Inflation og usikkerhed: Historisk lave forventninger i ejendomsbranchen tager nyt dyk
Grønnere ejendomme, moderne boliger og attraktive erhvervslokaler. Ejendomsbranchen har en nøglerolle i samfundet, men mørke skyer trækker sig sammen over markedet for udlejningsejendom, vurderer branchen selv. En ny opgørelse viser nemlig, at forventningerne til det totale afkast på udlejningsejendomme i 2023 falder til 2,4 procent. Det er det lavest målte niveau, siden opgørelsen først udkom tilbage i 2011.
”Et historisk lavt afkast vil ramme ejerne hårdt, fordi afkastet jo er før for eksempel finansielle omkostninger. Gør vi det op i kroner og øre svarer et afkast på 2,4 procent til, at det i år er 50 milliarder kr. lavere, end hvis det flugtede med et mere gennemsnitligt afkast på godt syv procent,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Investeringer i grønne ejendomme
Han påpeger, at det er høj inflation, høje renter og ikke mindst usikkerhed om den økonomiske udvikling, der sætter et negativt præg på afkastforventningerne.
”Samtidig rammer det på et tidspunkt, hvor branchen – såvel som hele samfundet – står over for store investeringer i blandt andet at sikre endnu mere energivenlige ejendomme. Den øvelse, som i forvejen er kompleks, bliver ikke lettere i den nuværende situation,” siger Peter Stenholm.
Sammenlignes der med forrige kvartal, falder forventningerne til det totale afkast med 0,6 procentpoint, og det seneste år er forventningerne faldet med 3,2 procentpoint.
Lys i mørket - for enden af 2023
Optimismen spirer dog, når blikket vendes mod de kommende år, hvor udsigterne ser lysere ud. I 2024 forventer branchen et totalt afkast på 4,3 procent, mens det i 2025 ventes at stige til 5,0 procent.
”Hvis inflationen kommer under kontrol, vil renterne formentligt stabilisere sig på et lavere niveau. Det vil være noget, som smitter positivt af på økonomien,” fortæller Peter Stenholm.
EjendomDanmarks opgørelse over forventninger udkommer hvert kvartal.
Nøgleord
Kontakter
Peter StenholmAdm. direktør
Tlf:41174736pss@ejd.dkAmalie Dvinge AgerboPressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Boligjagt ved studiestart: Sådan undgår du fælderne og finder dit næste hjem30.7.2025 12:03:23 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens studiestart skaber pres på boligmarkedet, og derfor har EjendomDanmark samlet fem konkrete råd til, hvordan du bedst griber boligjagten an og undgår faldgruber.
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum