Internationalt forskerhold: Verdens klimaplaner er bekymrende læsning
18.4.2023 12:24:30 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Verdenshavene optager hvert år 12 gigaton CO2 fra atmosfæren. 12 gigaton er ligeledes den mængde CO2, som verdens lande forlader sig på at bl.a. nye teknologier og naturgenopretning hvert år kan fjerne fra atmosfæren i 2050.
Men ifølge et internationalt forskerhold er det urealistisk, at så store mængder CO2 vil kunne fjernes på den måde. Forskerne har i et studie, udgivet i Nature Climate Change gennemgået klimaplaner, såkaldte ”long term low emission plans”, fra 50 lande indsendt til FN’s klimapanel.
Planerne skitserer, hvordan CO2-udledningerne skal nedbringes og hvor store udledninger landene har tilbage i 2050.
”Vi har været venlige ved landene og taget deres mest konservative estimater for, hvor store udledninger de har, når vi kommer til år 2050. Alligevel står vi tilbage med 12 gigaton CO2, som er en urealistisk stor mængder at skulle fjerne. Derfor er landenes planer, som de ser ud i dag, bekymrende læsning,” siger professor Jens Friis Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, som er blandt forfatterne bag det nye studie.
Skovrejsning vil påvirke fødevaresikkerheden
Kun 18 lande ud af de i alt 50 lande, som har indsendt klimaplaner, har sat tørre tal på, hvor store deres restudledninger er i år 2050. Disse tal har forskerne brugt til at udregne et gennemsnit, som de har lagt ned over de øvrige lande.
På trods af den store mængde CO2, som vi står tilbage med i 2050, planlægger de 18 lande alligevel, at deres udledninger går i netto nul det år. Det skal blandt andet ske via plantning af nye skove og fredning af store naturarealer.
Men ifølge professor Jens Friis Lund kan det ikke lade sig gøre uden at skabe en lang række andre alvorlige problemer til følge med bl.a. at kunne dyrke nok fødevarer til verdens befolkning.
”De her meget store arealer, som skal sættes til side for at fjerne CO2, vil konkurrere med landbrugsjord og fødevaresikkerhed. Alene den hastighed hvorpå der skal plantes skov eller bioafgrøder, vil udgøre en risiko for folk rundt om i verden, for i 2050 er der ikke tid til sikre at folk bliver ordentligt hørt eller kompenseret,” siger Jens Friis Lund, også med basis i en rapport om netop behovet og potentialet for at fjerne CO2 som han var med til at udgive lige før COP27 sidste år.
Hurtige reduktioner her og nu
Derudover fylder nye teknologier der kan indfange CO2 fra luften også meget i landenes fremtidige planer om at nedbringe deres udledninger. Teknologierne hedder bl.a. CCS-teknologi og direct air capture.
I dag findes der allerede en håndfuld direct air capture-anlæg rundt om i verden. Men anlæggene skal i 2050 være mange gange større, end de er det i dag og vil kræve enorme mængder energi. Energi som skal være grøn energi, før det giver mening.
”I dag fjerner vi teknologisk nogle tusinde ton CO2 om året. Den kapacitet skal så forøges tusindfold, hvis vi skal fjerne de udledninger som landene lige nu forventer at have i 2050. Det betyder enorme krav til ændringer i arealanvendelse og udbygning af vedvarende energi med det ene formål for øje at fjerne CO2 fra atmosfæren. Og det skal lægges oveni alt det andet vi i forvejen skal gøre for at nedbringe udledningerne. Det er en kæmpe regning vi efterlader i børneværelset,” siger Jens Friis Lund.
Det nye studie har derfor også en klar og ikke særligt overraskende anbefaling:
”Vi anbefaler klart at accelerere indsatsen for at nedbringe udledningerne. Hurtigere reduktioner her og nu er langt at foretrække frem for at satse på et usikkert teknologisk fix i en fremtid, hvor klimakrisen er forværret med endnu voldsommere vejrfænomener og klimaskader til følge,” slutter Jens Friis Lund.
Studiet er lavet i et samarbejde mellem University of Buffalo, Lund Universitet, Lancaster University og Københavns Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Jens Friis Lund
Professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Mobil: 20 62 77 06
Mail: Jens@ifro.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 7
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Miljøforskere bag KU-spinout: Vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier – i dag tester vi kun for en brøkdel18.6.2026 07:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget af vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier, men i dag tester vi kun for en brøkdel. Forskere fra Københavns Universitet har nu startet en virksomhed, der tilbyder en særlig bred screening af drikkevand, der kan afsløre alle de ’skjulte’ kemikalier. De første forsyningsselskaber har bestilt analyser.
Kinesisk importkonkurrence får CO₂-udledningerne til at stige globalt18.6.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder udleder mindre CO₂, når de flytter visse arbejdsopgaver til udlandet. Samtidig stiger udledningen tilsvarende i udlandet. Til gengæld stiger udledningen globalt, når virksomheder presses af billig import fra Kina. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Pest dræbte allerede mennesker for 5.500 år siden17.6.2026 17:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie i Nature viser, at tidlige former for pest forårsagede dødelige udbrud – længe før den sorte død dræbte op mod halvdelen af Europas befolkning.
Ny skala måler befolkningens mentalt sundhedsfremmende adfærd15.6.2026 10:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Med ni spørgsmål kan KU-forskere nu måle mentalt sundhedsfremmende adfærd og blandt andet få indblik i, hvordan det påvirker vores trivsel.
H.M. Dronningen overværer symposium om Danmark som forsknings- og innovationsnation inden for kvindesundhed på Københavns Universitet11.6.2026 12:22:20 CEST | Presseinvitation
Hvordan kan Danmark blive et internationalt kraftcenter for forskning, innovation og behandling inden for kvindesundhed? Onsdag den 17. juni samler Københavns Universitet og Region Hovedstaden centrale aktører fra forskning, sundhedsvæsen, erhvervsliv og fonde til et symposium om, hvordan Danmark kan styrke sin position inden for forskning og innovation i kvinders sundhed under temaet: Women’s health – from priority to power position. Arrangementet overværes af H.M. Dronningen, der ankommer umiddelbart inden arrangementets begyndelse, hvor det vil være muligt for pressen at tage billeder. Kvinders sundhed har i årtier været et underprioriteret område i forskning og innovation. Det har haft betydning for både viden, diagnostik og behandling. Samtidig peger et stigende antal internationale analyser på, at investeringer i kvinders sundhed kan skabe betydelige gevinster for både folkesundheden og samfundsøkonomien. Danmark har stærke forskningsmiljøer, omfattende sundhedsdata og et tæt sam
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

