Hempel annoncerer ændringer i direktionen
Nøglebudskaber
- Fra 1. juni 2023 tiltræder Peter la Cour Gormsen som Chief Financial Officer (CFO) og Executive Vice President of Finance i Hempel A/S
- Peter kommer fra en stilling som Group CFO hos GN Store Nord A/S
- Peter overtager efter Lars Jønstrup Dollerup, som har besluttet at forlade Hempel efter fem år i virksomheden for at forfølge andre muligheder
- René Overgaard Jensen udnævnes til Chief Transformation & Information Officer (CTIO) og Executive Vice President for Digital, Strategy & Transformation
- René kom til Hempel i april 2021 og før dagens udnævnelse fungerede han i direktionen som Head of Strategy & Transformation
Som led i en ændring af koncernledelsen annoncerer Hempel A/S udnævnelsen af Peter la Cour Gormsen som Chief Financial Officer (CFO) og Executive Vice President of Finance. Peter tiltræder hos Hempel den 1. juni 2023 fra stillingen som Group CFO i GN Store Nord A/S.
"Peter vil være en fantastisk tilføjelse til Hempels direktion," siger Michael Hansen, koncernchef og administrerende direktør for Hempel A/S. “Peter bringer uvurderlig global finansledererfaring og omfattende viden om international ledelse, økonomi, IT og forsyningskæder. Vi er meget glade for at byde Peter velkommen ombord.”
“Jeg ser frem til at blive en del af Hempel, en beundringsværdig virksomhed i den internationale malingsindustri med en stolt historie og spændende ambitioner for fremtiden. Hempels globale tilstedeværelse og mangefacetterede løsninger som spænder over segmenterne husmaling, marine, infrastruktur og energi, såvel som virksomhedens bæredygtighedspåvirkning og ambitioner, kombineret med værdierne om at give tilbage til samfundet gennem Hempel Fonden, er virkelig inspirerende,” siger Peter la Cour Gormsen.
Før han kom til GN, arbejdede Peter for Novo Nordisk, Novozymes og Chr. Hansen. Han har også international erfaring fra at arbejde og bo i USA. Peter tager over efter Lars Jønstrup Dollerup, som har besluttet at forlade Hempel efter fem år i virksomheden for at forfølge andre muligheder.
"Jeg er meget taknemmelig for Lars’ mange bidrag til Hempel i de fem år, han har fungeret som vores CFO. Han har været central for de resultater, der er leveret af Hempel og især vores Finance & Digital funktion gennem årene. Funktionen står nu på en platform klar til at støtte Hempel videre på vores spændende Double Impact strategi-rejse. Nu ændres omfanget af CFO-rollen, og Lars har besluttet at forfølge andre muligheder. Jeg ønsker ham alt det bedste fremover,” siger Michael Hansen.
Ydermere annoncerer Hempel, at det samler sine transformations- og digitale kompetencer under en ny ledende stilling i direktionen, ledet af René Overgaard Jensen, som er udnævnt til Chief Transformation & Information Officer (CTIO) og Executive Vice President for Digital, Strategy & Transformation.
"Vi sigter efter at fordoble Hempel på en økonomisk bæredygtig måde, og en af vores løftestænger til at gøre det er ved at harmonisere vores måder at arbejde på i langt højere grad," siger Michael Hansen. "Med denne nye direktionsfunktion, ledet af René Overgaard Jensen, vil vi kombinere de kompetencer, der muliggør en koordineret og effektiv transformation af vores processer gennem standardisering, automatisering og digitalisering."
René Overgaard Jensen kom til Hempel i april 2021, og før dagens udnævnelse fungerede han i direktionen som Head of Strategy & Transformation. Han har stor erfaring med international transformation og strategieksekvering gennem sit tidligere arbejde hos PA Consulting og Maersk, hvor han blandt andet fungerede som Head of Transformation and Process Excellence i en tid med omfattende og kompleks transformation.
Kontakter
Group Communication hos Hempel håndterer alle presse- og mediehenvendelser. Kontakt os venligst, hvis du har spørgsmål.
communications@hempel.comBilleder
Information om Hempel A/S
Om Hempel
Hempel, der er en af verdens førende leverandører inden for pålidelige malingsløsninger, er en global virksomhed med stærke værdier, som samarbejder med kunder inden for segmenterne husmaling, marine, infrastruktur og energi. Hempel har et globalt set-up med fabrikker, innovations- og forskningscentre samt lagre på tværs af lande og regioner.
Hempels maling og overfladebehandlinger beskytter og udsmykker bygninger, infrastruktur og andre aktiver, og spiller en vigtig rolle i vores kunders globale forretning. De hjælper med at minimere vedligeholdelsesomkostninger, giver forbedret æstetik og bedre energieffektivitet.
Hos Hempel er formålet at skabe en bedre fremtid med bæredygtige løsninger til overfladebehandling. Vi er overbeviste om, at vejen til succes ligger i at gøre bæredygtighed til kernen i vores forretning. Det er ikke bare det rette at gøre, det vil også styrke vores konkurrencedygtighed, gøre os mere modstandsdygtige og minimere risici.
Hempel blev etableret i København i 1915. Hempel Fonden er den stolte ejer af Hempel og er med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for Hempel-koncernen. Fondens andet formål er at støtte kulturelle, sociale, humanitære og forskningsrelaterede formål i hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Hempel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hempel A/S
Hempel A/S has closed new strategic partnership deal with CVC and welcomes two new board members30.8.2024 16:44:06 CEST | Press release
In May, Hempel A/S announced CVC Funds as minority investor. The transaction has now been completed, following regulatory approval. As part of this, Hempel A/S announces the appointment of Christoffer Sjøqvist and Michael Lavrysen to its Board of Directors.
Hempel appoints Chief Technology Officer, elevating Innovation in Executive Group Management11.6.2024 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Hempel A/S appoints Emilie Barriau as Chief Technology Officer, a new position in the Executive Group Management, bringing a dedicated focus on Innovation
Hempel enters strategic partnership with CVC to accelerate long-term growth8.5.2024 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
The Hempel Foundation, in agreement with the Hempel A/S Board of Directors, has agreed to invite CVC Funds to become a minority investor in Hempel A/S to help accelerate Hempel’s ambitious long-term organic and inorganic growth strategy.
Hempel A/S announces its intent to divest J.W. Ostendorf and Renaulac as next step on strategic journey6.5.2024 14:30:03 CEST | Pressemeddelelse
The prospective new owner, Fidelium Partners, would take over the production site in Germany and stores in France, together with around 500 employees and a portfolio of customers.
Britt Meelby Jensen nominated to Hempel A/S Board of Directors1.5.2024 10:00:03 CEST | Press release
Chief Executive Officer (CEO) of Ambu A/S, Britt Meelby Jensen, has been nominated to replace Susanna Schneeberger as board member of Hempel A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum