Coop Danmark A/S

Coop i fuld gang med ny strategi efter hårdt 2022

Del

Med et samlet årsresultat på -628 mio. kr. mod +585 mio. kr. i 2021 blev 2022 det dårligste år nogensinde for Coop Danmark Koncernen og de selvstændige brugsforeninger

Den samlede omsætning blev 46,9 mia. kr. (ekskl. moms), hvilket er knap 2 procent højere end året før (2021: 46,0 mia. kr.).

De tre primære årsager til resultatet er:

  1. Historisk store offensive investeringer til i) Danmarks nye kæde, 365discount, og ii) den nye IT-platform Coop One.
    1. Der er investeret 750 mio. kr. i pris-, konverterings- og udrulningsomkostninger i forbindelse med etableringen af 250 nye 365discount-butikker og medfølgende lukning af Fakta. Fakta A/S realiserede et årsresultat på -651 mio. kr.
    2. På milliard-investeringenden nye SAP-platform, Coop One, er de sidste vareområder blevet rullet ud i 2022, og systemet fungerer og vil give betydelige gevinster de kommende år.
  2. En faldende forbrugertillid som følge af høj inflation og krigen i Ukraine har medført en markant ændring i kundernes indkøbsvaner, så der er blevet købt mindre og billigere, hvilket har ramt hele markedet og specielt Coops supermarkeder.
  3. Samtidig er det ikke lykkes at få de mange prisforhøjelser fra leverandørerne hjem i fuldt omfang på forbrugerpriserne, hvorfor der er realiseret en væsentlig lavere avance.

”Det er et utilfredsstillende resultat, som kommer efter en række gode år. Men 2022 var samtidig året, hvor vi accelererede investeringerne i vores strategi, Fremtidens Coop, der vil transformere Coop og sikre et enkelt, effektivt og vindende Coop med færre men stærkere kæder,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.

Fremtidens Coop

Finansieringen af strategien – der over de kommende år omfatter investeringer på ca. fire milliarder kr.  – er på plads. Det sker dels af egne midler via anvendelse af noget af Coops store opsparing i ejendomme, dels via aftale med Coops banker siden 2017.

”Strategien er en vækststrategi og vil tilsikre Coop en stærk markedsposition med tre unikke kæder:

  • Coop, Danmarks førende og bæredygtige supermarked med det bedste fra Irma, Kvickly og SuperBrugsen
  • 365discount, Danmarks grønne discountkæde
  • Brugsen, Danmarks mest lokale nærbutik

Med denne enklere struktur, hvor vi går fra otte til tre kæder, bliver vi klarere over for kunderne og sikrer lavere omkostninger for os selv,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen.

Han glæder sig over en særdeles stærk kommerciel start for 365discount.

”Vi har haft en vækst i sammenlignelige butikker på 18 procent i 365 i 2022 - langt over discountmarkedet som helhed. Med sejre og topplaceringer i en lang række pris-test, kan vi konstatere, at vi har fået et langt bedre pris-image, hvilket er afgørende i discount. Så vi har et godt udgangspunkt for næste fase, hvor målet er at forsætte den høje vækst i vores omsætning og markedsandel i discount med vores grønne kæde,” siger Kræn Østergård Nielsen.

Forventninger til 2023

”Med store investeringer i de tre kæder, med en topmoderne IT-platform udrullet til alle vareområder og butikker, de stærkeste egne varemærker og en offensiv satsning på ansvarlighed vil vi i de kommende år blive endnu mere attraktive for kunderne, og dermed igen vokse og vinde markedsandele,” siger Kræn Østergård Nielsen.

2023 ventes at blive bedre end 2022, men fortsat mærkbart præget af den lave forbrugertillid.

Ved udgangen af 2022 havde Coop 1.977.986 medlemmer.  Coop og de selvstændige brugsforeninger bød 42.174 nye medlemmer velkommen i 2022.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ny direktør for Lobyco19.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lobyco, der siden Coop stiftede det i 2020, er blevet en international succes inden for digital markedsføring i detailhandelen, skifter direktør. Adm. direktør Jan Madsen, der er en af skaberne af selskabet, har valgt at stoppe. Han afløses af Ole Buch, der i dag er Chief Technology Officer (CTO) i selskabet. ”Vi ser et meget stort potentiale i såvel en fortsat international ekspansion samt en fortsat udvikling af vores egen Coop app, som markedets førende digitale kommunikationskanal,” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop, der er bestyrelsesformand for Lobyco "Lobyco er et selskab, der i de seneste år har tiltrukket sig international opmærksomhed bl.a. fra en række kunder i flere dele af verden – og vi ser stor værdi i at videreudvikle Lobyco fremover,” siger Thor Skov Jørgensen. Coop appen slår løbende rekorder i brugen, hvor Coop netop har haft over en million transaktioner på én uge på selvbetjeningsplatformen, som kunderne i alle Coops kæder har taget særdeles godt imod.

Kvickly og SuperBrugsen i fornyet samarbejde med Disney om julens store samlealbum24.10.2024 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse

Fredag 25. oktober begynder salget af et nyt Disney samlealbum og udlevering af nye samlemærker i samtlige af Coops ca. 300 Kvickly og SuperBrugsen butikker. Igen i år vil man kunne samle hyggelige samlemærker med motiver og scener fra masser af Disneys største film – selv Vaiana 2 som først har premiere til november, har fundet vej til samlemærkerne. For hver 100 kr. man handler i Kvickly og SuperBrugsen frem til og med 23. december, får man en pakke med 3 samlemærker – som kommer i flere former, både med og uden glitter- og hologram-lignende effekt. I det 50 siders farvestrålende samlealbum er der plads til 100 forskellige samlemærker, der er opskrifter og masser af hyggelige opgaver. “Vi så sidste år, hvor mange børnefamilier, der fik en positiv oplevelse med dette hyggelige samleprojekt. Derfor er vi glade for, at det er lykkes igen i år at indgå et samarbejde med Disney,” siger marketingchef Annette Bramsen, Kvickly/SuperBrugsen. “Coops kundefokus og enestående eksekveringsevne va

365discount Hinnerup bygger om og får Normal som nabo8.10.2024 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse

365discount på Storegade 20 i Hinnerup bliver bygget om og udvidet til en større og mere tidssvarende butik. Ombygningen er så småt gået i gang, og den forventes af være færdig i slutningen af januar 2025. Butikken vil være lukket for kunder i fjorten dage i begyndelsen af januar. Butikschef Poul Bro Miltersen glæder sig til at slå dørene op til en forandret butik i det nye år, som vil give kunderne en forbedret indkøbsoplevelse. Han siger: ”Vi opgraderer butikkens indretning, og der kommer nyt inventar og nye kølemøbler. Sortimentet bliver udvidet med flere ferskvarer og mere frugt og grønt. Og så kommer der et selvbetjeningsområde, hvor man kan betale med både kort og Coops app.” Normal kommer til byen 365discount i Hinnerup får desuden ny nabo. I forbindelse med ombygningen bliver der plads til en Normal-butik ved siden af butikken, som åbner i løbet af foråret 2025.

Nye direktører for Kvickly/SuperBrugsen og Kunder, Marketing og Digital19.9.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

To vigtige brikker i udviklingen af Coop er nu plads. To nye direktører indtræder i løbet af de kommende måneder i Coops øverste ledelse. I den ledige stilling som direktør for Danmarks største supermarkedskæde, Kvickly/SuperBrugsen tiltræder Rikke Krause pr. 18. november. Rikke Krause, 36 år, kommer fra en stilling som adm. direktør for DUOS A/S, der er en dansk, familieejet virksomhed inden for health care med ca. 5.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Tidligere har hun haft en række ledende stillinger i Coloplast. Før det har hun været rådgiver i Boston Consulting Group, hvor hun bl.a. har arbejdet med koncept- og kategori-udvikling inden for detailhandel. ”Jeg kender Rikke som en meget dygtig leder, der har dokumenteret stærke resultater, er særdeles god til at forenkle komplekse problemstillinger og har gode evner til at skabe følgeskab i en stor organisation. Jeg glæder mig derfor meget til samarbejdet med Rikke omkring vores to store kæder, som selvfølgelig spiller en helt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye