Styrelsen for Patientsikkerhed

Fokus på insulin ved tilsyn

Del
Fra i dag går Styrelsen for Patientsikkerhed for første gang en række tilsyn i plejesektoren med fokus på håndtering af insulin. Målepunkterne har fokus på instrukser og arbejdsgange, og behandlingsstederne kan bruge dem til at gennemgå deres egen praksis på insulinområdet.

Insulin er et såkaldt risikosituationslægemiddel. Forkert håndtering af insulin kan have alvorlige konsekvenser for de patienter, der har brug for lægemidlet. Det kan fx ske, hvis en patient får en for høj eller for lav dosis insulin, og da dosis skal justeres efter patientens blodsukker, er der særligt stor risiko for fejldosering med insulin. Det stiller tilsvarende nogle krav til de behandlingssteder, hvor personalet skal håndtere lægemidlet for patienter med diabetes.

Styrelsen for Patientsikkerhed har et særligt fokus på netop risikosituationslægemidler, og i foråret 2023 indleder vi række tilsyn i plejesektoren, hvor personalet håndterer insulin for beboere med diabetes.

”Insulintilsynene er det, vi kalder organisatoriske tilsyn. Det vil sige, at vi ikke vurderer den enkelte medarbejder, men ser på, hvordan behandlingsstederne organiserer håndteringen af insulin. Formålet med tilsynene er både at afdække det patientsikkerhedsmæssige niveau og understøtte læring i plejesektoren”, siger Dorthe Eberhardt Søndergaard, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tilsynet tager udgangspunkt i en række målepunkter, der bl.a. har fokus på instrukser og arbejdsgange for behandlingen med insulin. Målepunkterne kan også bruges af behandlingsstederne til at gennemgå egen praksis. Det gælder både de behandlingssteder, der får tilsyn, og dem, der ikke får tilsyn.

I Styrelsen for Patientsikkerhed har vi udviklet en række læringsmaterialer, der er til fri afbenyttelse for behandlingsstederne:

Information om Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S

72 22 86 88https://stps.dk/da/

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Ny kampagne til sundhedspersoner: Om fravalg af genoplivningsforsøg14.11.2024 07:56:15 CET | Pressemeddelelse

Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en kampagne målrettet sundhedspersoner. Kampagnen skal forberede sundhedspersoner på at håndtere de nye regler for fravalg af genoplivningsforsøg, der træder i kraft d. 15. januar 2025. Kampagnen indledes med en række gratis og offentligt tilgængelige webinarer, der er målrettet det præhospitale personale, praktiserende læger, personalet i plejesektoren og personalet på hospitaler.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye