Børn i dagplejen bliver snydt for minimumsnormeringer

Når loven om minimumsnormeringer til januar træder i kraft, er 0-2-årige børn i daginstitutionerne sikret, at de i gennemsnit ikke er mere end tre børn om én voksen. Men loven omfatter ikke dagplejerne, og det skal laves om, mener formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen.
”Vi indfører minimumsnormeringer for at sikre pædagogiske dagtilbud af høj kvalitet. Det har børn i dagplejen også krav på, men de er blevet fuldkommen overset, og får ingen glæde af det, når loven træder i kraft til næste år. Det går ikke. Selvfølgelig skal der også indføres minimumsnormeringer for de små 30.000 børn, som er indskrevet i dagplejen,” siger sektorformanden.
FOA har fra starten kæmpet for at få dagplejen med i aftalen om minimumsnormeringer, men er blevet afvist. I dag gælder et loft på fem børn per dagplejer. Men det er et barn for meget, mener Kim Henriksen.
”Loftet på fem børn er komplet forældet og fra en tid, hvor en stor del af børnene var i børnehavealderen og ikke under tre år som i dag. Dagplejerne bør højst have fire børn. Det vil svare til normeringskravet i vuggestuer på højst tre børn per voksen, fordi børnene i dagplejen til gengæld er sammen med den ene og samme voksne dagen igennem,” siger Kim Henriksen.
I dag har 8 procent af dagplejerne fast fem børn og dermed ”fyldt op” på alle pladser. Men at have fem børn indskrevet betyder, at dagplejerne har mindre tid til omsorg til børnene. Det mener hver tredje gælder i ”høj” eller ”meget høj grad”. Lige så mange mener, det gælder i ”nogen grad”, mens kun 13 procent mener, det slet ikke er tilfældet.
Samtidig mener mere end hver anden dagplejer, 54 procent, at de i nogen, høj eller meget høj grad oplever mindre trivsel hos børnene, når de har fem børn fast. Mere end hver tredje angiver også, at de i høj eller meget høj grad har mindre tid til aktiviteter med børnene, som ligger ud over at dække børnenes basale behov. Også dagplejere, der har færre end fem børn fast indskrevet, kan nå op på at have fem børn hos sig enkelte dage eller i perioder. Det sker, når de får et gæstebarn eller to ekstra fra kolleger, som er syge, på kursus eller ferie. Læs notatet her.
”Dagplejen ligger i top, når det handler om forældres tilfredshed, fordi det er et tilbud af høj kvalitet i dag. Det skal det for børnenes skyld gerne fortsætte med at være,” siger Kim Henriksen.
Også af hensyn til dagplejerne er der behov for minimumsnormeringer. For undersøgelsen viser også, at dagplejerne selv tydeligt mærker en større fysisk belastning og et højere stressniveau, når de har fem børn.
”Allerede nu mangler vi mange steder landet over dagplejere. Frem mod 2030 får vi brug for at tiltrække 5.000 nye dagplejere, fordi børnetallet stiger og en del af dagplejerne går på pension. Skal vi lykkes med det, skal vi gøre arbejdet som dagplejer mere attraktivt og sikre, at arbejdspresset ikke bliver for stort, fordi de skal drage omsorg for for mange børn ad gangen,” siger Kim Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: God aftale styrker erhvervsuddannelserne7.5.2025 10:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at styrke erhvervsuddannelserne. Det er et godt og nødvendigt løft, mener FOA.
FOAs privatansatte medlemmer stemmer ja til OK259.4.2025 13:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Med et stort flertal har FOAs privatansatte medlemmer takket ja til fornyelsen af deres overenskomster. FOAs næstformand og topforhandler ved OK25 Thomas Enghausen er glad for resultatet af afstemningen.
Beskæftigelsesreform får hård kritik fra FOA9.4.2025 12:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Reformen er langt fra den lovede forenkling og forbedring. Særligt vilkårene for sygemeldte møder kritik.
FOA roser psykiatriplan, men efterlyser løft af socialpsykiatrien8.4.2025 11:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens psykiatriplan rummer mange gode, forebyggende initiativer. Men socialpsykiatrien får for lidt opmærksomhed, og her skal der satses benhårdt på uddannelse af de mange ansatte uden relevant faglighed, lyder det fra sektorformand fra FOA, Tanja Nielsen.
Mona Striib om ny bog: Et wake up call for velfærden18.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi bliver flere og flere ældre danskere. Det skaber behov for mange flere offentligt ansatte, fortæller ny bog. Det understreger behovet for handling nu, siger FOAs formand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum