholder folkefestival i Varde (Bytoften 2, Varde)
Nøgleord
Kontakter
Christian Møller RasmussenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:+45 21 94 55 68cmr@bl.dkBilleder
Links
Information om BL - Danmarks Almene Boliger
BL - Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer, der huser en million mennesker.
Følg pressemeddelelser fra BL - Danmarks Almene Boliger
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BL - Danmarks Almene Boliger
BL byder den nye boligminister velkommen29.8.2024 13:32:45 CEST | Nyhed
En ny social- og boligminister er netop blevet præsenteret. Bent Madsen, adm. direktør i BL, ser frem til et godt samarbejde.
Sundhedsminister: Boligpolitik og sundhed skal tænkes sammen20.6.2024 12:59:25 CEST | Nyhed
Hvis nærheden i sundheden skal lykkes i fremtiden, skal de almene boliger spille en rolle. Det betyder, at boligpolitik og sundhed skal sammentænkes, siger indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V).
Ny analyse: 23 procent færre plejeboliger end for ti år siden23.4.2024 13:51:15 CEST | Pressemeddelelse
På kun 10 år er der blevet 23 procent færre plejeboliger per ældre. Det fremgår af en analyse, der netop er offentliggjort af BL – Danmarks Almene Boliger. Men selvom plejeboliger står tomme i nogle områder, må vi ikke bare nedlægge plejeboliger i blinde, lyder det fra BL.
Nyt partnerskab skal styrke den demokratiske deltagelse5.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem BL – Danmarks Almene boliger og Grundlovsfesten skal vække lysten til at deltage i demokratiet, når børn og voksne i boligforeninger fejrer grundlovsdag 5. juni.
BL: Årets lister byder på en god og en ikke så god nyhed1.12.2023 09:16:53 CET | Pressemeddelelse
I år er der kommet tre nye områder på listen over parallelsamfund, mens et område er røget ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum