Borgere med høje medicinudgifter får nu mere i tilskud
Mange borgere får i disse dage en positiv overraskelse, når de går på apoteket for at hente deres medicin. Grænsen for, hvornår man får 100 pct. i tilskud fra sygesikringen, blev nemlig lige før påske sænket som et led i en politisk aftale om inflationshjælp. Den tilskudsberettigede medicin bliver nu helt gratis, når man har nået en CTR-saldo på 11.570 kr. mod før 20.636 kr. Det svarer til, at den maksimale årlige egenbetaling for medicin sænkes fra 4.435 kr. til 3.075 kr. - altså en reduktion på 1.360 kr.
Tilskuddet fra sygesikringen stiger gradvist, jo mere medicin man bruger inden for sit tilskudsår. Det når 100 pct., når man har købt medicin for mere end 11.570 kr.
For børn og unge under 18 år svarer det nye loft over egenbetalingen til en saldo på 16.220 kr. Det kan virke ulogisk, at børn skal have købt mere medicin for at ramme egenbetalingsloftet. Årsagen er, at de får 60 pct. tilskud fra start, hvor voksne selv skal betale hele udgiften de første 1.045 kr., før det graduerede tilskud træder i kraft. Egenbetalingen bliver derfor den samme.
Hvis man henter appen ’apoteket’, kan man her se, hvor stort beløb man har købt medicin for, og hvornår tilskudsåret udløber. Oplysningerne står også på apotekets bon.
Inflationshjælpen skal komme de borgere til gode, som er økonomisk hårdest ramt af den stigende inflation. Det forventes, at de ændrede tilskudsgrænser vil påvirke omkring 2.200 børn og 200.000 voksne, der alle har et stort medicinforbrug, og som rammer det sænkede loft for egenbetaling i indeværende år. Omkring to tredjedele er førtidspensionister eller folkepensionister, og resten er personer med en eller flere kroniske sygdomme.
De sænkede tilskudsgrænser trådte i kraft 3. april og gælder for resten af 2023. Ændringen er et led i den inflationspakke, som regeringen vedtog 10. februar sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Her blev man enige om at afsætte 125 mio. kr. til at sænke den maksimale egenbetaling for medicin resten af året.
Læs mere om reglerne for sygesikringstilskud til medicin på www.apoteket.dk
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
540.000 stik er indtil nu givet på apotekerne25.10.2023 15:05:23 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerne har de første godt tre uger af oktober stået for næsten halvdelen af de 1,3 mio. vaccinationer mod covid-19 og influenza til risikogrupper.
Fra mandag kan man blive vaccineret mod covid-19 og influenza på apoteket28.9.2023 12:34:15 CEST | Pressemeddelelse
En lang række apoteker landet over er fra næste uge klar til at vaccinere alle, der er fyldt 65 år, samt særlige risikogrupper mod influenza og covid-19. Vaccinationen er gratis, og man kan enten bestille tid - eller på en del apoteker bare dukke op i det tidsrum, hvor der vaccineres uden tidsbestilling.
Apotekernes formand er genvalgt11.5.2023 08:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Apoteker Jesper Gulev Larsen fra Steno Apotek i København er genvalgt til formand for Danmarks Apotekerforening.
Danskernes medicinforbrug stiger støt16.1.2023 15:38:07 CET | Pressemeddelelse
Vi bruger mere og mere medicin herhjemme, viser tal fra Danmarks Apotekerforening. I 2022 udleverede apotekerne over 3,6 milliarder døgndoser medicin, og det er en stigning på 4 procent i forhold til året før. Især medicin mod hjerte-kar-sygdomme topper listen.
Belast ikke lægevagten med udløbne recepter26.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Opdager man i juledagene, at medicinpakken er tom, recepten er udløbet, og lægen har ferielukket? Så kan apoteket hjælpe med p-piller samt medicin mod en række kroniske sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum