Billund Lufthavn lander igen et positivt regnskab
20.4.2023 06:00:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Med det resultat, som Billund Lufthavn havde i 2022, har lufthavnen i den grad lagt afstand til tidligere forventninger om, hvornår luftfarten ville være tilbage på 2019-niveau igen. Det blev hverken i 2024 eller i 2027. Det blev i 2022. Passagertallet var 0,2 procent fra at ramme rekorden i 2019, og luftfragten var 0,4 procent fra at ramme rekordniveauet i 2021.
Økonomien afspejler også fremgangen i lufthavnen, hvor nettoomsætningen ligner tidligere tiders omsætning. Det betyder også, at underskuddet fra de to forrige år er vendt til overskud, og det skaber tilfredshed hos bestyrelsesformand, Clas Nylandsted Andersen:
– Efter to vanskelige år er det tilfredsstillende igen at kunne rapportere om et overskud i 2022 – og nok så vigtigt – om et driftsmæssigt cash flow på niveau med tidligere. Det sidste er forudsætningen for, at vi kan udvikle lufthavnens betydelige potentiale. Planerne for de kommende års vækst er nedfældet, og med den opbakning vi har oplevet hos kunder, medarbejdere og ejere i en vanskelig periode, er jeg overbevist om at vi kan eksekvere på planerne. Selvfølgelig udgør en eventuel forværret geopolitisk situation en usikkerhed, siger formanden.
Højt investeringsniveau passer til udviklingsplanerne
Billund Airport City udvikler sig med hastige skridt, og lufthavnen har dermed planer om at fastholde et højt investeringsniveau fremadrettet. I 2022 investerede Billund Lufthavn i omegnen af 110 millioner kroner, hvilket bl.a. har givet en terminaludvidelse på 1.600 m2 med en opdateret grænsekontrol, og der er blevet bygget nye faciliteter til Naviair, der vil centralisere flyveledelsen i Billund.
PensionDanmark og Billund Lufthavn har ligeledes indgået et partnerskab om finansiering af store byggerier, såsom hangarer, kontorfaciliteter, lagerbygninger, erhvervsdomiciler og meget mere til det erhvervsliv, der er afhængig af at placere sig tæt på international tilgængelighed. Maersk Air Cargo har anerkendt udviklingsmulighederne i Billund Lufthavn og har placeret deres europæiske luftfragthub mellem Europa og Asien i Billund, og der er flere spændende dialoger i gang om at blive en del af Billund Airport City.
– Nu tre år efter, at vi lancerede vores vækststrategi frem mod 2040, blomstrer udviklingen, og der er stor interesse fra forskellige virksomheder om at blive en del af Billund Airport City. Samarbejdet med PensionDanmark muliggør dette i høj grad, men vi fastholder også vores egne investeringer, som vi bl.a. har gjort i vores seneste terminaludvidelse, fortæller Jan Hessellund og fastslår:
– Maersk Air Cargo er nok den største operatør, vi kunne forestille os at få ind på matriklen, men der er flere store på vej. Vi har nogle spændende dialoger. Billund Airport City er kommet på verdenskortet, og i flere henseender kan man ikke overse Billund Lufthavn.
Faktaboks: Nøgletal (DKK 1000)
|
|
2022 |
2021 |
2020 |
2019 |
|
Nettoomsætning |
808.787 |
350.680 |
302.714 |
877.946 |
|
Årets resultat |
22.924 |
-81.070 |
-179.033 |
52.599 |
|
Investeringsniveau |
108.750 |
66.899 |
70.875 |
152.330 |
|
Cash flow fra driftsaktivitet |
98.418 |
-21.016 |
-85.775 |
124.329 |
|
Soliditetsgrad |
41,7 |
40,3 |
43,2 |
57,6 |
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye ruter, ny butik og høj aktivitet i Billund Lufthavn1.6.2026 15:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn går ind i årets travleste periode med åbningen af en ny Circle K-butik og nye ruter til populære feriedestinationer.
Billund Lufthavn søger EU-afklaring om statsstøtte til Aarhus Airport28.5.2026 12:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn beder nu EU-Kommissionen undersøge en række støtteforanstaltninger til Aarhus Airport. Klagen vedrører blandt andet kommunale kapitalindskud, lån, garantier samt statslige aftaler om kompensation og overtagelse af infrastruktur, som efter Billund Lufthavns opfattelse bør indgå i vurderingen i forhold til EU’s statsstøtteregler og principperne om fair konkurrence på det indre marked. Ud over en afklaring af om støtten til Aarhus Airport har holdt sig indenfor konkurrencereglerne, håber Billund Lufthavn også med Kommissionens vurdering at få afklaret og præciseret hvordan reglerne for statsstøtte til lufthavne fortolkes når lufthavne opererer i overlappende geografiske områder og hvor der er et sammenfald mellem ruter og flyselskaber. Kommissionens vurdering kan derfor få betydning for den fremtidige vurdering af, hvordan og i hvilket omfang offentlige ejere kan give støtte til deres lufthavne, og hvordan den skal vurderes i forhold til EU’s statsstøtteregler. Billund Lu
Billund Lufthavn leverer historisk overskud26.5.2026 12:06:53 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City. Det giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten.
Billund Lufthavn styrker indtjeningen med Airport City: Udlejning og aktivitet i vækst12.5.2026 08:08:15 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af virksomheder i og omkring Billund Lufthavn er steget de seneste år. Det gælder både logistikvirksomheder, serviceerhverv og internationale aktører med behov for hurtig adgang til transport.
Rejsende bruger flere penge i Billund Lufthavn – og tilvælger de nemme løsninger7.5.2026 07:58:35 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige omsætning per rejsende er steget, og kunderne er generelt mere købestærke og villige til at benytte lufthavnens mange tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
