Ulovlige kopivarer: Særligt små virksomheder risikerer at dreje nøglen om

Elektronik, tøj, parfume, kosmetik og legetøj. Kopivarer er fortsat et stort problem – og det går særligt ud over små og mellemstore virksomheder. De har større risiko for at blive udsat for kopiering, sammenlignet med større virksomheder, fordi de ikke i så høj grad registrerer deres rettigheder og har færre ressourcer og kapacitet til at holde øje med og opdage, hvornår de er blevet kopieret. Dermed er de også mindre rustede til at tage kampen op mod kopister.
Det viser en ny rapport, som også konkluderer, at små og mellemstore virksomheder, hvis rettigheder er blevet krænket, har 34 pct. mindre sandsynlighed for at overleve som virksomhed efter 5 år end de, der ikke er blevet kopieret.
”Der er ingen tvivl om, at handlen med ulovlige kopivarer fortsat udgør et stort problem, og at det er et direkte angreb på lovlydige små og mellemstore virksomheder. Når virksomhederne ikke får det stoppet, koster det hurtigt danske arbejdspladser,” siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Problemet er, at mange mindre virksomheder ikke har tilstrækkelig viden om rettigheder og de muligheder, der findes for at bekæmpe den ulovlige handel med kopivarer.
”Der er gode grunde til at slå et slag for, at flere virksomheder registrerer og beskytter deres produkter med fx varemærker og designrettigheder. Både store og små virksomheder vil stå væsentligt stærkere over for kopister med dokumentation for deres ejerskab. For investorer er det også vigtigt, at ejerskabet til rettighederne kan dokumenteres og håndhæves. Derfor kan det også være medvirkende til at kunne tiltrække investeringer,” siger Henriette Vængesgaard Rasch.
Som virksomhed kan man også bede toldmyndighederne om hjælp til at holde øje med kopivarer, når de kommer ind i EU - hvis man fx har et registreret varemærke eller en designrettighed.
Danmark i top-10 med told-beslaglæggelser
Når det gælder krænkelser af immaterielle rettigheder blandt store virksomheder, ligger Danmark ifølge rapporten i top-10 blandt OECD-landene, hvad angår told-beslaglæggelser af kopivarer. Danmark har således stået for to procent af de tilbageholdte kopivarer i OECD-landene i perioden, mens USA ligger højest med 38 procent, efterfulgt af Frankrig (18 procent) og Tyskland (13 procent).
”De store danske virksomheders kamp mod kopivarer viser, at det har en effekt at registrere og beskytte sine varemærker og at foretage toldanmodninger. Nu er det på tide at få de små og mellemstore danske virksomheder bedre med,” siger Henriette Vængesgaard Rasch.
Kina står stadig bag flest ulovlige kopivarer. Ulovlig handel med kopivarer fra Kina stod for 63 procent af de kopivarer, der blev tilbageholdt på vejen til EU i den undersøgte periode fra 2011 til 2019. Hong Kong stod for 15 procent og Tyrkiet for 10 procent.
Ifølge rapporten er de fleste falske produkter at finde inden for kategorierne elektronik (30 procent af beslaglæggelserne), tøj (18 procent), parfume og kosmetik (10 procent) samt spil og legetøj (10 procent).
Læs rapporten “Risks of Illicit Trade in Counterfeits to SMEs Firms”
Læs mere om toldanmodninger på jegvælgerægte.dk
Læs mere om rettigheder på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder

Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Sådan undgår du kopivarer og får ægte ferieminder med hjem5.7.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere byder sommeren på rejser til udlandet, og som regel bruger vi en del penge på at shoppe. Billige mærkevarer kan være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Derfor giver Patent- og Varemærkestyrelsen fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien.
Hver anden unge dansker synes, det er i orden at købe kopivarer12.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danske unge mellem 15 og 24 år mener, at det er acceptabelt at købe kopivarer, og næsten hver tredje har helt bevidst selv købt forfalskede varer. ”Det er nogle opsigtsvækkende tal,” siger Patent- og Varemærkestyrelsen.
Blot hver femte designrettighed kommer fra kvinder27.4.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte kvindelige designer i Danmark står bag en europæisk designregi-strering. Kvinderne er i den grad underrepræsenteret, og det kan gå ud over den innovative mangfoldighed og bidrage til et uforløst dansk vækstpotentiale, siger Patent- og Varemærkestyrelsen.
Konfirmations-sæson: Styr udenom farlige kopivarer24.4.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældre, bedsteforældre og de unge selv skal være på vagt over for ulovlige kopivarer, når de køber ind på nettet i anledning af en konfirmation. 4 ud af 10 danske unge har købt kopivarer uden at vide det, viser omfattende undersøgelse.
Dansk innovation får topplacering, men afslører store regionale forskelle29.3.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i hovedstadsregionen bidrager mest til, at Danmark kan fastholde europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger per mio. indbyggere sidste år, mens Region Nordjylland taber terræn. Region Midtjylland står bag hver fjerde patentansøgning og er dermed også en region med stærke innovative spillere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum