Mørkets venstre hånd

Forfatteren Ursula K. Le Guin er mere populær end nogensinde, selvom hun døde for små fem år siden. Et af hendes mest roste værker The Left Hand of Darkness udkom på dansk i en ny oversættelse den 3. marts i år, det fejrer vi ved at give vores lånere mulighed for at dykke ned i denne spændende og ekstremt relevante bog.
Mere relevant end nogensinde
Mørkets venstre hånd udkom oprindeligt i 1969, men alligevel er den nærmest mere relevant end nogensinde. I en alternativ fremtid sendes Genly Ai ud som ambassadør for at indlemme planeten Vinter i den intergalaktiske civilisation Ekumen. Genly møder en verden, der er meget anderledes end den, han kender, og han bliver hurtigt viklet ind i et kompliceret politisk spil. For at komme levende igennem det er han nødt til at lære at bygge bro til det fremmede verdenssyn, han møder.
Mørkets venstre hånd er en fantasifuld sci-fi roman, der behandler temaer som køn, seksualitet, magt og kulturmøder på en måde, så man som læser er tvunget til at genoverveje sine egne forestillinger om verden, og hvordan man møder folk af andre overbevisninger.
Fejlagtigt overset forfatter
Ursula K. Le Guin har fået en renæssance i de seneste år både i højlitterære og sci-fi/fantasy litterære kredse. Hun bliver anerkendt som en fejlagtigt overset kvinde i det 20. århundredes store boom af både sci-fi- og fantasylitteratur.
Efter tilmelding vil man kunne hente et eksemplar af bogen på Næstved Bibliotek, og så mødes vi den 9. maj til en spændende snak om bogen faciliteret af kulturformidlerne Sigurd Dam og Emma Svankjær Morel.
Arrangementet finder sted tirsdag den 9. maj kl. 18.30-20.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk
Kontakter
Sigurd Dam JensenKulturformidler
Tlf:55884147sdajen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Slattenpatten genfortalt: oplev ny udgave af et gammelt sagn27.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vær med lørdag d. 12. april kl. 11:00-11:45, når Næstved Bibliotek genfortæller sagnet om Slattenpatten og giver hende et rigtigt navn. Oplæsningen er en del af Næstved Outdoor Festival, der finder sted samme dag.
Forfatter Sissel-Jo Gazan fortæller om sin nye Næstved-krimi17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 3. april kl. 19:00-21:00 kan du opleve hende fortælle om sin nyeste roman 'I en dråbe' på Næstved Bibliotek.
Temaaften om at blive sendiagnosticeret10.3.2025 12:26:21 CET | Pressemeddelelse
Iben Christiane Hansen fortæller om at blive diagnosticeret med ADHD som 39-årig. Det sker på Næstved Bibliotek mandag den 31. marts kl. 18.30-20.00
Foredrag med Steffen Kretz4.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hør det højaktuelle foredrag ”Fire år mere med Donald Trump” med DR-journalist Steffen Kretz. Det sker tirsdag den 25. marts kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek.
Tag på bookwalk med baby i barnevogn4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med på en helt særlig barnevognstur d. 20. marts og d. 24. april kl. 10-11, når Næstved Bibliotek kombinerer barselsliv og bøger med en gåtur i skov og by.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum