Sofie Carsten Nielsen rykker til DI: Skal løfte biosolutions-området i Europa
17.4.2023 12:15:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Sofie Carsten Nielsen skifter 1. maj Folketinget ud med en nyoprettet position som EU Bio Project Director i Dansk Industri, hvor hun får ansvaret for at opbygge en ny og handlekraftig europæisk biosolutions-koalition.
Det er et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og DI, som står bag planerne. Koalitionens opgave bliver at styrke EU-politikernes bevidsthed om det store grønne potentiale i biosolutions og at for at forbedre EU’s regulatoriske rammer for biosolutions-sektoren. Målet er, at flere biologiske løsninger hurtigt kan komme på markedet og bidrage til Europas bæredygtige udvikling.
- Biosolutions kommer i de kommende år til at spille en afgørende rolle for både samfund, sundhed og klima. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at vi i denne stilling kan ansætte en så stærk og erfaren kapacitet som Sofie Carsten Nielsen, der har stor viden og indsigt, og som er vant til at navigere i komplekse dagsordener, siger adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen.
Sofie Carsten Nielsen har udover sin baggrund som blandt andet forskningsminister været formand for Radikale Venstres EU-udvalg og næstformand for Nyt Europa, ligesom hun var De Radikales spidskandidat til EU-Parlamentsvalget 2009 og har arbejdet som politisk konsulent i Europa-Parlamentet. Hun var indtil i dag Radikale Venstres Europaordfører.
- Jeg glæder mig til samarbejdet med både Sofie Carsten Nielsen og vores europæiske søsterorganisationer. Og jeg vil kvittere for endnu et vigtigt samarbejde med Novo Nordisk Fonden i arbejdet for at fremme dansk erhvervslivs muligheder for at forbedre det danske samfund, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
Koalitionens fundament bliver DI’s tætte relationer til andre europæiske erhvervsorganisationer samt DI's EU-kontor i Bruxelles. Ligeledes vil DI’s netop lancerede biosolutions-politik være et afsæt for arbejdet. Sofie Carsten Nielsen får arbejdsplads i Industriens Hus på Rådhuspladsen med hyppige ture til Bruxelles og andre EU-lande.
- Jeg glæder mig til at begynde arbejdet for at få biosolutions højere op på den europæiske dagsorden. Biosolutions kan blive en kæmpe gevinst for klimaet og den grønne omstilling. Og det haster for EU med at få tidssvarende regler og godkendelsesprocedurer. Biosolution-løsninger - naturens egne metoder kombineret med fremragende forskning - er simpelthen geniale. Og at arbejde med det på den europæiske dagsorden er et perfekt match for mig, siger Sofie Carsten Nielsen.
Danske virksomheder er verdensførende inden for biosolutions. Problemet i dag er, at EU-regler er blevet en obstruktion for, at danske og andre EU-virksomheder kan bevare og udvide positionen som globale storspillere på bio-området. Især de meget lange godkendelsesprocedurer og stramme restriktioner på nye bioteknologier er problematisk for virksomhederne og den grønne omstilling.
Sofie Carsten Nielsens stilling er en projektansættelse fra 1. maj til 31. december 2025. Projektet finansieres i samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og DI.
- Der er brug for en større europæisk forståelse af potentialet i biosolutions som en del af den grønne omstilling for at imødegå miljø- og klimaforandringer. Med dette projekt kan vi øge kendskabet til biosolutions i en europæisk kontekst, og det kan øge muligheden for at forske, udvikle og drive virksomhed og skabe grønne arbejdspladser i Europa, siger adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen.
Biosolutions dækker over løsninger, der udnytter naturens egne mikroorganismer – såsom enzymer, bakterier, gærceller og naturlig plantebeskyttelse – igennem fermentering og bioraffinering. Potentialet er enormt. Eksempelvis vurderer en nylig rapport fra Copenhagen Economics mulighed for globale CO2-reduktioner fra biosolutions på 4.300 mio. tons i 2030. Det svarer til 8 procent af verdens samlede udledninger.
Følg os på:
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, LARB@DI.DK
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur26.6.2026 11:47:29 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), lancerer nu et politisk udspil med konkrete forslag til, hvordan Danmark styrker beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur mod sabotage, cyberangreb, klimahændelser og alvorlige driftsforstyrrelser. I udspillet peger DI på, at det er nødvendigt at bruge et milliardbeløb på at forbedre beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur – og på, at det vil være dyrere at lade være.
DI roser forslag om ny ordning for international arbejdskraft25.6.2026 10:48:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har fremsat et lovforslag om ny certificeringsordning for internationale medarbejdere. Dansk Industri kalder det en milepæl, at arbejdsmarkedets parter står sammen om international rekruttering på ordnede forhold i Danmark.
DI: Trods politisk uro - åbn døren for briterne23.6.2026 07:22:58 CEST | Pressemeddelelse
På ti-års-dagen for brexit-afstemningen opfordrer Dansk Industri EU til at søge et tættere samarbejde med Storbritannien. En ny DI-analyse viser, at brexit har kostet Danmark 27 mia. kr. i eksportindtægter. Og trods politisk uro efter Keir Starmers tilbagetræden fra premierminister-posten har Europa akut brug for Storbritannien som en stærk allieret - gammelt nag må træde til side.
DI: Fjern forældede regler, så datacentre kan bygge deres egen grønne strøm – så slipper vi for at vælge mellem elbiler og AI18.6.2026 20:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag starter de længe ventede og vanskelige politiske forhandlinger om en prioritering af den knappe kapacitet i det danske elnet. Nu kommer landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med et konkret forslag, der kan sikre den nødvendige opførelse af nye datacentre.
Danmark rykker ud af top-5 i global konkurrenceevne18.6.2026 09:05:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er ikke så konkurrencedygtigt som tidligere, og samtidig går Kina og USA frem og sætter Europa til vægs. Derfor er det så vigtigt og godt, at regeringsgrundlaget adresserer konkurrencekraften, siger Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



