Her er de mest anbefalede energiforbedringer

Nu bliver der kastet lys over, hvor du som boligejer sandsynligvis bedst kan sætte ind for at opnå en besparelse på varmeregningen.
Finans Danmark og DI Byggeri har set på alle energimærkerapporter for enfamiliehuse siden 2020.
Analysen, som ejendomsmæglerkæden Home har set nærmere på, viser, at forskellige former for loft/tag-isolering, murisolering, isolering/udskiftning af døre og vinduer samt installation af solceller er blandt de hyppigste renoveringsforslag i energimærkerapporterne.
For de ældre huse – med de dårligste energimærker fra E-G – er det isolering af muren, der oftest anbefales i energimærket. Tæt efterfulgt af tag og loft.
Top 3 - anbefalinger til energiforbedringer for ældre huse:
- Isolering af mure
- Isolering af loft og tag
- Isolering/udskiftning af vinduer og døre
Kilde: DI og Finans Danmarks beregninger på baggrund af alle energimærkerapporter for boliger, 2018 - 2022.
”Efterisolering af hulmure og lofter er ofte en lavthængende frugt i forhold til at sænke sit varmeforbrug og dermed få en lavere varmeregning, fordi investeringen er relativt lille og tjener sig hjem over årene,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.Ifølge energimærkerapporterne er det billigere at rykke energimærket i den rigtige retning, hvis huset har et relativt dårligt energimærke, end det er for huse i bedre energimæssig stand.
Kortere tilbagebetalingstid
Analysen fra DI og Finans Danmark viser også, at tilbagebetalingstiden for langt de fleste energiforbedringer er faldet de seneste par år og konkluderer, at renovering af huse med dårlig energistandard kun er blevet endnu mere fordelagtig på grund af de højere energipriser.
Tilbagebetalingstiden for luft til vand-varmepumper, der kan erstatte gas- og oliefyr, er faldet mest siden 2020.
Varmepumpe rykker energimærket mest
Installation af en varmepumpe har i forvejen været blandt de meste rentable forbedringsforslag igennem en årrække - og det er vel at mærke, uden man tager højde for, at mange husejere har mulighed for at få tilskud til energirenoveringer fra Bygningspuljen/Varmepumpepuljen.
Varmepumpen er noget af det, der pr. investeret krone rykker husets energimærke mest.
Hvor en varmepumpeinstallation typisk rykker energistandarden med to energimærker pr. 100.000 kr. investeret, rykker andre typer af energirenoveringer typisk energistandarden mindre.
Ifølge Videnscentret Bolius vil energiforbedringer i boligen som regel også give et bedre indeklima med færre kuldebroer samt mindre træk og fodkulde.
Det årlige flyttebarometer fra YouGov for Home viser, at mange danskere især drømmer om billig varme og lavt energiforbrug i en kommende bolig.
Hele 35 % af danskerne har lave energiudgifter på deres ’top 3’ over de vigtigste kvaliteter til et kommende hjem, viser barometeret fra starten af i år.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
'Grøn bølge' på boligmarkedet i maj4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief fra Home og Danske Bank viser fremgang i fremvisninger, handler og priser sammenlignet med maj sidste år
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
home Boligbrief for april5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomisk usikkerhed og påsken fyldte på boligmarkedet i april - se ogsåp regionale tal
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum