Power

Fremgang trods bange anelser: POWER styrer mod Black Friday-rekord

Del

Sorte skyer og bange anelser var der rigeligt af, da POWER og resten af detailbranchen kiggede ind i Black Friday anno 2022. Men efter knap to uger med slagtilbud – og på dagen før selve Black Friday – er krisesnak og ængstelighed afløst af store smil hos elektronik- og hvidevarekæden: POWER har p.t. en flot tocifret procentvis vækst i forhold til 2021. 

Energikrise. Tårnhøj inflation. Rekordlav forbrugertillid og manglende købelyst. 

Krisesnakken har været over det hele i både medier og detailbranche i ugerne op til årets Black Friday. Men POWER har lavet en midtvejsstatus – og tallene er overraskende gode. 

- Årets Black Friday har indtil videre været historisk. Intet mindre. Vi har aldrig oplevet, at der har været så stor – og så tidlig – interesse for Black Friday, som der har været i år. Det overgår alt, hvad vi tidligere har set, siger Jesper Boysen, der er direktør i POWER. 

Elektronik- og hvidevarekæden tyvstartede Black Friday kampagnen allerede den 11. november med åbningen af POWER Ishøj, hvor der i løbet af en enkelt dag blev omsat for 36 mio. kroner. Og siden har kæden drypvis sat slagtilbud til salg både på webshoppen og i butikkerne som en del af Black Week. 

Resultatet har været den bedste november i kædens historie. Og en tocifret procentvis vækst i forhold til sidste år, som ellers var et rekordår i POWER. 

Tendenserne i de varer, som kunderne i POWER køber i forbindelse med Black Friday, er også anderledes i forhold til tidligere år. 

- Vi oplever meget stor interesse for tørretumblere og vaskemaskiner i den mest energirigtige klasse – altså A+++. Danskerne tænker energirigtigt som aldrig før. Der er også stor efterspørgsel efter mobiltelefoner i mellemprisklassen. Airfryers er også et hit. Og så har vi haft en 100 % fremgang i de små pakker, der lige passer under juletræet – som fx høretelefoner, siger Jesper Boysen. 

Han tør dog ikke spå om salget på selve Black Friday.

- Men en ting er sikkert. De seneste dages rekordsalg kan ingen tage fra os, siger direktøren.

På Black Friday - fredag den 25. november - åbner POWER-butikkerne allerede kl.  7, og der er tyvstart torsdag aften kl. 19, hvor POWER laver en online specialudgave af deres liveshopping-show med tv-værten Bubber som medvært.

Kontakter

PressekontaktPresseansvarligPower Danmark

Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk vil vi naturligvis rigtig gerne tale med. Ring til vores presseansvarlige, på tlf. 2133 8088 eller send os en mail på presse@power.dk.

Tlf:+45 2133 8088presse@power.dk

Om POWER

POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.

POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige. 

Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.

Følg pressemeddelelser fra Power

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Power

POWER oplever historisk boom i studiesalget: ”Vi har aldrig oplevet noget lignende”6.8.2025 13:39:11 CEST | Pressemeddelelse

De danske studerende dropper i stor stil de tunge bøger og rykker studielivet over på skærmen - og det kan mærkes på salget af elektronisk studieudstyr. Allerede på første dag af studiesalget hos POWER steg salget af computere med over 300 procent, imens tablets er buldret frem med over 250 procent. ”En god computer er lige så vigtig som dit studiekort,” siger salgschef Jonas Lindquist.

Succes efter jubilæumskampagne: POWER solgte for 10 millioner kroner på 10 minutter1.8.2025 11:46:45 CEST | Pressemeddelelse

Der stod kunder i kø foran samtlige 27 POWER-butikker, da elektronik- og hvidevarekæden i dag skød sit 10-årsjubilæum i gang. Men allerede torsdag aften tyvstartede POWER med et liveshopping-show, hvor der blev solgt for 10 millioner kroner i løbet af de første 10 minutter. Markedsføringskampagnen op til jubilæet er den største satsning i POWERs historie, og kædens direktør er allerede tilfreds: ”Vi har ikke bare satset stort, men kæmpestort, og det har givet pote, for lige nu tæsker salget afsted”.

Danskerne går slush- og is-amok: POWER oplever eksplosiv vækst i sommervarmen17.7.2025 14:05:42 CEST | Pressemeddelelse

Sommerens hede dage sender ikke kun danskerne mod stranden, men også ind i POWER, hvor der bliver langet rekordmange slush ice- og ismaskiner over disken. Elektronik- og hvidevarekæden har oplevet en vækst på over 300% i salget af ismaskiner i forhold til samme periode sidste år, og danskerne har nu også kastet sig over en nyhed: Slush ice-koncentrat som det, man kender fra sportshaller og grillbarer.

POWER skriver dansk reklamehistorie11.7.2025 12:59:14 CEST | Pressemeddelelse

Til august er det 10 år siden, at POWER slog dørene op til sin første butik i Glostrup. I dag har elektronik- og hvidevarekæden 27 butikker landet over, og flere er på vej. Det fejrer POWER med en kæmpemæssig jubilæumskampagne i august og september, men allerede i dag – fredag den 11. juli – går optakten i gang med en storstilet reklame-serie i tre afsnit. POWER har købt hele reklameblokken i bedste sendetid på TV 2 og viser alle fem minutter af første afsnit.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye