Danskerne støtter udsatte børn med 12.235.348 kroner

Det blev en halfest i sporten og velgørenhedens tegn, da der var liveindsamling i Herlev Hallerne arrangeret af Røde Kors, Fodboldfonden, DBU og TV 2. Danskerne bakkede gavmildt op om indsamlingen, og Røde Kors er meget glade for aftenens forløb og resultatet:
- Det har været en fantastisk aften med overvældende støtte fra danskerne, og det flotte resultat betyder hjælp til rigtig mange af de børn, som står uden for fællesskabet. Alle børn har ret til et godt børneliv - uden de store bekymringer og med gode oplevelser og givende fællesskaber. Aftenens resultat sikrer, at Røde Kors både med økonomisk støtte til bl.a. fritidskontingenter og fødselsdage og med støttende fællesskaber og oplevelser kan give netop den hjælp til børn, der har behovet. Det er vi meget taknemmelige for, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Læs mere om, hvad de indsamlede penge går til
Stor opbakning fra sportens verden
'Alle vores børn' var en aften i fællesskabets tegn ført an af Melvin Kakooza og Camilla Martin. Aftenen bød blandt andet på rørende indslag om og med udsatte børn, der fik store overraskelser og gode oplevelser. Det kunne kun lade sig gøre på grund af den store opbakning til liveindsamlingen fra sportseliten i Danmark, blandt andet fra herre- og kvindelandsholdet i fodbold, Kasper Hjulmand, Holger Rune, Viktor Axelsen, Kevin Magnussen og Jesper Skibby.
I det hele taget var der hele aftenen et fokus på sport og de store oplevelser, fællesskabet i foreningslivet kan give børn. For sport kan være med til at give udsatte børn en mere tryg hverdag med fællesskab og samhørighed, hvor de kan lære noget, lege med deres venner og få nogle store og unikke oplevelser i selskab med andre børn.
TV 2 er også meget tilfreds med indsamlingen:
- Vi er dybt taknemmelige for den fantastiske opbakning, danskerne har givet udsatte børn og deres familier i aften. Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet, og aftenens indsamling vidner om en stor fælles opbakning til at sikre en bedre trivsel for børn i udsatte positioner. Vi er i aften alle blevet klogere, og vi har hørt sårbare og ærlige historier om den virkelighed, som alt for mange børn befinder sig i hver dag. Vi glæder os til, at de indsamlede midler kommer ud og gør en forskel for dem, som har behovet, siger Peter Toldberg Gamborg, redaktør på TV 2.
Det er fortsat muligt at støtte indsamlingen – læs mere her.
’Alle vores børn’ kan ses eller genses på TV 2 PLAY.
Nøgleord
Kontakter
Martin WeinreichTekstforfatter
Sport og film
Simone Skogen LassenPR-konsulent
Underholdning
Billeder







Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Streaming i Danmark': Dansk public service øger afstanden til internationale konkurrenter3.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne dedikerer en stadig større andel af deres seertid til de danske public service-tjenester, og det indikerer, at dansk relevans fortsat har en stor værdi hos de danske seere.
Ny sæson af 'Først til verdens ende' byder på vilde eventyr og nære relationer16.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når 'Først til verdens ende' er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.
Rolf Sørensen forventer en sen afgørelse i Tour de France på TV 22.6.2025 09:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en sommer med højdramatisk cykelsport på TV 2, hvor Jonas Vingegaard skal have is i maven, hvis han skal slå Tadej Pogacar i Tour de France. Det siger Rolf Sørensen forud for det kommende Critérium du Dauphiné, hvor de to Tour-favoritter også mødes.
Nye afsnit af 'Den sorte svane' kommer på TV 2: Politiets arbejdsmetoder i fokus27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsættelsen til dokumentarserien 'Den sorte svane' er i produktion. De nye afsløringer vil blandt andet omfatte, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic og ført hende som meddeler.
TV 2 klar med maratondækning af rekordstor kongelig løbefest26.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 er igen med hele vejen, når rekordmange danskere 2. pinsedag deltager i Royal Run, hvor der er kongelig deltagelse i alle fem værtsbyer. Morten Ankerdal har skridtet alle ruterne af inden den mere end ti timer lange tv-transmission.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum