Poesi og fysisk aktivitet

Kroppen er bygget til at blive brugt. Derfor er det en god idé at indbygge mere bevægelse i hverdagen. Når vi holder os aktive, føler vi os gladere, og vi får samtidig lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer. Og når man kombinerer bevægelse med oplæsning af poesi, får aktiviteten et ekstra niveau af sanselighed og refleksion.
På Næstved Bibliotek starter vi to rækker af mikroaktiviteter for voksne, der begge har fokus på poesi og fysisk aktivitet. Det foregår i åbningstiden, og alle er velkomne. Du kan deltage i det omfang, din krop tillader.
Poesi og bevægelse
Vi starter med nogle vejrtrækningsøvelser for at finde ro og komme helt ned i gear. Herefter laver vi en serie af udstrækningsøvelser med inspiration fra hatha yoga. Aktiviteten sluttes af med hvileøvelsen savasana. Undervejs læses der højt af udvalgt poesi. Alt i alt bliver det en sanselig, afslappende og afspændende halv time.
Praktisk info
Det foregår onsdagene 10. maj, 24. maj og 7. juni, alle dage kl. 16.00-16.30 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Det er gratis at deltage, og du skal ikke tilmelde dig i forvejen. Husk at medbringe en yogamåtte eller lignende.
Dans og digt
Vi starter med 15-20 minutters fri dans, med guidning undervejs fra kulturformidler Emma. Der vil både være blide og rolige dansebevægelser samt mere eksplosiv og frisættende dans. Vi afslutter med 10-15 minutters hvileøvelse a la savasana, mens der læses digte højt.
Praktisk info
Det foregår onsdagene 17. maj, 31. maj og 14. juni, alle dage kl. 16.00-16.30. De to første gange foregår i Salen på Næstved Bibliotek, mens det sidste arrangement er på Lille Scene. Det er gratis at deltage, og du skal ikke tilmelde dig i forvejen. Kom i behageligt tøj og medbring gerne en yogamåtte eller lignende.
Kontakter
Emma Svankjær MorelKulturformidler
Tlf:55884126emmsmo@naestved.dkLea Anna PetersenKulturformidlerNæstved Bibliotek
Tlf:55884132lampet@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Forårsbyttemarked på Næstved Bibliotek22.4.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april kl. 10:00 - 14:00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved årets første byttemarked i Salen på Næstved Bibliotek.
Næver Tell Festival - to dages gratis kulturfestival for Næstveds unge22.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj og fredag d. 9. maj byder Næstved Bibliotek byens unge på to dage med gratis koncerter, workshops og meget mere under titlen Næver Tell Festival.
Udstilling med oldtidsinspiration16.4.2025 11:45:06 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale kunstner Frigga Olesen maler med inspiration fra oldtiden. Hendes værker kan opleves i X-rummet på Næstved Bibliotek i perioden tirsdag den 22. april til torsdag den 22. maj.
Lyt til et digt og tal om det16.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi fortsætter rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek fire tirsdage i maj måned. Første oplæsning er den 6. maj kl. 14.00-14.45.
Tysk kærlighedsfilm til næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø, det populære koncept, der kombinerer hyggelig fællesspisning, god litteratur og seværdige film. Tirsdag d. 13. maj kan du opleve et spændende kærlighedsdrama fra det genforenede Tyskland skildret både i bog og i filmen ”En dag vil vi fortælle hinanden alt” fra 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum